Villaer ved Slotssøen. Af . Begrænset anvendelse

Kolding Kommune

Kort over Kolding Kommune
.
Kolding Kommunes logo
.
Den velbevarede by Christiansfeld med det homogene udtryk i gule Flensborgsten og store røde tegltage er ikke blot dansk kulturarv. I 2015 blev byen udpeget som UNESCO verdensarv.
.
Kolding Rådhus udsmykket med julelys en tidlig decemberaften. Rådhuset ligger på Akseltorv midt i byen syd for Slotssø og Koldinghus. Her ses det fra den brostensbelagte Markdanersgade, som udgør en del af Koldings store butiksområde, der tiltrækker besøgende fra et stort opland.
.

Artikelstart

Kolding Kommunes bølgede istidslandskab ligger med en 61 km lang kyststrækning ud til Lillebælt og Kolding Fjord. Naturen i kommuneområdet er varieret, om end langt størstedelen af det åbne landskab har været udnyttet til landbrug siden slutningen af 1800-tallet, for jordbunden, som for en stor del består af fed moræneler, er særdeles frugtbar. Blandt naturområderne dækker de ferske enge og moserne langt det største areal, mens de tørre naturtyper, dvs. heder og overdrev, er dårligt repræsenterede i kommunen pga. dens placering øst for Hovedstilstandslinjen. Skovene dækker ca. 14 % af arealet, hvilket er lige under landsgennemsnittet. Dog er der flere store skove, bl.a. Nørreskov, som ligger ud til Kolding Fjord i et kuperet landskab med dramatiske kystklinter. Den bynære skov Marielund er desuden voksested for en særlig knoldslørhat, som hidtil kun er fundet her, og i år 2000 fik navnet Cortinarius koldingensis efter byen Kolding.

Faktaboks

Areal
604,4 km²
Højeste punkt
112,8 m.o.h. (Skamlingsbanken)
Kystlinje
61 km
Region
Syddanmark
Stift
Haderslev
Provsti
Kolding
Antal sogne
30
Befolkningsudvikling
60.135 personer (1950), 76.216 personer (1980), 93.175 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
154 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,4 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
290.343 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

kolding.dk

I kommunen ligger også Syd- og Sønderjyllands højeste punkt, Skamlingsbanken. Her har landskabet til alle tider været svært at opdyrke, hvorfor der i området er levesteder for en mangfoldig flora. Men ud over at være et unikt fredet naturområde er Skamlingsbanken også et nationalt og folkeligt samlingssted, hvor der findes et stort antal mindesmærker. I dag afholdes ikke længere fester som hyldest til danskheden, men stedet er stadig et yndet udflugtsmål og benyttes bl.a. til en årlig operafest.

Kultur – herunder ikke mindst design – kendetegner Kolding Kommune: Hovedbyen Kolding huser bl.a. Museet på Koldinghus og Trapholt, Designskolen Kolding og den hæderkronede virksomhed Georg Jensen Damask, som alle bidrager hertil. Den genopbyggede og smukt restaurerede middelalderborg Koldinghus, der bl.a. har dannet bolig for Christian 3. og dronning Dorothea, fungerer som kulturhistorisk museum, og kommunen er rig på kunst i det offentlige rum, udført af bl.a. bysbarnet Anne Marie Carl Nielsen.

Litterært er Kolding ikke mindst kendt for N.F.S Grundtvig og Holger Drachmanns hyldester til Skamlingsbanken som symbol på danskheden. Og mens Ib Michael med beskrivelsen af Koldinghus’ brand skriver sig ind i den historiske romangenre med Den tolvte rytter (1993), kaster Robert Zola Christensen et anderledes ironisk blik på området i Jysk Fitness (2004). Her bliver grisenes afføring beviset på, at netop disse dyr er mere værd end mennesker: Den spredes ud i det åbne frodige land, mens menneskenes ditto gemmes væk i kloakker.

Hvad scenekunsten angår, har også denne en stærk tradition i kommunen, hvor et populært spillested blandt både publikum og udøvende musikere er det regionale spillested Godset. Kolding Egnsteater sætter aktuelle problematikker til debat fra scenekanten, og i den smukke botaniske have Geografisk Have danner amfiteateret ramme om de årlige friluftsforestillinger, som samler op mod 10.000 tilskuere.

