Faktaboks

Mogens Hoff
Født
7. november 1934, Frederiksberg
Titel
Forfatter, maler, grafiker
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Mogens Hoff modtog i ungdommen indtryk af lyrisk-abstrakt kunst under et ophold i Paris og malede i en kort periode i 1960ernes slutning pop-art billeder. I det næste tiår fandt han sin malerisk-koloristiske stil med rod i naturstudier og med emner fra bl.a. Afrikas natur og dyreliv. I 1980erne arbejdede H. foruden med landskaber ligeledes med mytologiske emner, undertiden inspireret af ældre malerkunst. Hans studier i fugles liv ledte til en udstilling i 1990 i Nikolaj Kirke i København, hvortil komponisten Mogens Winkel Holm leverede lydbånd. H. er en øjets mand, der registrerer det sete, også i de portrætter, der fra 80ernes midte spiller en rolle i hans produktion, men han viser også, f.eks. i digterportrætter af Klaus Rifbjerg og Anders Bodelsen, indlevelse i de portrætteredes psyke.

Genealogi

Hoff, Mogens Høegh-Guldberg, *1934, maler, grafiker og forfatter. *7.11.1934 på Fr.berg. Forældre: Ing., senere prof. Ove Høegh-Guldberg H. og Karen Gudrun Gabriel Jensen. ~1° 23.5.1970 i Klampenborg med stud.mag, senere mag.art., fagleder Dorte Skot-Hansen, *1.10.1946 i Kbh., datter af dir. Mogens S.-H. og Elin Henriques. Ægteskabet opl. 1980. ~2° 1.9.1990 i Kbh. med advokat Kirsten Annette Fabricius-Bjerre, f. Meyer, *11.12.1942 på Fr.berg, datter af ing. Martin Melson M. og Ruth Elisabeth Binzer.

Uddannelse

Autodidakt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links