Søren Kjær var forfatter, oversætter og salmedigter samt tolder og borgmester i Kolding. Fra 1536 til sin død i 1582 var han kongerigets skriver, hvorfor han blev tillagt navnet Søren Skriver.
Holger Drachmann brugte ofte Kolding som mellemstation på rejser og indlogerede sig på Hotel Kolding eller i tandlægen A.M.G. Friis’ hus på Fredericiavej, nu Fynsvej 101. Han udsendte Melodramer i 1895, hvor Dansen paa Koldinghus indgår. Syngespillet, der dannede grundlag for en stumfilm i 1908, bygger på et sagn om en adelsmand, der lod sin datter danse sig ihjel. Drachmann kaldte i rejsebogen Danmark leve! (1885) Skamlingsbanken midtpunkt i grænselandet før og efter 1864: »Det er Volden, af Naturen rejst,/Mur mod fjender, Maal for Folke-Stævne«. I 1844 var der blevet afholdt et møde på Skamlingsbanken i protest over kongen, som man mente havde svækket det danske sprogs stilling i landsdelen. Carl Ploug, Meïr Aron Goldschmidt og N.F.S. Grundtvig var der. Grundtvig hyldede bonden Laurids Skau, som havde talt på mødet, med et digt, hvoraf en strofe ses på en mindesten på Skamlingsbanken: »Ordet lød som Tordenbrag/ruller over Skoven,/ramte og som Tordenslag/kasted Glands paa Voven,/tændte Baal i Kæmpe-Favn,/ tændte Skamlingsbankens Bavn/med de klare Luer«. Carl Ploug, født og opvokset i Kolding, talte for folkets frigørelse, men blev svulmende national i en skildring af det danske heltemod i nederlaget ved Slesvig: »Over Thyras brustne Led/Blod i Strømme randt;/ Tydsken maatte kjøbe/Hel dyrt hvert Fjed, han vandt«.
Jakob Bech Nygaard fortæller i Spanierne på Koldinghus (1955), hvordan en spansk soldat midt i glødende elskov forårsager den berømte slotsbrand. Det samme motiv udfoldes af Ib Michael i romanen Den tolvte rytter (1993), hvor frådende flammer og syndefald forenes: »Med et skinnende blik betragter Gómez ildens blanke bug i tilbageløbet. Den slår ud fra kaminen og kryber hvæsende frem til hans støvlesnuder. Han hvirvler en flyvende slange omkring sig, skæl af sodflager og dansende glødetunger, slår til højre og venstre …«.
Mere fredeligt gik det nok for sig i Christiansfeld, hvor den senere norske forfatter Camilla Collett og den fynske købmandsdatter Riborg Voigt, som H.C. Andersen forelskede sig glødende i, var elever på Brødremenighedens kostskole for piger. Knud Sønderby skriver i »Det jyske Land« i Jylland. Turistforeningen for Danmark Årbog 1955: »Kristiansfeldt, en lille bitte klat huse dybt nede ligesom bundet til vejens snorlige linje og man vidste at dernede laa den dystre Hernhuterkirkegaard og Brødremenighedens Hotel«.
Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen var født i Nørre Bjert, mens hjemstavnsforfatteren A.J. Gejlager var født i Seest. Forfattere som Rosa Cederholm med Rosamin: en pige af folket fortæller (1975) og Jørgen Hansen med Drengetid mellem Seest og Kolding (2002) tilhører den folkelige genre, mens Nikolaj Johansen, født i Kolding, modtog Science Fiction Cirklens hovedpris for romanen Syndfloden og storbyen i 2016. Et projekt, sat i gang af Koldingbibliotekerne og forfatteren Marianne Gade, førte til Kolding Krøniken (2009), som 11 danske forfattere skrev i en åben »skrivehytte« på biblioteket.
Peter Rindal, der var lagerforvalter på Kolding Hørfabrik, indskrev sig i kunst- og litteraturhistorien, da han i 1965 stillede sig i spidsen for en protest mod loven om Statens Kunstfond. Begrebet rindalisme er opkaldt efter ham.
Karen Fastrup, der debuterede med Brønden i år 2000, og som siden bl.a. har udsendt Hungerhjerte (2018), er vokset op i miljøet ved Kolding Højskole. I Jysk Fitness (2004) skriver Robert Zola Christensen om Kenneth fra København, som havner i en ansættelse i et fitnesscenter i Kolding. Her møder han de mærkelige jyder, som snakker om sære ting: »hvis Kenneth havde forstået det rigtigt, var der mere end dobbelt så mange grise som mennesker i Jylland. Og de var på sin vis finere end mennesker, for deres afføring blev skam ikke gemt af vejen i kloakker, men sprøjtet ud i omgivelserne«.