Brødremenighedens by Christiansfeld, hvis gennemførte byplan har stået intakt siden grundlæggelsen i 1773, er kommet på UNESCOs Verdensarvsliste. Selve Brødremenigheden er stadig aktiv og viderefører sin religiøse praksis og gamle traditioner, bl.a. kan de mange besøgende stadig købe byens berømte honningkager.

Den lange kyststrækning og det rige dyreliv tiltrak i ældre stenalder jægere, hvilket en lang række fund af bopladser og flinteredskaber vidner om, og fund fra jernalderen viser, at perioden, hvor de første landsbyer opstod, også var en tid med stor international udveksling. Kommuneområdet, der ligger i middelalderens grænseland mellem Kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, har hele vejen op igennem historien været præget af de skiftende grænsedragninger, ligesom både Kejserkrigen 1625-29, svenskekrigene og krigen i 1864 satte sig voldsomme spor; sidstnævnte betød, at kommuneområdet blev delt, så Christiansfeld blev en del af Preussen. Efter Genforeningen i 1920 pågik en stor indsats for at binde den sydlige del af det nuværende kommuneområde sammen med den øvrige del, og spor efter dette kan bl.a. ses i jernbanetracéet efter de gamle Kleinbahnen, som forsøgtes sammenkoblet med det danske jernbanenet.

Siden Kolding i 1452 fik monopol på handel og håndværk i Koldinghus Len, der strakte sig over et betragteligt område, har handelen præget området frem til i dag, hvor kommunen udgør et af landets største handelscentre. Den er en del af erhvervssamarbejdet Trekantområdet og har været det siden etableringen af samarbejdet med Vejle og Fredericia Kommuner i 1960’erne. Infrastrukturen med motorvejsforbindelser og jernbanenet understøtter det veludviklede private erhvervsliv, der bl.a. tæller virksomheder som Alfa Laval Kolding, kommunens største arbejdsplads målt på antal ansatte, der fremstiller og eksporterer rustfrit stål til fødevareindustrien. I den anden ende af spekteret findes vingården Skærsøgaard Vin, der er internationalt prisbelønnet for sin DONS-vin, og som i deres sortiment fører den første danskproducerede vin godkendt til EU-kvalitetsmærkningen BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse).

En branche, som historisk har sat sit aftryk på området, er den rustfrie stålindustri, der udgør en af de ældste kompetenceklynger i Danmark, og som er udsprunget af en lokal producent af mejeriudstyr i Kolding tilbage i slutningen af 1800-tallet. Endelig må Kolding Havn nævnes: Landets tiendestørste erhvervshavn har op gennem tiden været en betydelig faktor for byens og kommuneområdets vækst.

Kommunevåben

Kolding Kommunes våben.

.

Købstaden Koldings ældste segl er dateret til ca. 1250-1300 og har oprindelig haft tilknytning til Skt. Knudsgildet i byen. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 1. juli 2008 og er tegnet af Ole Søndergaard (f. 1937). Våbenets blasonering (beskrivelse): I rødt en fra sølv bølger kommende sølv sten hvorover en sinistervendt flyvefærdig sølv ørn vendt mod en sølv lilje med stængel og blade.

Natur og landskab

Udsigt over kommunens højeste punkt, Skamlingsbanken
.

Kolding Kommune ligger ud til Kolding Fjord og Lillebælt i et jævnt moræneland med en del bakkepartier, som hovedsagelig blev til i slutningen af sidste istid. Også den uregelmæssige kystlinje med bl.a. Kolding Fjord, Gudsø Vig og Mosvig er et istidslandskab, hvor fx Gudsø Vig er opstået i et dødishul, mens Kolding Fjord er en vandfyldt tunneldal. Langs de åbne kyster ud mod Lillebælt findes klinter og sandstrande, mens de mere beskyttede kyster mod nord er tilgroningskyster.

Landskabet gennemskæres af dale som Kolding Ådal, der er en tunneldal, som blev gravet ud af smeltevand, da området var dækket af is under sidste istid. I bunden af dalen løber Kolding Å, hvis fald er så stort, at der langs åen blev anlagt flere vandmøller. Med tiden blev møllerne erstattet af dambrug, men efterhånden blev de også nedlagt, så der i dag kun er et enkelt tilbage. Menneskets påvirkning af kommunens vandløb er dog især tydelig i Vester Nebel Å, hvor der 1918‑20 blev anlagt en dæmning, som vendte strømretningen i tilløbet Almind Å. Derved blev der opstemmet vand, hvilket dannede Donssøerne, der i dag ligger som perler på en snor nord for Harte og op forbi Dons. Selv om søerne i dag er kraftigt næringsbelastede, er de bl.a. populære blandt lystfiskere, som her har mulighed for at få store gedder og karper på krogen.

