Aftenens lange regionale nyhedsudsendelse kl. 19.30 er i fuld gang på TV Syd en decemberaften i 2017. Producer Chris Pedersen og nyhedsredaktør Kaj Højgaard styrer afviklingen af indslagene og de seks robotkameraer inde i nyhedsstudiet. Tv Syd var i 2020 fortsat licensfinansieret med et årligt budget på 72. mio. kr.

.

Det er JydskeVestkysten, der dominerer avisbilledet i Kolding Kommune; en af dagbladets ni udgaver er dedikeret til Kolding. Ugeavisen Kolding og Ugeavisen Kolding Weekend med læsertal på hhv. 37.000 og 30.000 udgives således også af JydskeVestkysten, som i 2017 blev alene på det lokale ugeavismarked, da man købte konkurrenten, Lokalavisen Kolding, af Politikens Lokalaviser. JydskeVestkysten ejes af Jysk Fynske Medier.

Det første dagblad i Kolding var Kolding Avis, som kom på gaden allerede i 1849 og politisk var en forløber for Jydske Tidende 80 år senere. I 1872 kom første udgave af Kolding Folkeblad, som skulle få et længere liv og en større politisk betydning som det første dagblad i det, der under navnet De Bergske Blade blev en gruppe af Venstreblade. Kolding Folkeblad, der fra 1989 bar navnet Folkebladet Sydjylland, blev i 1992 solgt til JydskeVestkysten. Efter en periode som aflægger under den oprindelige titel blev avisen i 1998 omlagt til en lokaludgave af JydskeVestkysten.

Den socialdemokratiske presse kom til Kolding i 1899 med Kolding Social- Demokrat, som i 1947 skiftede navn til Tidens Tegn og fra 1963 til Jysk Aktuelt. Den lukkede under titlen Aktuelt i Kolding i 1971, mens det landsdækkende Aktuelt fortsatte frem til 2001. Radikale Venstre stod 1908‑58 bag Venstrebladet for det sydlige Jylland.

Da den gamle Kolding Avis stod svækket sidst i 1920’erne, besluttede Berlingske Tidende at styrke den konservative presse i Sønderjylland ved at sammenlægge Koldingavisen og Haderslev Stiftstidende til et nyt dagblad, Jydske Tidende, som udkom første gang d. 1. september 1929. Bladet fik hurtigt fremgang, bl.a. fordi man kunne bruge artikler fra Berlingske Tidende. Især voksede avisen i Sønderjylland, og 1985‑87 tog bladet konsekvensen og flyttede redaktionen til Aabenraa. I 1991 fusionerede Jydske Tidende med Vestkysten til JydskeVestkysten. I 2015 blev JydskeVestkysten en del af Jysk Fynske Medier.

TV SYD

TV SYD åbnede d. 22. oktober 1983 som en forsøgsstation under DR. Baggrunden var, at sønderjyderne opfattede dækningen af regionen som svag og præget af københavneri. Samtidig var der politisk opmærksomhed på, at de tysksprogede tv-stationer, der sendte mere underholdning end det daværende Danmarks Radio, havde solidt fat i fjernsynsseerne i netop Syd- og Sønderjylland. Seks af ugens dage blev der i ca. 10 minutter fra kl. 19.15 sendt regionale tv-magasiner fra tvsenderen i Rangstrup, mens resten af Danmark fik programmer fra TV-byen i København. Ud over magasiner producerede stationen også dramatik, bl.a. Apotekeren i Broager, som blev udsendt på landsdækkende fjernsyn i 1985.

TV SYD blev en selvstændig tv-station i 1986, og efter vedtagelsen af loven om TV 2 i maj samme år fik TV SYD i 1987 status som den første regionale tv-station i TV 2-familien. På flere punkter dannede den model for de øvrige syv regionale stationer.

Der blev skrevet endnu et stykke tv-historie d. 1. oktober 1987, da stationen som den første danske tv-station sendte reklamer. Blandt de første annoncører var firmaet Jysk Sengetøjslager, hvis direktør Lars Larsen blev kendt for udtrykket »Jeg har et godt tilbud til dig«. TV SYD blev oprindelig etableret i Haderslev, men flyttede i 1995 til Kolding. Stationen dækker det sydlige Jylland fra Esbjerg i nordvest og Horsens i nordøst til det danske mindretal syd for den dansk-tyske grænse.

De Bergske Blade

Det var politikeren og folketingsmedlemmet Christen Bergs mål at styrke partiet Venstres politiske sag gennem en kæde af dagblade i alle større byer. Han nåede ikke målet, men kom dog ganske langt: Det første var Kolding Folkeblad fra 1872, og i 1904 stiftede Berg I/S De Bergske Blade, som primært omfattede Frederiksborg Amtsavis, Dagbladet Holstebro, Ringkjøbing Amts Dagblad, Thisted Dagblad og Viborg Stifts Folkeblad. Dertil kom i kortere perioder andre aviser. Dagbladene forblev knyttet til Venstre indtil 1976, hvor de blev uafhængigt liberale. Bergs arvinger drev bladgruppen indtil 1991, hvor de måtte sælge. Køberen var finansmanden Klaus Riskær Pedersen, hvis selskaber dog gik i betalingsstandsning året efter. Gruppen blev derpå splittet op, så Kolding Folkeblad blev købt af JydskeVestkysten og Frederiksborg Amts Avis af Dagbladet i Ringsted (i samarbejde med Politikens Hus), mens de øvrige blev udgivet af Nordvestjysk Mediecenter, indtil Det Berlingske Officin overtog dem i 1994. Fra 2007 var ejeren Midtjyske Medier, som i 2016 indgik som en del af Jysk Fynske Medier.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Kolding Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Medier