1536-1850 i Halsnæs Kommune

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde og landsbyer oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
.
På billedet ses et brudepar, der sidder for enden af spisebordet, og på langsiden sidder ti gæster i par. Til højre for spisebordet står præsten, og til venstre står degnen. Brudesengen er afbildet lidt derfra, og i forgrunden ses dansende gæster og musikere med violin, cello og horn. Scenen, der er fra et malet panel fra en gård i Grimstrup ved Frederiksværk, er bevaret fra 1700-tallet og giver et spændende indblik i tidens bryllupstraditioner.
.

Bebyggelsesmønsteret i perioden var præget af mellemstore og små landsbyer. I forbindelse med udskiftningen opstod der en lang række husmandssteder. Især den nordlige del af den nuværende kommune blev fra 1500-tallet plaget af sandflugt. I 1700-tallet blev der etableret et industrianlæg ved Frederiksværk.

Administrativ inddeling

Hele det nuværende kommuneareal tilhørte ved enevældens indførelse i 1660 Frederiksborg Len, som ved reformen i 1662 blev til Frederiksborg Amt. Den nuværende kommunegrænse mellem Halsnæs og Gribskov Kommuner i området mellem Arresø og Kattegat var også dengang administrativ grænse, nemlig mellem Frederiksborg og Kronborg Amter. Denne grænse forsvandt dog for en tid i 1805, da de to amter blev lagt sammen i et noget større Frederiksborg Amt. Med oprettelsen af sognekommuner i 1841 udgjordes størstedelen af området af Frederiksværk Godsdistrikt, mens den sydligste del udgjorde den vestlige halvdel af Lille Lyngby-Ølsted Sognekommune. I 1849 opdeltes godsdistriktet i de tre sognekommuner Hundested, Melby og Kregme-Vinderød.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der kan ikke siges meget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Halsnæs Kommune før folketællingerne fra slutningen af 1700-tallet. Da de første kirkebøger ikke længere eksisterer, kan man heller ikke sige noget med sikkerhed om epidemier. Men det kan antages, at befolkningstallet har været stagnerende. Et koldt klima, »den lille istid«, eksisterede i hele perioden, og med en manglende vækst i landbruget har der ikke været basis for befolkningstilvækst før i anden halvdel af 1700-tallet.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 3.256 indbyggere i den nuværende kommune, der da bestod af i alt fem landsogne og byen Frederiksværk. I 1850 var befolkningstallet kun vokset til 5.594 indbyggere, hvilket var en befolkningsvækst under landsgennemsnittet.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Området var i 1682 præget af mellemstore og små landsbyer. Der var kun to enestegårde, hvoraf den ene var en mølle. Melby var langt den største landsby med 27 gårde, dernæst kom Havelsemagle med 17. Helt dominerende var gårdene. Af de 27 fiskerhusmandsbrug lå langt de fleste, i alt 19, i fiskerlejet Kikhavn. Derimod var der i landsbyerne en del huse uden jordtilliggende, men deres antal udgjorde dog mindre end en tredjedel af gårdenes.

Udskiftningen i årtierne omkring år 1800 var gennemgående blokudskiftninger med nogle stjerneudskiftninger i den sydlige del af kommunen; her var der gennemgående tale om rimelige lodder. Selv om en beskrivelse af Frederiksborg Amt fra 1831 kritiserer bøndernes »sædvanlige modbydelighed mod udflytning«, viser samtidige kort dog, at der i Halsnæs Kommune var sket en væsentlig udflytning. Det eneste problem var fjerntliggende eng- og moselodder. Et andet resultat af udskiftningen var, at der blev oprettet en stor mængde husmandssteder, primært i udkanten af ejerlavene eller på overdrevsjord. Særligt de sidstnævnte kunne blive til store husmandskolonier som Store og Lille Karlsminde og Tømmerup bys overdrev. Der kunne også udstykkes fra herregårdene; således blev der udstykket 48 parceller af herregården Arresødal på samme tid. I modsætning hertil skete der ikke den store vækst i husmandsstederne i perioden 1810‑40, og den fandt tilmed kun sted enkelte steder, særligt i Melby og i den sydlige del af området. Alt i alt var der flere huse end gårde omkring 1850, men de var gennemgående samlede på den marginale jord. Kikhavn var i 1840 nået op på 35 huse.

Sandflugten begyndte at kunne mærkes fra 1500-tallet og ramte kraftigt den nordlige del af kommunen, hvor den især lagde sig i lavningerne. Først i slutningen af 1700-tallet blev en effektiv bekæmpelse af sandflugten sat i værk.

I Halsnæs Kommune var der i middelalderen fire herregårde, men to af dem forsvandt 1561‑62. I 1773 oprettedes Arresødal (Arresøgård) som en lille herregård, og i 1776 Grønnesøgård, i dag Grønnessegård.

Ud over de mange møller, der var knyttet til industrianlægget Frederiksværk, var der en stubmølle, Øvre Mølle, og en hollandsk mølle, Strølille Mølle.

I 1809 blev Hundested Skanse, også kendt som Kikhavn Skanse, bygget som led i forsvaret af Isefjord under Englandskrigen 1807‑14. Skansens batteri, der var bestykket med otte kanoner og to mortérer, blev under krigen betjent af kystmilitsen. Forsvaret af indsejlingen til Isefjord blev suppleret af Skansehage Batteri ved Nørrevang, der dækkede fjordens vestside. Hundested Skanse blev fredet i 1945.

Ved Sølager har der ligeledes været en skanse fra Englandskrigene. Den udgjorde sammen med Englænderskansen på Kulhuse Havn i Hornsherred et samlet fæstningsværk, der beskyttede den smalle sejlrende mellem Sølager og Kulhuse mod indtrængende fjendtlige skibe. Skansen var bestykket med seks kanoner og bemandet med 33 mand. Intet af anlægget er synligt i dag.

Bebyggelse og erhverv i byerne

Frederiksværk opstod, da udløbet fra Arresø til Roskilde Fjord 1717‑19 blev genskabt ved udgravning af en kanal. Målet var at udnytte vandkraften til forskellige industrianlæg, men først fra midten af 1700-tallet udvikledes produktionen af krigsmateriel og krudt. Omkring industrianlægget voksede en lille by, dog uden andre rettigheder end forhandling af fabrikkens produkter.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Halsnæs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850

Eksterne links