Af Kolding Kommunes 32 kirker stammer 20 fra middelalderen, mens 12 er opført i perioden 1820‑1979. Hele otte af disse, Almind, Bramdrup, Dalby, Jordrup, Tyrstrup, Vejstrup, Vonsild og Ødis Kirker, blev bygget i 1800-tallet i stedet for middelalderkirker.
Harte Kirke stammer fra romansk tid og er opført i kvadersten. Den er rejst på en bakke med udsigt over Kolding Ådal. Selve tårnet har oprindelig været højere, men er blevet lavere i forbindelse med restaureringer. Tårnrummet var i perioden 1753 - 1844 indrettet som kapel for gehejmeråd Ditlev von der Lieth til Vranderupgård og hans familie.
Kristkirken på Haderslevvej i Kolding er kommunens største kirke med plads til 700 personer. Kirken blev indviet i 1925 og er tegnet af de lokale arkitekter Christian Svane og Axel G. Jørgensen i nyklassicistisk stil.
Altertavlen i Skanderup Kirke er en sengotisk fløjaltertavle fra ca. 1500. Den har en figurrig korsfæstelsesscene som sit hovedmotiv, men bærer i nogen grad præg af en nystaffering i 1693. Oprindelig var tavlen femfløjet, dvs. en pentaptych, men kun det ene fløjsæt, hvori der er opstillet apostelfigurer, er bevaret.
Sønder Bjert Kirkes anseelige vesttårn lyser kraftigt op i det klare vintervejr med eftermiddagssol. Det gotiske tårn blev ligesom våbenhuset og sakristiet føjet til kirken i den sidste del af 1400-tallet. Tårnet er forsynet med et såkaldt tørninglensk spir, dvs. et firsidet spir med fire blændingsprydede spidsgavle, hvortil der findes en del paralleller i andre landsbykirker i Tørning Len
Kirker med romansk oprindelse
Alle kommunens romanske kirker består i deres ældste skikkelse af skib og kor af granit. Heraf er Aller, Harte, Lejrskov, Seest, Skanderup, Stepping, Sønder Stenderup, Taps og Vamdrup Kirker af kvadre, mens Eltang, Frørup, Hjarup, Sønder Bjert, Vester Nebel og Viuf Kirker er af rå og kløvet kamp, om end med visse detaljer i kvadre. Sønder Vilstrup er en blanding af de to materialer, og Hejls har kvadermur i kor og skibets østende, mens resten er rå og kløvet kamp. I dag har kun Aller, Sønder Bjert, Sønder Stenderup og Taps Kirker en apsis, men der er spor af forsvundne apsider i Frørup, Harte, Hjarup, Lejrskov, Seest og Viuf Kirker. Fra Viufs nedrevne apsis stammer en fornem granitskulptur af den tronende Kristus, der sidder på en sokkelsten og holder et skriftbånd med de latinske ord for »Jeg er vejen, sandheden og livet«. Tympanonfelter med figurrelieffer er bevaret i Skanderup, Stepping, Taps, Aller og Vamdrup Kirker, i de to sidstnævnte kombineret med søjleportaler.
Af romanske granitdøbefonte kan fremhæves Alminds tøndeformede døbefont omkranset af udhuggede mandshoveder og Lejrskovs døbefont med arkader og ranker og på foden fire siddende mennesker. Skanderups glatte døbefontekumme hviler på en fod af Wesersandsten prydet med to vædderhoveder og to menneskefigurer. I Sønder Vilstrup ses hele tre romanske gravsten med udhuggede processionskors.
Kirkerne i den gotiske periode
Koldings senromansk-unggotiske bykirke Sankt Nicolai fra ca. 1250‑75 blev opført som en treskibet kirke, som ca. år 1300 fik et nyt, tresidet kor. Denne middelalderlige kirke og dens senere gotiske tilbygninger er for en stor dels vedkommende ødelagt af ombygninger i årene 1753‑58 og 1885-86. Mange af landkirkerne fik tilbygninger i gotisk stil, først og fremmest i skikkelse af våbenhuse og tårne, hvoraf mange stadig står. Sønder Bjert har desuden et gotisk sakristi.
