Sankt Jacobi Kirke og det gamle rådhus omkring Torvet i Varde. Af . Begrænset anvendelse

Religion og trossamfund i Varde Kommune

.
Varde Missionshus ligger på Nørrevold i Varde. Det er opført i 1891, men fik først den imposante gavl sidst i 1930’erne. Gavlen har samme profil som talerstolen. Varde Indre Mission benytter bl.a. huset til bibelkreds, sangaften, legestue og fællesspisning.
.

Artikelstart

Folkekirkens medlemsandel i kommunen udgør 85,6 % (1. jan. 2019), hvilket ligger pænt over landsgennemsnittet på 74,7 %. Varde Kommune består af sognene i Varde Provsti på nær Grimstrup Sogn, der hører til Esbjerg Kommune. Af de 28 sogne er langt de fleste befolkningsfattige landsogne, som deler præst med nabosognet eller to af nabosognene. Af de 15 pastorater i kommunen er kun Aal og Varde etsognspastorater. Menighedsrådene er relativt mange og aktive, således har Varde Provsti 26 menighedsråd. Varde Sogn har i kontrast til den generelle udvikling i den danske folkekirke fortsat kampvalg til menighedsrådsvalgene.

Siden 1850’erne har de folkekirkelige bevægelser grundtvigianisme og Indre Mission stået stærkt. Af de mange grundtvigianske præster i området er de kendteste salmedigteren Jens Schjørring, som var sognepræst i Hodde-Tistrup i perioden 1864‑78, og P.N. Petersen, der blev præst i Alslev- Hostrup Sogne i 1877. Petersen var stifter af og formand for de to årlige møder for præster, det sydvestjydske konvent og det grundtvigianske jernbanekonvent (stiftet 1880), der fik betydning for grundtvigianismens udbredelse blandt de vestjyske præster. Grundtvigianerne byggede igennem tiden 22 forsamlingshuse uden for Varde, hvoraf 13 fortsat er i funktion.

Missionsbevægelsen fik størst indflydelse i Ansager og Outrup. Indre Mission byggede i alt ca. 17 missionshuse rundtom i kommunen, hvoraf ni fortsat er aktive, heraf et nyere missionshus på Jernbanegade i Outrup og det gamle missionshus på Torvet i Ansager fra 1888.

I Varde kom de to kirkelige retninger først for alvor til i 1880’erne. I 1885 stiftedes en grundtvigiansk højskoleforening, som byggede Varde Højskolehjem. Fra 1888 opstod pinseskolemøder med folkelige foredrag. Den store indremissionske vækkelse fra Ansager bredte sig til Varde med missionshus i 1891 og oprettelse af KFUK samme år.

Sognepræsterne i Varde Sogn var frem til 1. Verdenskrig ikke del af vækkelserne. Herefter blev først den missionske Holger Sørensen sognepræst og siden de to grundtvigianske præster Edvard Eller fra 1931 og Vagn Aage Kvist fra 1952.

Det missionske og det grundtvigianske har også haft betydning i kommunens skoleliv og for de sociale institutioner og det frivillige sociale arbejde. Frøstruphave Efterskole i Outrup, stiftet i 1983, har et missionsk værdigrundlag, mens efterskolerne i Ølgod (grundlagt 1922) og Skovlund (grundlagt 1992) har rod i det grundtvigkoldske skole- og livssyn. Det samme grundtvigianske udgangspunkt har de nye friskoler i Skovlund (grundlagt 2012) og Billum (grundlagt 2017). Pinsekirken, Luthersk Mission og Indre Mission i Ølgod etablerede i 2012 Ølgod Kristne Friskole. KFUM’s Soldatermission er aktive i tilknytning til kasernerne i Varde og Oksbøl. Et værested og behandlingscenter for alkoholmisbrugere og psykisk syge, Café Paraplyen på Østervold i Varde, åbnede i 1995 som et samarbejde mellem KFUM’s Sociale Arbejde og Varde Kommune.

En eritreiskortodoks migrantmenighed har siden ca. 2015 lånt Varde Sogns konfirmandlokaler på Jægumsvej til gudstjenester.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Varde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Religion og trossamfund