Industri og administration blev i stigende grad samlet i kommunens største byer, hvor også erhvervslivet blev centreret. Nye parcelhuskvarterer blev anlagt i tilknytning til selv mindre byer, og pendling blev i stigende grad en del af hverdagen. Fiskeriet forsvandt fra Esbjerg Havn, men havnen var fortsat vigtig for eksporten og i stigende grad for offshoreindustri. Ribe tiltrak turister fra både ind- og udland.
Charterselskabet Tjæreborg Rejsers kontor i Tjæreborg i 1965. Af Erik Friis/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
1970-2007 i Esbjerg Kommune
Tidslinje over middelalder og nyere tid i Esbjerg Kommune.
I årene mellem 1996 og 98 blev Esbjergmotorvejen færdigbygget. Lokalt betød den, at trafikken på tværs af kommunen og transport til Esbjerg Havn kunne forløbe mere effektivt, mens den i internationalt perspektiv betød, at Esbjerg, via europavej E20, blev forbundet med Shannon i Irland mod vest og Sankt Petersborg i Rusland i øst. Foto fra åbningen ved afkørsel 71 i 1997.
Administrativ inddeling
Efter Kommunalreformen i 1970 fordelte området sig langt overvejende på tre kommuner: Esbjerg, Bramming og Ribe Kommuner. Derudover lå området omkring Grimstrup i nord i Helle Kommune. Hele området lå i Ribe Amt. I 1971 overgik området umiddelbart vest for Bramming fra Esbjerg til Bramming Kommune. I 1977 overgik et område vest for Holsted fra Bramming til Holsted Kommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Det nuværende kommuneområde havde i alt 104.528 indbyggere i 1970. I 2005 var indbyggertallet steget til 114.756. Esbjerg havde fortsat langt flest indbyggere, men befolkningstallet voksede langtfra så hurtigt som tidligere, og i perioder var der endda fald. Ribes befolkningstal svingede perioden igennem, og fra begyndelsen af 1990’erne lå det omkring 8.000. Bramming havde den forholdsvis største befolkningsvækst med 3.678 indbyggere i 1970 og 6.211 i 1986, hvorefter væksten blev mere moderat.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I april 1971 blev Esbjerg Lufthavn indviet som kommunal lufthavn med bl.a. indenrigsforbindelse til København. Lufthavnen blev desuden flittigt brugt af det lokale Tjæreborg Rejser til charterafgange med rejsebureauets flyselskab Sterling Airways A/S. I de følgende år fik lufthavnen stor betydning som base for flyvninger til oliefelterne i Nordsøen.
I forbindelse med åbning af Storebæltsforbindelsen i 1998 skete der ændringer i det nationale trafiknet. Esbjerg Kommune fik i 1997 motorvejsforbindelsen til Kolding, som siden er blevet ført igennem til Esbjerg Havn. Den hurtigere forbindelse på tværs af landet fjernede passagergrundlaget for indenrigsflyvningerne mellem Esbjerg og København, der derfor blev indstillet i 2003.
I 1977 solgte Post- og Telegrafvæsenet Fanøoverfarten til DSB, der i 1997 solgte til Scandlines. I privatiseringsbølgen op gennem 1990’erne kom også havnene i spil, og fra år 2000 gik Esbjerg Havn fra at være statshavn til at være kommunal selvstyrehavn.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Der var travlhed op til ferien på charterselskabet Tjæreborg Rejsers kontor i Tjæreborg i 1965. I 1950’erne var sognepræst Eilif Krogager begyndt at arrangere busrejser for den lokale befolkning. Det udviklede sig til et stort rejsebureau og fra 1962 også med egne fly i Sterling Airways. Efter årtiers dristig ekspansion under Tjæreborgpræstens uortodokse ledelse blev rejseselskabet i 1989 opkøbt af hovedkonkurrenten, Spies Rejser.
I området, der i dag omfatter Esbjerg Kommune, orienterede erhvervslivet og institutioner sig i stigende grad mod de større byer.
Esbjergs fortsatte vækst betød, at byen i 1970’erne blev udvidet med nye kvarterer. De omfattede bl.a. Kvaglund, Sædding Nord, Gjesing Nord, Sønderris og Hjerting. Målet var at skabe nye, sunde boliger til afløsning af den ældre boligmasse. Mange foretrak også at bosætte sig uden for bykernen.
