Ruinerne af Dronningholm ligger på Arrenæs på vestsiden af Arresø. Voldstedet består af en næsten cirkulær borgbanke på ca. 83 × 75 m, der omgives af en ca. 16 m bred voldgrav og en 10 m bred ydervold. Økonomibygninger, stalde og lader lå omkring 200 m nordøst for borgen på et højtliggende sted kaldet Ladegårdsbakken.
Dronningholm nævnes første gang i 1342, hvor kong Valdemar Atterdag forlenede borgen til adelsmanden Albrecht Moltke.
Dronningholm har været et anseeligt borganlæg med to større bygningsfløje mod øst og nord. Østfløjen, der udgjorde borgens hovedbygning, målte ca. 31 m i længden og 10 m i bredden. Den var delt i to lige store sale, hvælvet med seks krydshvælvinger, båret af to granitsøjler på hver side af et portrum med gennemkørsel ind til borggården. Fra det firkantede porttårn midt på fløjens yderside kunne man bevogte indkørslen.
Bygningen har efter alt at dømme haft mindst to etager og har mange stiltræk tilfælles med ældre teglstenskirker, hvilket er med til at datere den til år 1200 eller kort derefter. Nordfløjen har bestået af fire mindre huse, som i tidens løb blev bygget sammen til én sammenhængende bygningsfløj. Der er stadig rester af murene i kælderen, og fragmenter af hvælvingsribber viser, at den har været overhvælvet. Kælderen har formentlig været anvendt som køkken og forrådsrum. På vestsiden af voldstedet blev der fundet fundamentgrøfter efter en stor ottekantet tårnbygning, som må have tjent til borgens forsvar. Den tilhører muligvis en ældre fase af borgen. Ved udgravningerne blev der fundet mange genstande, fortrinsvis fra 1300‑1500-tallet: skår fra blyindfattede ruder, en skakbrik, knive, armbrøstbolte, låse, slibesten, en mængde keramikskår m.m.
Dronningholm blev antagelig anlagt af kong Valdemar Sejr i 1200-tallets begyndelse. Borgen kom sandsynligvis på adelige hænder under kongemagtens opløsning i 1300-tallet. I hvert fald blev den i 1342, som nævnt, forlenet til Albrecht Moltke, men skiftede i de følgende årtier flere gange ejer.
Den blev igennem det meste af 1400-tallet ejet af den betydelige adelsslægt Jernskæg, men kom kort før år 1500 atter til kronen. I 1540’erne blev lenet nedlagt.
Borgbanken blev fredet i 1941 og restaureret de følgende år. En ny omfattende restaurering af ruinerne blev gennemført 1983‑86.
