Oksbøl Kaserne

Gennem et opkørt spor trækker tyske kvinder en vognfuld rugbrød hen mod køkkenet. Bespisningen af lejrens flygtninge foregik via 21 køkkener, som var fordelt over hele området. Hvert køkken havde kapacitet til at kunne bespise mellem 1.800 og 2.000 mennesker. Billedet er taget i perioden 1945‑49, hvor Nordlejren fungerede som flygtningelejr for tyske flygtninge.
.
Finalen i Nordic Tank Challenge 2017 blev afholdt i Oksbøl d. 18. maj 2017. I konkurrencen deltog kampvognsbesætninger fra Danmark, Sverige, Norge, Canada, Tyskland og USA. Finalens discipliner var bl.a. førstehjælp, ammunitionsindladning og skarpskydning. Vinderne af Nordic Tank Challenge 2017 blev en dansk besætning.
.

Artikelstart

Oksbøl Kaserne og det tilliggende militære øvelsesterræn er lokaliseret ca. 15 km vest for Varde. Arealmæssigt er det med ca. 6.500 ha Danmarks største samlede militære område. Kasernen hed indtil årsskiftet 2018‑19 Oksbøllejren, og historien går tilbage til 1929, hvor hæren erhvervede Kallesmærsk Hede og her anlagde et skydeterræn. I løbet af 1930’erne blev der opført en række bygninger på området, men indkvartering fandt primært sted på feltfod, dvs. i telte, og hovedparten af aktiviteterne udspandt sig i august-september i form af store skydeøvelser for artilleriet.

Troppetræning under besættelsen

Under Besættelsen udbyggede og udvidede den tyske besættelsesmagt området kraftigt; det blev udbygget til at kunne huse ca. 13.000 mand og 3.600 heste, og der opstod to lejre, Nordlejren og Sydlejren. Målet med udbygningen var fortrinsvis at kunne træne større troppestyrker i at kæmpe sammen. Udvidelsen skete gennem flere ekspropriationer, hvilket gjorde det muligt for den tyske hær at afholde store skydeøvelser, der bl.a. blev styret fra et antal bunkers, som blev bygget på området. Der er fortsat mange spor af de tyske anlægsarbejder, ligesom der er en række stednavne og erindringssteder knyttet til Besættelsen og den tidlige efterkrigstid. Ud over dem, som knytter sig til den tyske værnemagts drift af området, gælder det særligt Mindelunden ved Husbjerg, en mindesten sat i 1952 over seks modstandsfolk, som i december 1943 blev henrettet af tyskerne for sabotage.

Flygtninge i nordlejren

Efter Befrielsen i maj 1945 blev Nordlejren flygtningelejr for tyske flygtninge. På sit højdepunkt rummede lejren ca. 36.000 tyske flygtninge, hvilket dengang gjorde den til Danmarks sjettestørste byområde. Lejren var bevogtet, og flygtningene afskåret fra kontakt med omverdenen. I lejrens eksistenstid fra 1945 til 1949 blev der født ca. 900 børn, mens omkring 1.400 flygtninge døde i lejren. De er begravet i en gravlund på Præstegårdsvej. Mens dele af lejren er revet ned, står flere bygninger og ruiner fortsat tilbage. I efterkrigstiden har Nordlejren i perioder fungeret som militærnægterlejr.

Omkring de bygninger, som rummede lazarettet, er det planlagt at opføre en tilbygning tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG). De gamle og nye bygninger skal rumme museet FLUGT, som formidler lejrens og de tyske flygtninges historie, samt skabe rum for at fortælle om flygtningehistorier i Danmark. Åbningen er planlagt til efteråret 2021.

Øvelsesterræn i Sydlejren

Sydlejren overgik efter Befrielsen til Forsvaret, og ud over skydeterrænet blev Oksbøl i 1952 også hjemsted for den nyoprettede kampvognsskole. Den våbentekniske udvikling medførte sammen med den oprustning, som prægede 1950’erne, at det var nødvendigt at udvide arealet for at kunne øve moderne kamp. Det blev begyndelsen på en langstrakt ekspropriationssag, der berørte omkring 330 ejere og brugere af ejendom i området. Da den sidste ejendom blev overtaget i 1970, havde overtagelsen af ejendomme kostet 45 mio. kroner. Men nu kunne der etableres et sammenhængende øvelsesområde på ca. 21 x 10 km, hvor bæltekøretøjer kunne anvendes, og hvor der med mekaniserede enheder kunne trænes i kamp i op til bataljonsstyrke.

En stor del af de eksproprierede bygninger står endnu på kaserneområdet. Der er fortrinsvis tale om hovedbygningerne, mens udhuse m.m. ofte er nedrevet. De tilbageværende bygninger er generelt ude af drift. Med henblik på at bevare terrænets oprindelige udseende er mange blevet tilmuret og har fået påmalet døre og vinduer. Den ældste verdslige bygning på kaserneområdet er Stampemøllen, hvorom der pga. skimmelsvamp dog verserer en nedrivningssag. Af andre bygninger kan fremhæves de to kirker i Mosevrå og Børsmose, som ikke blev eksproprieret, og hvor der stadig foretages kirkelige handlinger.

I øvelsesterrænet er der en række forskelligartede militære anlæg, bl.a. observationshøje og målskiver til brug ved skydeøvelser, samt den såkaldte Brikby, officielt kaldet Bytræningscenter Oksbøl, nær Børsmose. Brikby består af en række bygninger opført til brug ved militærøvelser i bykamp. Anlægget er opført i 1995 og består af omkring 30 huse i beton og mursten.

De militære funktioner

Oksbøl Kaserne huser i dag en række militære funktioner, herunder Danske Artilleriregiment, der er øverste myndighed for hærens artilleri. Det blev genoprettet i begyndelsen af 2019 efter at have været nedlagt nogle år, og det er i 2020 under opbygning. Genoprettelsen indebærer, at der bliver frigjort ny kapacitet for luftværn og en yderligere ildstøtteafdeling til støtte for hærens brigader. I den planlagte udbygning indgår både en øget normering af mandskab og en række materielanskaffelser, hvoraf de vigtigste er Piranha 5 pansrede mandskabsvogne og franske Nexter haubitser.

I forbindelse med oprettelsen af regimentet blev Hærens Kamp- og Ildstøttecenter nedlagt. Kasernen var i 2019 arbejdsplads for ca. 700 ansatte fordelt på Danske Artilleriregiment, dele af Trænregimentet og afdelinger af Forsvarets Hovedværksted, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarets Ejendomsstyrelse. Det gør kasernen til kommunens største arbejdssted.

Videre læsning

Læs mere om erhverv og arbejdsmarked i Varde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg