Faktaboks

Anelise Søndergaard
Født
14. august 1924, København
Død
2. april 1985
Titel
Maler, grafiker
Virkested
Danmark

Biografi

Anelise Søndergaards malerier, akvareller, tegninger og grafik blev inspireret af samme barske natur i Thy som faderens, Jens Søndergaards, billeder, og i motivvalg, farvemodsætninger og den grove, til tider naive figurtegning ses antydningsvis fællestræk med hans billeder. Men i motivbehandling, komposition og i opstemning eller nedtoning af farver arbejdede hun på egne præmisser med landskaber, mennesker og dyr, især heste. De blev et gennemgående motiv i en billedkunst kendetegnet af voldsomhed og vildskab, træk, der i visse billeder kontrastfyldt afbalanceres med en uventet ro. Hestenes styrke udtrykkes gennem stærke farver, stoflighed og brede penselstrøg, der følger anatomiens linier under løb, bevægelse og i hvile.

I andre malerier er inspirationen granskove, småbyernes sorte hustage og hvide gavle, havnen, fiskerbådene og havet. En række portrætter, deriblandt det markante maleri af Bodil Koch, viser, at for S. var det mennesket bag det ydre, der interesserede. Maleriernes ekspressive udtryksform genfindes i tegninger og grafik, mens akvarellerne med deres lysende, ofte tynde farver indeholder en klar, atmosfærisk stemning.

Genealogi

Søndergaard, Anelise, 1924-1985, maler og grafiker. *14.8.1924 i Kbh., ?2.4.1985. Forældre: Maleren Jens Andersen S. og Thora Marie Johansen. Ugift.

Uddannelse

Autodidakt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links