Faktaboks

Johan Thomas Skovgaard
Født
29. august 1888, København
Død
25. oktober 1977, København
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Johan Thomas Skovgaard har udført talrige kirkeudsmykninger samt oliemalerier, tegninger, raderinger og bogillustrationer. Han befandt sig i spændingsfeltet mellem den ældre generation og de yngre generationer af kunstnere med en stil, der kan betegnes som moderne, halvabstrakt naturalisme. I hans billeder ses en rolig, klassisk klarhed med en lys kolorit. Han var påvirket af faderen, Joakim Skovgaard, hvilket ikke kan undre, da han var dennes medhjælper ved flere lejligheder.

I S.' kirkekunst fik middelalderens formsprog, specielt det romanske, også indflydelse på hans arbejder. Hans betydeligste indsats på kirkeudsmykningsområdet var glasmalerierne. Her kommer den lidt stive, kantede stil, der også ses i alterbillederne, til sin ret. I kirkekunsten drejede det sig om figurkompositioner, men når han selv valgte, var det fra naturen, motivkredsen blev hentet, landskaber og dyr, specielt fugle og i mindre grad portrætter. Disse billeder er malet mere frit og spontant, med en bredere pensel. Med tiden fjernede han sig fra faderens påvirkning, og udtrykket blev mere forenklet med en stærkere farvebrug.

Genealogi

Skovgaard, Johan Thomas, 1888-1977, maler. *29.8.1888 i Kbh., ?25.10.1977 smst. Forældre: Maleren Joakim Frederik S. og Agnete Lange. ~3.11.1918 i Dagsås, Halland, med Hanna Astrid Evi Laurell, *20.4.1898 på Österöö, Halland, ?11.12.1954 i Gent., datter af godsejer Elof Samuel L. og Hanna Fredrika Hallberg.

Uddannelse

I gartnerlære 1904-07; tegneundervisn. Tekn. Sk., Kbh. (H. Grønvold) 1907-08; Kunstakad. Kbh. (Viggo Johansen) 1908-11; vejledn. af Poul Christensen; medhj. hos farbroderen Niels S. (Høve Frimenighedsk.) 1911; hos faderen Joakim S., Viborg Domk. 1912, Hvirring K. 1919, Lund Domk. 1924, 1927.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links