Hesselø

Isoleret i Kattegat, ca. 25 km nord for Sjællands kyst, ligger den lille, privatejede og ubeboede Hesselø. Øen har et areal på ca. 71 ha og består af en moræneknold, som er omgivet af et stenet marint forland. Et langt stenrev strækker sig ud fra den nordvestlige ende af øen, mens et spidst sandrev markerer øens afslutning mod sydøst.

Revene og farvandet rundt om Hesselø er fredede og beskyttet af EU’s habitatdirektiv.

Øens tidlige historie

Hesselø var beboet fra ca. 3000 f.Kr. Tilstedeværelsen af de første mennesker på øen afsløres bl.a. gennem fund af pilespidser. Dette stenalderfolk tilhørte den grubekeramiske kultur (ca. 3000-ca. 2450 f.Kr.) og ernærede sig hovedsagelig ved jagt og fiskeri, herunder sæljagt. I middelalderen var øen krongods, mens den i 1500‑1600-tallet havde forskellige adelige ejere. På det tidspunkt foregik der bl.a. hesteopdræt på øen.

Under Englandskrigene 1807‑14 besatte englænderne i en periode Hesselø. Efter krigene købte den sagnomspundne kaperkaptajn Robert øen, men solgte den senere til en gruppe bønder. Fra 1844 var øen i statens eje, men det varede ikke længe, før den igen blev solgt videre. I 1939 købte F.L. Smidth & Co. øen og brugte den som feriebolig for virksomhedens ansatte

Øens første fyr blev opført i 1841 og var et beskedent tårn med roterende spejlapparat. Det 23 m høje, hvide fyrtårn, som ses på øen i dag, er tegnet af N.S. Nebelong og blev bygget i 1865. I 1970 blev fyret automatiseret.

Fra kænguruer til landingsbaner

Godsejer og hofjægermester Emil von Holstein-Rathlou poserer med en af sine kænguruer på Hesselø. Her tilbragte han sommermånederne i stor selskabelighed med venner og familie. Holstein-Rathlou var medstifter af Dansk Jagtforening, og jagt var da også en populær fritidsbeskæftigelse. På Hesselø var det foretrukne jagtbytte udsatte harer, rådyr og fasaner; kænguruerne havde han til gengæld fredet. Foto fra ca. 1910.

.

Den lille ø har haft flere ejere, som har gjort med den, som de ville. Blandt de mere excentriske var godsejer og hofjægermester Emil von Holstein-Rathlou, som købte øen i 1899. Ud over at bygge den store gård og et vandtårn med udvendig vindeltrappe udsatte han forskelligt jagtbart vildt på øen. Vildtet fik selskab af sumpskildpadder, påfugle, kasuarer, kænguruer og, for en tid, to malajbjørne, som han havde hjembragt fra en rejse til Sydøstasien og Ny Guinea 1908‑09. Ifølge en lokal vandrehistorie fik øens eksotiske dyr skæbnesvangre følger, da en gammel røgter en nat mødte en af kænguruerne. Han troede, den var Djævelen selv, og blev så forskrækket, at han gik hjem og hængte sig. Siden er både kænguruer og de andre eksotiske dyr forsvundet fra øen.

Også Weibel Scientific A/S, som købte øen i 2002, satte sit aftryk, da firmaet i 2003 anlagde en lille havn, forlængede den gamle landingsbane og etablerede en ny. Det skete uden forudgående tilladelse, og byggeriet anrettede skade på et fundsted med hustomter fra middelalderen og på den fredede natur. Efterfølgende blev firmaet påbudt at genskabe områderne. Byggeriet blev derfor fjernet, og øen forsøgt genoprettet.

Striden om grænsedragningen

I 1983 blev Hesselø centrum for en strid mellem Sverige og Danmark om grænsen for de to landes kontinentalsokkel. Den danske regering havde givet A.P. Møller-Mærsk tilladelse til at foretage efterforskningsboringer efter olie og gas i et område, som lå nordøst for Hesselø. Svenskerne gjorde dog krav på samme område og mente, at Kattegats midterlinje skulle regnes fra fastlandet i stedet for fra Hesselø. Efter intense forhandlinger nåede statsministrene Olof Palme og Poul Schlüter til enighed om grænsedragningen. Forhandlingerne faldt ud til Danmarks fordel, da grænsen kom til at gå ud fra Hesselø.

Et særegent dyre- og planteliv

Den spættede sæl har været kendt i Danmark siden jægerstenalderen for ca. 8.000 år siden. Dengang måtte den dele pladsen med de mere talrige gråsæler og grønlandssæler. I dag er spættet sæl vores mest almindelige sæl og forekommer i alle danske farvande. Den spættede sæl er afhængig af at kunne komme på land og findes derfor typisk tæt på kysten som her, hvor den fouragerer på det lave vand nordøst for Hesselø.

.

Trods sin beskedne størrelse rummer Hesselø en mangfoldighed af forskellige naturtyper og et særpræget plante- og dyreliv. På stenrevet ud for øens nordvestspids yngler ca. 1.000 spættede sæler, hvilket gør øen til en af Europas vigtigste ynglelokaliteter. Stenrevet har en frodig algevegetation, der domineres af rødalger som gaffeltang og juletræsalge samt flere arter af ribbeblad.

Selve Hesselø er et lysåbent landskab med overdrev, våde enge og kær, der omgives af bræmmer af strandeng og strandvolde. Kreaturer og dådyr medvirker til at holde opvæksten af træer og buske nede. Flere varmekrævende planter drager fordel af det nedbørsfattige, solrige klima. Særlig interessant er forekomsten af enblomstret fladbælg, som kun vokser få steder i Danmark. Dertil kommer sjældenheder som langstakket væselhale, hjertespand og lægehundetunge. På skrænterne vokser også skræntstar og svalerod, mens strandengene lyser violet af lav hindebæger.

I 1960’erne var Hesselø genstand for omfattende fuglestudier, hvor der blev fundet sjældne arter som vandsanger, sibirisk bynkefugl og hortulan. Den begrænsede adgang betyder, at kendskabet til fuglelivet i dag er mindre detaljeret. Øens mere usædvanlige ynglefugle omfatter sildemåge, tejst og muligvis karmindompap.

Beskyttelse og adgang

I 1951 blev Hesselø udlagt som videnskabeligt reservat, og i 1982 blev den del af søterritoriet samt de rev, som ligger inden for en afstand af 3 sømil fra Hesselø, fredet. Derudover er Hesselø og det omkringliggende havområde udpeget som habitatområde.

Øen er svært tilgængelig, og ønsker man at besøge den, må man sejle selv. Da øen er privatejet, er adgangen yderligere begrænset, men det er tilladt at opholde sig på stranden. På revene er al færdsel dog forbudt fra d. 15. april til d. 30. september.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Halsnæs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links