Faktaboks

Carlo Wognsen
Født
15. august 1916, Ålborg
Død
30. november 1979
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Carlo Wognsen blev udlært malersvend. Det gode håndværks høje moral prægede hans liv og hans arbejde. Uddannelsen i tegnekunsten hos begavede lærere udviklede hans talent. W. var en fremragende tegner, et talent der sporedes som et grundelement i hele hans virke som kunstner. Sin tegnekunst omsatte han især i en omfattende produktion af bogillustrationer. W. var også en god pædagog og brugte hele livet disse evner som lærer for andre.

Han mestrede den sort-hvide kunst, det ses som lys og poesi i tegninger og raderinger fra de mange udenlandsophold og rejser, eller dramatisk i gengivelse af ydmygelse og lidelse i træsnittene fra flygtninge- og fangelejre, oplevelser der også havde mishandlet ham selv fysisk. Selv de mindste fund fra Lindholm Høje gengiver han i bogen om Vikingebopladsen, så de får karakter og liv. W. fik mulighed for at vise sit maleriske talent i store udsmykningsopgaver, hvoraf billedet fra besættelsen på 4. maj Kollegiet i Aalborg fra 1951 er det kendteste. W.s akvareller og malerier var altid præget af stor ro og beherskelse. Kirkekunsten fik glæde af hans sikre farve- og kvalitetssans i flere nye altertæpper og som farvekonsulent på mange kirkerestaureringer.

Genealogi

Wognsen, Carlo Ejler, 1916-1979, maler. *15.8.1916 i Ålborg, ?30.11.1979. Forældre: Bagerm. Anton Ejler W. og Astrid Aslaug Johnsen. ~21.7.1948 i Ålborg med tegner Birthe Justesen, *21.4.1920 i Hell., datter af proprietær Peder Christian J. og Ida Louise Heramb.

Uddannelse

I malerlære i Ålborg 1930; Tekn. Sk. smst. i 5 år (dek.maler Lauritz Petersen); desuden elev af tegneren Viggo Vagnby 1936; teatermaleren Max Louw 1937.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links