Dette blev også tydeligt i det nærliggende Bramming, der igennem 1970’erne voksede kraftigt, bl.a. med store nye parcelhuskvarterer mod nord. Denne udvikling fandt sted i selv små landsbyer som fx Hunderup og Vester Nebel. Her blev der bygget nye parcelhuskvarterer til den del af befolkningen, der efterhånden fik bedre muligheder for at pendle til jobs i de større byer.
Ribes gamle bykerne forblev stort set uberørt, og slogans som »Danmarks ældste by« og »Storkenes by« trak turister til i stort tal fra såvel ind- som udland. Nye bynære villakvarterer kom i stedet til at ligge på Nørremarken eller i Øster Vedsted. I 2002 var Ribe fortrinsvis en administrationsby med over halvdelen af indbyggerne beskæftiget inden for administration og service. De større uddannelsesinstitutioner Ribe Katedralskole, Ribe Handelsskole og Ribe Seminarium havde mange ansatte, og derudover havde byen både kommunal og amtskommunal administration.
For Esbjergs vedkommende var den største gruppe af de erhvervsaktive i 2002 beskæftiget inden for administration og service, hvilket bl.a. skyldtes væksten i uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor. Fiskeriet mistede efterhånden sin tidligere store betydning. Salg af fiskekvoter og ændringer fra mindre kuttere til store trawlere betød tilbagegang i både antal af fiskere og antal af virksomheder, der forarbejdede fangsten. Mange gamle fiskere gik på pension eller skiftede erhverv til den voksende offshorebranche eller de vagtskibe, som fx rederiet ESVAGT etablerede i 1981 med det formål at levere sikkerhed og support til søs ved oliefelterne.
Til trods for at fiskeriet reelt forsvandt fra Esbjerg i løbet af 1990’erne, blev havnen nærmest i endnu højere grad omdrejningspunkt for byens erhvervsliv. Efter at havnen i år 2000 overgik fra at være statshavn til en kommunal selvstyrehavn, blev hele området udviklet betydeligt med offshorevirksomhed og udskibning af dele til vindmølleindustrien. I 2007 var de store havneudvidelser og tilhørende infrastruktur således allerede på tegnebrættet, og Esbjerg var hjemsted for mere end 100 virksomheder med flere tusinde arbejdspladser.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik
I Esbjerg var der socialdemokratiske borgmestre fra 1970 til 1994, hvor Venstre overtog borgmesterposten. Ribe havde Venstreborgmestre 1970‑94 og igen 2002‑06. I den mellemliggende periode var posten på konservative hænder. Bramming havde konservativ borgmester 1970‑74 og derefter Venstreborgmestre. Ved folketingsvalgene blev der i Ribe stemt på Socialdemokratiet, Venstre eller Det Konservative Folkeparti, mens Esbjerg stemte på Socialdemokratiet eller Venstre.
Mere om politik i kommunen
Uddannelse, social- og sundhedsforhold
I Esbjerg blev der i 1970’erne og 1980’erne anlagt nye skoler i de nybyggede kvarterer, hvor børnefamilierne typisk slog sig ned. Til gengæld lukkede flere af de gamle skoler i centrum. I Ribe Kommune beholdt man de fleste små sogneskoler som fx Seem Skole frem til periodens slutning.
Uddannelsesmulighederne i Esbjerg blev yderligere udbygget fra 1970, da Esbjerg Kommunale Gymnasium (i dag: Esbjerg Gymnasium) begyndte undervisningen på Fourfeldtskolen, og allerede to år senere kunne det flytte i egne bygninger. Derimod blev der i 1989 truffet aftale om nedlæggelse af Esbjerg Seminarium, der blev sammenlagt med det ældre Ribe Seminarium. I 2006 blev det besluttet at nedlægge Ribe Seminarium, og læreruddannelsen i kommunen kom senere til at foregå på professionshøjskolen i Esbjerg.
Mellem 1997 og 2007 blev Esbjerg Centralsygehus udvidet med bl.a. to nye bygninger, der stod færdige i hhv. 2001 og 2002, og fra 2004 blev det samlet med amtets andre sygehuse som Sydvestjysk Sygehus.
Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Esbjerg Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Esbjerg Kommune
- Middelalderen i Esbjerg Kommune
- 1536-1850 i Esbjerg Kommune
- 1850-1920 i Esbjerg Kommune
- 1920-1970 i Esbjerg Kommune
Se alle artikler om 1970-2007