Mens Donssøerne er opstået med menneskets hjælp, har andre søer måttet lade livet for at give plads til nyt landbrugsland. Nogle af de forsvundne søer er siden genopstået som naturgenopretningsprojekter. Det gælder bl.a. Ødis Sø, som atter så dagens lys i 2003, og den saltvandspåvirkede engsø i Solkær Enge, som blev genoprettet i 2004.

Selv om skovarealet ligger en smule under landsgennemsnittet, har kommunen stadig flere store skovområder som Ferup Skov, Fovslet Skov og, ikke mindst, Stenderupskovene, der strækker sig langs sydsiden af Kolding Fjord og en smule videre sydpå langs Lillebælt. Som størstedelen af skovarealet er Stenderupskovene overvejende løvskove med et rigt dyre- og planteliv, heriblandt ynglende traner og havørne.

Både skovene, de ferske vande og den varierede kyst spiller en vigtig rolle for friluftslivet. I naturområderne er der anlagt talrige cykel- og vandrestier, som giver mulighed for at opleve naturen og landskabet på tæt hold, mens lystfiskere kan prøve kræfter med de mange havørreder, der lever langs kysten og i åløbene. For de mere eventyrlystne byder kysten også på gode muligheder for at sejle i havkajak, tage på strømfyldte dykkerture i Lillebælt eller bade fra en af de mange sandstrande.

Læs videre om

Historie

Det var til stor jubel, Christian 10. red gennem den til lejligheden opsatte æresport på den gamle grænse ved Frederikshøj d. 10. juli 1920.

.

Tidslinjen over oldtiden i Kolding Kommune.

.

Tidslinje over middelalder til nyere tid i Kolding Kommune.

.

For mere end 14.000 år siden, ved slutningen af sidste istid, ankom de første mennesker til området. De begyndte at færdes i området og udnyttede efter bedste evne de ressourcer, landskabet bød på. I de følgende årtusinder ændrede klimaet sig, men menneskets tilstedeværelse fortsatte, og bopladssporene og fund af flinteredskaber er talrige fra hele ældre stenalder. Der er fundet flere bopladser knyttet til yngre stenalders tidlige agerdyrkere, men det er fortrinsvis periodens mange gravhøje, som endnu sætter deres præg på landskabet. Fra den efterfølgende bronzealder stammer ligeledes mange gravhøje, som det ses ved fx Vamdrup, men også andre rige levn er dukket frem, fx et stort treskibet hus ved Møsvrå.

I jernalderen begyndte gårdene at samle sig i de første landsbyer, og kontakten med det øvrige Europa forstærkedes. En rig dobbeltgrav fra ca. 160 e.Kr. udgravet ved Dollerup viser, at der var forbindelser til bl.a. Romerriget. Jernalderen var dog også en periode med megen ufred, hvilket forsvarsværker anlagt i yngre romersk jernalder tydeligt giver indtryk af. I 500-tallet forsvandt en del landsbyer, muligvis pga. folkevandringer og hungersnød forårsaget af klimaforandringer. Mod slutningen af jernalderen kom der i stedet flere enkeltgårde, og store uudnyttede landområder sprang i skov.

I middelalderen, hvor de mange landsbykirker blev opført, var kommuneområdet delt mellem Kongeriget Danmark og hertugdømmet Sønderjylland/ Slesvig. Befolkningstallet var stigende, og økonomisk fik studeavl stor betydning. Hærvejen, der løb gennem området, havde betydning for eksporten af stude. Byen Kolding opstod i 1100-tallet, og byen med borgen Koldinghus og havnen kom til at spille en vigtig rolle for øst-vest-handelen i Danmark og som grænseby. Området blev ramt af den sorte død i midten af 1300-tallet, men det førte antagelig ikke til nedlæggelse af landsbyer.

Kolding havde stor fremgang frem til 1627, hvor den blev plyndret under Kejserkrigen og igen kom til at opleve voldsomme tilbageslag under svenskekrigene og pga. epidemier. Først fra slutningen af 1700-tallet kom der en vis fremgang, der accelererede i 1800-tallet med ny havn og nye veje samt en vis industri, ikke mindst tobak og bryggeri. Christiansfeld grundlagdes i 1773 og fik også flere industrier. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted i årtierne omkring år 1800; i den sydlige del af området var forløbet anderledes og mere langstrakt end i den nordlige del.

