Faktaboks

Niels Nedergaard
Født
14. august 1944, Egå
Død
12. september 1987, København
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Niels Nedergaards tidlige billeder blev malet i en pointilistisk teknik, som i begyndelsen af 1970erne udviklede sig til en friere, ekspressiv malemåde. Motivmæssigt interesserede han sig for iagttagelsen af kroppen i bevægelse og fandt inspiration hos pionerfotografen Edward Muybridges fotoserier med analyse af en bestemt bevægelses forskellige stadier. N. anvendte selv fotografiet og videoen som arbejdsredskaber, der dannede grundlag for hans malerier og installationer. Af stor betydning for hans kunstneriske udvikling mod et non-figurativt formsprog blev hans afgangsprojekt fra Kunstakademiet, som han udførte sammen med Viera Collaro. Med udgangspunkt i Alfred Hickethiers farveteori fra 1952 afprøvede de grundfarverne rød, gul og blå i 1000 kombinationsmuligheder. Systematikken i arbejdsprocessen genfindes i N.s grundige studier af islamiske billedmønstre, som han tegnede, kombinerede på forskellig vis og malede i overenstemmelse med den tidligere nævnte farveteori.

Genealogi

Nedergaard Pedersen, Niels Jørgen, 1944-1987, maler. *14.8.1944 i Egå ved Århus, †12.9.1987. Mor: Ninna Nedergaard P. Ugift.

Uddannelse

Det jyske Kunstakad., Århus 1966-68; studier hos Maria Laoch, Tyskland 1967; studier på L'École des Beaux-Arts, Paris 1968; Kunstakad. Kbh. 1968-75; Kunstakad., Istanbul 1969; Kunstakad., Cairo 1971.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links