Ryvangen og Vognmandsmarken blev i 1893 overtaget af staten som øvelsesterræn for Ingeniørregimentet. Under den tyske besættelse af Danmark blev Ryvangen og Svanemøllens Kaserne indtaget af tyskerne d. 29. august 1943, da samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt ophørte. Tyskerne brugte Ryvangen som henrettelses- og begravelsesplads, og efter krigen fandt man ligene af 196 danske modstandsfolk og seks tyske soldater, og der etableredes en mindelund på stedet, som blev indviet d. 5. maj 1950. Inden da var 105 af de henrettede modstandsfolk blevet genbegravet i Mindelunden på dagen for samarbejdspolitikkens ophør d. 29. august 1945; de resterende 91 blev begravet på deres hjemegn.
Den 9. juli 1947 blev 115 ofre i tyske kz-lejre fragtet på hvide lastbiler fra Padborg til København; 26 blev begravet i Ryvangen, resten på hjemegnen. Den 9. december kom yderligere fem lig fra kz-lejren Stutthof; de blev også begravet i Mindelunden. Der er en mindeplade for de 31 kz-fanger samt en mindemur for 151 modstandsfolk og ofre for bombardementet af Shellhuset.
Mindelunden blev anlagt efter planer af landskabsarkitekt Aksel Andersen og arkitekt Kaj Gottlob. En 10 m høj indgangsportal leder ind i anlægget til en mindehal med en mindemur, der danner lundens afgrænsning mod øst. Indgangens portalvirkning fortsætter i en lang allé, der fører gennem Mindelundens centrale rum, et stort set kvadratisk rum med en mindehal. På et stort græsareal ligger det centrale rektangulære gravfelt hævet to trin over terræn, og et monument af billedhuggeren Axel Poulsen, Mor og søn, danner baggrund for 196 ens gravfelter og mindetavler for de henrettede modstandsfolk. Selve henrettelsespladsen er i dag markeret med tre bronzeafstøbninger af de træpæle, der oprindelig blev brugt ved henrettelserne, og en mindetavle med vers af digteren Kaj Munk.
I 2017 blev Per Arnoldis mindesmærke for krigssejlere, Sortladne Hav, opsat til minde om de faldne danske søfolk under 2. Verdenskrig, og i 2019 blev et mindesmærke for danske soldater opsat, udført af Bjørn Nørgaard.
Hvert år højtideligholdes befrielsesdagene d. 4. og 5. maj, samarbejdspolitikkens ophør d. 29. august samt juleaften.
