Den 10. juni 1882 begyndte et nystiftet mejeri i Hjedding i Ølgod Sogn at kærne smør af mælk fra 400 køer. Ejerkredsen udgjordes af lokale gårdmænd, som i fællesskab havde udarbejdet vedtægter, anskaffet bygning og inventar samt ansat mejerist J. Stilling-Andersen som bestyrer. Målet var at udvikle en stabil smørproduktion af en kvalitet, der kunne sælges til højeste dagspris. Allerede det første år var resultatet så godt, at det gav genlyd, og ved udgangen af 1883 var der oprettet otte nye mejerier i sogne rundt om Varde. Derpå bredte andelsmejerierne sig med utrolig hast over hele Danmark; i 1890 var antallet 711, og i 1914 hele 1.168. Oprettelsen af mejeriet i Hjedding var således en både lokalt og nationalt skelsættende begivenhed, der lagde grunden til den succesrige danske andelsbevægelse.
Den danske andelsbevægelse
»Hoveder, ikke Høveder «
I årene forinden havde der i landøkonomiske fora været en intens debat om muligheden for, at de mindre, familiedrevne landbrug kunne indgå i produktionen af smør til det engelske marked. På baggrund af forsøgsvirksomhed og fremkomsten af effektive, dampdrevne centrifuger i løbet af 1870’erne blev forudsætningen skabt for en industriel behandling af større mælkemængder. Her havde herregårdsmejeriernes store kreaturhold det bedste udgangspunkt, men fra 1860’erne var der også blevet etableret privatejede fællesmejerier, der opkøbte mælk fra omegnens bønder. Hovedproblemet for dem var den manglende forsyningssikkerhed, og det var netop dette, bønderne i Hjedding overvandt med andelsselskabsprincipperne for det nye mejeri.
Andelshaverne forpligtede sig til at levere al den mælk, deres køer gav, i en længere årrække, og til at overholde krav til staldfodring, hygiejne og kvalitetskontrol. De hæftede solidarisk for virksomhedens drift, herunder anlægsomkostningerne. Udbyttet fordeltes forholdsmæssigt efter den leverede mælkemængde, og alle indgik i et demokratisk fællesskab, hvor de som hovedregel stemte »efter hoveder, ikke efter høveder« – uanset koholdets størrelse havde alle kun én stemme.
Andelstanken breder sig
Med andelsprincippet havde bønderne skabt en organisation, der fastholdt produktionen på landets i 1905 knap 75.000 familiedrevne gårdbrug og større husmandsbrug.
Bevægelsens tilslutning var båret af økonomiske motiver, men den blev også set som et demokratisk alternativ til det organiserede erhvervslivi en tid, hvor bondesamfundet var prægetaf kampen for politisk og social selvstændiggørelse. Dette var også grundlaget for, at bønderne i 1887 oprettede Horsens Andels-Svineslagteri – verdens første af slagsen – og blev baconproducenter. Slagterierne var da en veletableret branche med kapitalstærke private virksomheder, men efter bare ti år var der oprettet ti andelssvineslagterier, og i 1939 var der 61, som da stod for ca. 85 % af alle eksportrettede slagtninger, mens 91 % af den totale mælkemængde samme år blev behandlet af de nu 1.339 andelsmejerier.
Med bøndernes specialisering som mælke- og svineproducenter steg behovet for importerede foderstoffer. Den private grovfoderbranche monopoliserede dog markedet, og som reaktion oprettede bønderne fra 1898 et antal landsdelsdækkende andels-foderstofforretninger og andels-gødningsforretninger.
Gårdmændene inddrog også hurtigt andelsformen på salgs- og indkøbsområdet. Det skete i 1890’erne med en række andels-smøreksportforeninger, som var landsdelsforankrede, og i 1902 oprettedes andelsselskabet Danish Bacon Agency Limited (fra 1906: Danish Bacon Company), der leverede til det engelske marked. En vigtig baggrund for eksportsuccesen var den hurtigere og billigere adgang til det engelske marked, som blev skabt med jernbanenettets udbygning og åbningen af Esbjerg Havn i 1874.
En særlig gren af andelsbevægelsen var brugsforeningerne, der opstod som socialfilantropiske indkøbsforeninger for arbejderklassen. De kom dog hurtigt til primært at være knyttet til landområderne, og i løbet af 1880’erne bredte de sig næsten synkront med andelsmejerierne og kom til at dække de specialiserede bønders daglige behov for færdigproducerede livsfornødenheder og redskaber.
En ny tids andelsorganisering
Der lå både økonomiske og politiske motiver bag den massive opbakning, som andelsbevægelsen havde nået omkring 1914. I mellemkrigstiden blev tilslutningen fastholdt med en moderat vækst, men engagementet på de lokale niveauer blev tydeligvis svækket i anden og tredje generation af andelshavere.
Fra midten af 1950’erne betød det faldende antal landbrug, at andelsorganisationerne måtte ændre deres virkemåde. Deres samlede økonomiske vægt blev fastholdt, men med gradvis mere centraliseret ledelse. Efter fusioneringer med større privatejede aktører samledes den danske mejeribranche som MD Foods, der i år 2000 gik sammen med den svenske og blev til Arla Foods. Slagterierne samledes som Danish Crown i løbet af 1990’erne.
I Hjedding, hvor det hele begyndte, flyttede andelsmejeriet i 1905 til mere moderne faciliteter i Ølgod. De oprindelige bygninger blev købt af De samvirkende danske Mejeriforeningers Organisation og i 1948 indrettet til mejerimuseum, hvor besøgende siden har kunnet opleve den lille dampdrevne Maglekilde-centrifuge og smørkærne, der fortæller historien om de danske landbrugeres tidlige organisering. I dag drives museet af Varde Museum, og i 2007 blev Hjedding Andelsmejeri udpeget som Nationalt Industriminde.
Videre læsning
Læs mere om historie i Varde Kommune
Læs videre om
- Oldtiden i Varde Kommune
- Middelalderen i Varde Kommune
- 1536-1850 i Varde Kommune
- 1850-1920 i Varde Kommune
- 1920-1970 i Varde Kommune
- 1970-2007 i Varde Kommune
Se alle artikler om Historie