Der er kun kendskab til få gotiske kalkmalerier i kommunens kirker. Lejrskov har på nordvæggen en korsfæstelsesscene fra ca. 1515‑35, der formentlig har tjent som alterbillede ved et sidealter, og i korbuen i Sønder Bjert ses et nogenlunde samtidigt kalkmaleri af Jesu bøn i Getsemane i et cirkulært felt.
Gotiske fløjaltertavler med træskårne figurer, typisk med et centralt motiv fra Jesu korsfæstelse og med helgener i fløjene, er bevaret i Hejls og Skanderup, mens løse figurer fra lignende tavler findes i Aller og Sønder Stenderup og et relief fra korsfæstelsen i Frørup.
I Sønder Stenderup findes et fint unggotisk krucifiks fra ca. 1275‑1300, og sengotiske krucifikser er bevaret i Eltang, Frørup, Sankt Nicolai, Sønder Vilstrup og Vamdrup Kirker. Hjarups krucifiks har bevaret sidefigurerne af Maria og Johannes. Ødis har en gotlandsk kalkstensdøbefont med såkaldt bægerbladsudsmykning fra ca. 1250‑1300. Meget usædvanlig er en malmfontekedel fra ca. år 1400 anbragt nede i fontekummen i Sønder Bjert.
Kirker i den efterreformatoriske periode
Prædikestolen i Vester Nebel i sengotisk stil er fra midten af 1500-tallet, mens prædikestolen i Stepping Kirke fra 1558 har ranker, grotesker og småsøjler. Frørups stolegavle med gotisk foldeværksornamentik er fra omkring 1570. Lensmanden på Koldinghus, CasparMarkdanner, stod i 1586 bag anskaffelsen af altertavlen til Lejrskov Kirke med bibelske malerier samt Frederik 2. og dronning Sophies våben. Også Skanderup Kirkes prædikestol fra 1589 blev gjort på befaling af Markdanner, og til Sankt Nicolai Kirke skænkede han i 1589 altertavlen og i 1591 prædikestolen, foruden to indskriftstavler af sten fra hhv. 1591 og 1593. I 1619 fik kirken en sandstensdøbefont udført af Claus Lauritzen, mens fontehimlen fra 1639 tilskrives billedskæreren PederKolding. Seest Kirke ejer et såkaldt riffelmaleri fra 1700-tallet, der set fra den ene side viser korsfæstelsen, fra den anden side opstandelsen.
Kommunen har to af Danmarks få klassicistiske kirkebygninger. Vonsild Kirke fra 1824 af C.F. Hansen er en rektangulær bygning med et lavt tårn over en markant indgangsportal mod vest. Kirkens marmordøbefont er en gentagelse af Bertel Thorvaldsens døbefont i Brahetrolleborg Kirke på Sydfyn. Vejstrup Kirke fra 1840 af W.F. Meyer fra Slesvig er et lyst, klassicistisk langhus, men med forgængerens sengotiske tårn.
En række middelalderkirker veg i 1800-tallet pladsen for nybyggerier. L.A. Winstrup opførte i 1857 den gule teglstenskirke i Ødis i en romanskgotisk blandingsstil. Han byggede også den nygotiske kirke i Tyrstrup i 1863 og den nyromanske Dalby Kirke i 1873 samt totalombyggede granitkirken i Hjarup i 1868. I Bramdrup blev skib, kor og apsis i 1880 nybygget af gamle marksten, mens det gotiske tårn fik lov at stå. Chr. Fussing tegnede de nyromanske kirker i Jordrup fra 1884 og Nørre Bjert fra 1887. Sankt Nicolai i Kolding blev 1885‑86 ombygget i gotisk stil ved Vilhelm Ahlmann. I 1922 blev et tidligere mejeri omskabt af Jens Th. Rolver til den nyromanske, tårnprydede Skanderup Valgmenighedskirke.
