Oldtidshistorien i Halsnæs Kommune er centreret om marine ressourcer. I ældre stenalder lå bopladserne langs kysterne, som dengang var meget anderledes end i dag. Med agerbrugets indførelse i yngre stenalder begyndte opdyrkningen og bebyggelsen af indlandet, men stadig med en tæt tilknytning til vandet.
Hyllingebjergstenen. Af Leif Vognsen/Stenkonserveringen.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Halsnæs Kommune
Tidslinje over oldtiden i Halsnæs Kommune.
Ved Sonnerup øst for Frederiksværk ligger en højgruppe fra ældre bronzealder. Gravhøjene, der er placeret i området omkring Dragebjerg med udsigt over Arresø, er her afbildet i en akvarel af A.P. Madsen i 1887.
Tidligere blev der sjældent fundet danefæ i den danske muld, men i løbet af de seneste årtier er metaldetektorer blevet meget udbredte blandt amatørarkæologer, og mængden af danefæ er vokset eksplosivt. Det dragelignende bronzebeslag er fundet af en detektorfører ved Kregme i 2014.
Om arkæologikongressens udflugt til Sølager i 1869 berettes: »Fra et lille ukjendt Fiskerleie er det i et Døgn voxet op til et Sted, navnkundigt i den hele videnskabelige Verden. Med Undren havde de sikkert seet Professor Steenstrup med hans Sapeurer ankomme et Par Dage forud for Congressen, og efter Konstens Regler anlægge tre Fod dybe Løbegrave i den nu navnkundige Kjøkkenmødding, og med endnu større Undren saae vist de paa Stedet talrigt forsamlede Damer fra Egnen Congressens Medlemmer dukke ned og forsvinde i disse Grave«. Xylografi af B. Olsen i Illustreret Tidende fra 1869.
Ældre stenalder
Fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.) kendes et enkelt fund: en kraftig spydspids fra Søbakken. Det er først med de store skaldynger fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.), at der er fundet spor efter regulær bosættelse. De største er registreret ved Sølager, Vejlebro og Kassemose, og derudover er der fundet mange mindre skaldynger langs kysterne. Skaldyngen ved Sølager er mest kendt for at være udflugtsmål for den internationale arkæologikongres i 1869. Her konkluderede man, at de næsten 2 m tykke skaldynger var menneskeskabte køkkenmøddinger.
Yngre stenalder
I yngre stenalder udnyttede man havets ressourcer samtidig med opdyrkningen af landet. Der er mange løsfund fra Halsnæs af især slebne økser, men endnu er der kun undersøgt få bopladser, som fx Kildebakkerne 1 fra den mellemste del af tragtbægerkulturen (ca. 3200-ca. 3100 f.Kr.). Man har udgravet en fundrig boplads, Strandsegård 2, med en hyttetomt fra slutningen af tragtbægerkulturen (ca. 3000-ca. 2800 f.Kr.). Her har levegrundlaget været en blanding af jagt/indsamling og landbrug. Køkkenmøddingen ved Sølager har fund fra grubekeramisk kultur; en jæger-samler-kultur fra ca. 3000-ca. 2450 f.Kr. Fra samme tid vidner fund af pilespidser på Hesselø om de ældst kendte bosættere på øen.
Karlsstenen ved Grønnessegård ligger i skovbrynet ud mod Roskilde Fjord og er den eneste bevarede stendysse i Halsnæs Kommune fra ca. 3500-ca.-3300 f.Kr.
Bronzealder
Ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) er repræsenteret ved klynger af gravhøje ved Melby, Sonnerup og Maglehøj. Samtidig findes der flere enkeltliggende gravhøje, så området har været intensivt udnyttet i bronzealderen.
Ved Kildebakkerne 2 fra tiden ca. 1100 f.Kr. lå en nærmest hallignende bygning med et indeareal på ca. 225 m2. Senere var husene kun på ca. 100‑120 m2, fx ved Strandsegård og Højbjerggård.
Jernalder
Den omfattende brug af havets ressourcer ses ikke i jernalderen, men kan have været den samme som tidligere. Bebyggelsernes placering i landskabet følger de generelle tendenser i Nordsjælland: I den ældre del af jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) lå bebyggelsen både på markante forhøjninger og i vandkanten. I tiden ca. 375‑800 var bebyggelsen begrænset til tørre områder på forhøjningerne. Kun få bebyggelser er undersøgt, men der kendes til bebyggelser fra Duedyssegård og Stokrosevej i Ølsted, Birkely i Kregme, Strandsegård ved Store Havelse, Arrenakke ved Vinderød, Rørkær ved Hågendrup og Melby Syd. Bebyggelsen flyttede omkring inden for et givent ressourceområde, og først i slutningen af yngre jernalder ses en mere stationær bebyggelse tæt ved eller under de historiske landsbyer, fx ved landsbyerne Kregme, Melby og Ølsted.
Det er kun løsfund, der vidner om en vis rigdom på Halsnæs. Tre romerske bronzekasseroller fra ca. 80-ca. 160 er fundet centralt på Halsnæs nær Ullerup og Sverkilstrup, og ved Hundested er der fundet to guldarmringe fra 400-tallet.
Vikingetid
I vikingetiden (800‑1050) blev aktiviteterne og bebyggelserne fra yngre jernalder videreført. På markerne omkring Kregme er der fundet store mængder detektorfund, hvoraf en del er fra vikingetiden. Udgravninger nord for landsbyen har afdækket ca. ti grubehuse og flere langhuse. Ved Melby ses samme billede med en del detektorfund fra tiden mellem ældre jernalder og renæssancen på markerne omkring den historiske landsby, og ved udgravninger i den sydlige ende af byen fremkom et grubehus og et trelleborghus fra 1000-tallet.