Efter nederlaget i krigen i 1864 betød den nye grænse, at Christiansfeld blev adskilt fra vigtige dele af sit opland. I den nordlige del af kommuneområdet, der fortsat var dansk, oplevede flere byer vækst i anden halvdel af 1800-tallet, Vamdrup voksede som grænseby, mens Kolding blev jernbaneknudepunkt for såvel nord-sydsom øst-vest-gående trafik. Mange dansksindede sønderjyder flyttede desuden over grænsen og bosatte sig i især Kolding.

Efter Genforeningen i 1920 begyndte arbejdet med at tilpasse de tidligere tyske områder til danske forhold. Infrastrukturen spillede fortsat en rolle for anlæggelsen af virksomheder, der i stigende grad blev anlagt i nye industrikvarterer. Nærheden til det østjyske motorvejsnet, som blev udbygget fra 1970, blev en vigtig faktor for områdets vækst, og åbningen af det nye Kolding Sygehus i 1975 samt en afdeling af Syddansk Universitet i 1998 styrkede Koldings betydning som regionalt center.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Kolding Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Kolding Kommune har 18 byer med mindst 200 indbyggere. I hovedbyen Kolding bor 66 % af kommunens befolkning; i de større byer, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld, bor tilsammen ca. 11 %. De mindre byer Sønder Bjert, Vester Nebel og Almind er omtrent lige store med tilsammen 6 %, og de 11 byer på 200‑600 indbyggere rummer i alt 5 %. I helt små bebyggelser eller spredt i kommunens landdistrikter bor 12 %. Området er intensivt dyrket og ret tætbefolket, og byerne fordeler sig jævnt. De mindste byer er stort set uden service, og der er ingen planer for udbygning. Sønder Bjert, Vester Nebel og Almind ligger mindre end 10 km fra Kolding og fungerer som pendlerbyer, mens Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld, der ligger i større afstand fra Kolding, i højere grad har eget erhvervsliv og offentlig og privat service. Vamdrup og Lunderskov har jernbaneforbindelse, og kommunen tilstræber her stationsnær byfortætning.

I Kolding er en af strategierne at tilvejebringe boliger nær bymidten til byens mange studerende. Hovedbyen konkurrerer, men samarbejder også med andre større byer i regionen. Kolding har således sammen med Vejle og Fredericia givet navn til bysamarbejdet i Trekantområdet. I begyndelsen af 1960’erne opstod tanken om her at skabe en storby i provinsen som modvægt til København. I 1992 formaliseredes et samarbejde om fælles udviklingsspørgsmål og international markedsføring blandt kommunerne i området, og i dag indgår foruden de tre oprindelige kommuner også Vejen, Billund, Middelfart og Haderslev Kommuner i dette.

Kolding Kommunes befolkningsvækst – fra 2010 til 2020 godt 4.000 indbyggere – tilfaldt navnlig Kolding, mens de øvrige byer stort set holdt status quo. Størst tilbagegang havde stations- og industribyen Vamdrup, der siden et befolkningsmaksimum i 2011 har mistet 4 % af befolkningen. Lunderskov ligger tættere på Kolding, hvortil indbyggerne kan pendle, når lokale industriarbejdspladser forsvinder.

Læs videre om

Kultur

Nicolai består af fem tidligere skoler, der i 2005-07 blev ombygget til et kulturcenter bestående af biograf, café, Kolding Stadsarkiv, Nicolai for børn, Nicolai Kunst og Design og Nicolai Scene. Arkitektfirmaet Dorte Mandrup A/S har forestået ombygningerne, mens Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue designede omgivelserne, som i 2008 fik den europæiske landskabspris Rosa Barba.

.

Museet på Koldinghus og Trapholt er de to store kulturinstitutioner i Kolding Kommune. Museet på Koldinghus har ansvar for kommunens historie og arkæologi fra oldtid til nutid samt dansk sølv fra renæssancen til i dag. Fra 1914 husede Koldinghus også Kunstsamlingen, det senere Trapholt, der i 1988 rykkede ind i egne nyopførte bygninger. Museets samlinger rummer moderne kunst, kunsthåndværk og design, bl.a. dansk stoledesign og Arne Jacobsens sommerhus Kubeflex. Design spiller i det hele taget en stor rolle i kommunen, der huser flere designvirksomheder som Georg Jensen Damask (grundlagt 1756) og Hans Hansen Sølvsmedie (grundlagt 1906), nu en del af Georg Jensen Sølvsmedie. Designskolen Kolding har siden 1967 uddannet designere.

