Faktaboks

Hans Krull
Født
21. januar 1952, Svendborg
Titel
Billedhugger, maler, grafiker
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Hans Krull er først og fremmest grafiker, skønt han også arbejder i mange andre kunstneriske medier. Siden den grafiske uddannelse i Polen har respekten for det kunstneriske håndværk været grundlæggende, også for K.s energiske initiativer til kulturelt samarbejde på kryds og tværs af grænser. Disse initiativer har bl.a. udmøntet sig i murmalerier i Århus Midtby, og i tankerne om et balinesisk-dansk akademi som basis for et kunstnerisk frugtbart møde mellem forskellige kulturer. K. arbejder altid figurativt og henter inspiration overalt, fra den klassiske kunsthistorie over vikingeornamentik og indisk og balinesisk kultur. I den forstand er han mere folkelig end akademisk, og hans store formater finder ofte deres naturlige plads som udsmykninger i hverdagens offentlige rum, som f.eks. Højen 1983, der tager sit udgangspunkt i historien om bjergfolket, kendt fra Ewald Tang- Kristensens folkemindesamling.

Genealogi

Krull, Hans Oldau, *1952, grafiker, maler og billedhugger. *21.1.1952 i Svendborg. ~4.5.1975 i Polen med grafikeren Maria Struzik, *5.5.1951 i Polen.

Uddannelse

Autodidakt linoleumsskærer; Århus Kunstakad. 1969-77; Kunstakad. Krakow, Polen (grafikafd. hos prof. M. Wejman) 1974- 77.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links