Kommunens fire nyeste kirker ligger i Kolding. Kristkirken fra 1925 af Christian Svane og Axel G. Jørgensen er i nyklassicistisk stil, og i 1931 indviedes Immanuelskirken med kor, skib og to vesttårne, tegnet af Ernst Petersen. I 1971 fulgte Henning Noes-Pedersens Brændkjærkirken, som består af et langhus og et selvstændigt klokketårn, begge med stejlt tilspidsede tage. I 1979 indviedes Simon Peters Kirke, der er tegnet af Holger Jensen som en kubisk kirkebygning med et selvstændigt klokketårn, alt af gule teglsten.
Blandt kommunens kirkekunst kan fra 1900-tallets begyndelse fremhæves Viuf Kirkes altermaleri fra 1916 af Niels Larsen Stevns, Peters Fiskedræt, og freskomaleriet Den barmhjertige Samaritan fra 1917 af Niels Skovgaard på nordvæggen i Bramdrup Kirke. I Ødis Kirke malede Johannes Kragh i 1922 vægfresker og tavlemalerier omkring Jørgen Roeds altermaleri fra 1857. I Tyrstrup hænger en mindetavle over Christian 10.s besøg i kirken og et tilhørende gipsrelief af Gunnar Hansen fra 1945 med den knælende konge. Kræsten Iversen udførte 1945‑50 glasmosaikvinduer med bibelske motiver til koret i Sankt Nicolai Kirke. Johan Thomas Skovgaard stod i 1958 bag glasmosaikvinduer til både Skanderup Valgmenighedskirke og Dalby Kirke.
Vejstrup Kirke fik i 1971 et glasmosaikvindue af Johan Vilhelm Andersen og altertekstiler af Hanne Vedel, mens alteret i Kristkirken i 1976 blev prydet med et farvestærkt antependium i lilla, gult og rødt af Doris Nielsen. Holger Jensen totaludsmykkede i 1979 sin nyopførte Simon Peters Kirke sammen med guldsmed Bent Gabrielsen. En glasmosaik efter tegning af Arne Haugen Sørensen, Den velsignende Kristus, blev i 1984 indsat i Immanuelskirkens korvindue. Vibeke Høgsbro udførte i 1990 et antependium til Seest Kirke. I 1993 lavede Erik Heide et alterkrucifiks til Brændkjærkirken og i 2005 et alterkors til Ødis Kirke. I 1997 fik korpartiet i Sønder Stenderup Kirke et antependium af Grete Balle og en nymontering af kirkens middelalderlige alterfigurer på en åben stålramme som en gennemsigtig altertavle. Eltang Kirkes renæssancealtertavle fik i 2004 malerier af Mogens Hoff, som i 2007 fulgte dem op med evangelistmalerier på prædikestolen. Et vævet antependium af Grete Sørensen med hvirvlende, digitalt skabte former blev tilføjet Vonsild Kirke i 2014, og i 2015 udførte Tanja Lund Evers et geometrisk altertæppe til Jordrup Kirke.
Ødekirker
Af nedlagte kirker fra Kolding er Gråbrødre Klosterkirke og Sankt Jørgensgårdens Kirke. Den sidste lå formodentlig i Sct. Jørgensgade, hvor der er fundet mange begravelser. På Koldinghus har der været et slotskapel, der dog først kendes fra tiden efter middelalderen.
En middelalderlig ødekirke lå i Højrup i Stepping Sogn, og dens ruiner skulle være kendt i 1754, men tomtens beliggenhed kendes ikke i dag. Den er ikke omtalt i de senmiddelalderlige kirkelister og må i det mindste som sognekirke være nedlagt før disse, evt. i forbindelse med den sorte død i 1300-tallet. Den gamle kirke i Tyrstrup blev nedrevet i 1862 til fordel for en ny lidt vestligere. Der var tale om en romansk kvaderbygning bestående af skib og kor, hvortil der i senmiddelalderen blev føjet et østtårn med et nord for liggende sakristi samt et sydvendt våbenhus.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Kolding Kommune
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Kolding Kommune
- Religion og trossamfund i Kolding Kommune
- Kirkegårde i Kolding Kommune
- Voldsteder og herregårde i Kolding Kommune
Se alle artikler om Kirkegårde
Se alle artikler om Kirker