Mange steder i kommunen er opstillet kunst i det offentlige rum, bl.a. af bysbørnene Anne Marie Carl Nielsen og Hans August Andersen, der begge var født i Kolding. I Rådhushaven i Kolding kan et af Anne Marie Carl Nielsens hovedværker Bacchusbarn med druer fra 1927 beskues. Også værker af moderne kunstnere som Eske Kath, Erik A. Frandsen og Eva Koch kan opleves rundtomkring.

En lang række forfattere har beskrevet Koldingegnen, og Skamlingsbanken har både før og efter 1864 dannet et midtpunkt. Her har bl.a. N.F.S. Grundtvig og den nationalliberale politiker og journalist Carl Ploug, der var opvokset i Kolding, talt. Koldinghus har inspireret forfattere som Jakob Bech Nygaard og Ib Michael. Mediemæssigt domineres kommunen af dagbladet JydskeVestkysten, der udgiver en Kolding-udgave samt to ugeaviser. Den regionale tv-station TV SYD har siden 1995 ligget i Kolding.

Der er 32 kirker i Kolding Kommune, hvoraf 20 stammer fra middelalderen. I perioden 1820‑1979 blev opført 14 kirker, heraf to af Danmarks få klassicistiske kirkebygninger, Vonsild Kirke fra 1824 og Vejstrup Kirke fra 1840. De såkaldte bullader med vægge af egetræsplanker har præget byggeriet i det østlige Syd- og Sønderjylland, og Tyrstrup Gamle Præstegård er med sine 36 m landets største bevarede bullade.

Koldinghus fra 1260’erne er den ældste borg i kommunen. Ud over Koldinghus findes en lang række voldsteder, hvoraf 17 stadig kan ses i terrænet. Herregården Fovslet blev adelig herregård allerede i 1390; den nuværende hovedbygning er opført ca. år 1800.

Kommunens foreningsliv udspiller sig bl.a. på de mange fodboldbaner og i idrætshallerne. KIF Kolding er et af landets bedste håndboldhold, der har vundet en lang række danske mesterskaber. Også kvindefodbolden står stærkt med KoldingQ, ligesom Bowlingklubben Trekanten IF har gjort sig gældende i både Danmark og udlandet.

Kolding Teaterforening viser indkøbte forestillinger på Kolding Teater, mens Kolding Egnsteater især opfører ny dansk dramatik. Musiklivet udfolder sig bl.a. i mere end 20 kor, på Kolding Musikskole og på spillestedet Godset.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Den trekantede bygning med de kulørte glasfelter i facaden, tegnet af arkitektfirmaet Henning Larsen Architects huser Syddansk Universitet, Kolding. Bygningen på 13.700 m2 er placeret tæt på havnen og byens øvrige uddannelsesinstitutioner.

.

Her leger børn fra den integrerede daginstitution Firkløveret i Sønder Stenderup i kommunens østlige del.

.

Kolding Kommune er sammen med Vejle Kommune de to største deltagere i erhvervs- og kultursamarbejdet Trekantområdet Danmark. Med sin helt centrale placering i forhold til landets motorvejs- og jernbanenet er kommunen hjemsted for et stort privat erhvervsliv, der også omfatter et handelsliv med et stort opland til hovedbyen Kolding.

Byrådets vision fra 2019 lægger vægt på Koldings traditioner for design, herunder især samspillet mellem både erhvervs- og kulturlivet og de store uddannelsesinstitutioner.

I forbindelse med Strukturreformens vedtagelse i 2004 var der enighed om, at nabokommunerne Lunderskov og Vamdrup skulle indgå i den nye Kolding Kommune. Efter lokale folkeafstemninger endte også det meste af Christiansfeld Kommune og et sogn fra Egtved Kommune med at indgå i fusionskommunen, der formelt blev en realitet d. 1. januar 2007.

Den gamle Kolding Kommune havde siden 1962 haft borgmestre fra Socialdemokratiet, men ved kommunalvalget i 2009 skiftede flertallet og banede vejen for Jørn Pedersen (V) som borgmester. Den post fastholdt Venstrepolitikeren efter valget i 2013 og igen i 2017, hvor Venstre fik absolut flertal i byrådet.

Det område, der omfatter den nuværende Kolding Kommune, har siden 1970’erne haft en stærk befolkningsvækst, og kommunen forventer selv at nå op på over 100.000 indbyggere omkring 2031.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner