Politik og planer i Kolding Kommune

Da Strukturreformens vedtagelse i 2004 satte gang i de kommunale fusionsforhandlinger, var Kolding Kommune kendt som en rød kommune, der havde haft socialdemokratiske borgmestre siden 1962, og Per Bødker Andersen (S) havde siden 1985 siddet solidt på borgmesterstolen.

De kommuner, der indgik i fusionsforhandlingerne, var imidlertid alle blå. Hans Peter Andersen (V) var borgmester i Lunderskov Kommune, og Vamdrup Kommune havde den ganske kendte borgmester Mike Legarth (K) i spidsen. Legarth havde vundet 2002-valget efter 32 år med Venstreborgmestre i Vamdrup. Christiansfeld Kommune havde fra 1994 haft Jørgen F. From (V) som borgmester. Den sidste af de fire mulige sammenlægningskommuner var Egtved, hvor Sonny Berthold (V) havde været borgmester siden 1998.

For Lunderskov og Vamdrup Kommuner var det nærliggende at vælge Kolding som fusionspartner. På flere områder var der allerede et samarbejde, og erhvervsmæssigt var områderne tæt forbundne. Derimod var der stor uenighed i Christiansfeld Kommune, hvor en del af befolkningen hellere ville knyttes sammen med Haderslev Kommune og dermed det område, der ligesom Christiansfeld historisk havde været en del af Slesvig.

En folkeafstemning d. 24. maj 2005 viste imidlertid et stort flertal (60 %) for sammenlægning med Kolding Kommune, mens 39 % støttede en fusion med den nye Haderslev Kommune.

Det afsluttede dog ikke sagen. I flere områder blev der rejst krav om nye lokale afstemninger, og forligsmanden Thorkild Simonsen dekreterede derfor nye afstemninger i flere sogne. De endte med, at Fjelstrup og Bjerning Sogne med stort flertal stemte sig til Haderslev. Det samme gjorde Hjerndrup Sogn med et snævert flertal på 50 %, mens 47 % hellere ville være gået sammen med Kolding Kommune.

Dermed blev de tre sydligste sogne i Christiansfeld Kommune en del af Haderslev Kommune, mens alle de øvrige gik sammen med den nye Kolding Kommune. I Egtved Kommune var der i januar 2005 et samlet flertal for at gå med i den nye Vejle Kommune, men efterfølgende afstemninger i to sogne betød, at Vester Nebel Sogn d. 19. april med stort flertal på 66 % af de afgivne stemmer valgte fusionen med Kolding Kommune.

Med Koldings størrelse i forhold til de andre kommuner var der ingen reel tvivl om, at borgmesteren for den kommende storkommune skulle findes her. Det dominerende emne i sammenlægningsdebatten var centralisering af skolerne. Per Bødker Andersen (S) lovede, at der ikke ville blive nedlagt skoler, og blev valgt, omend Socialdemokratiet noterede en mindre tilbagegang.

Finanskrisen satte fra 2008 meget i stå i byen Kolding, hvor adskillige butikslukninger var et synligt krisetegn. Frem mod kommunalvalget i 2009 lukkede tre folkeskoler i den nye kommune, hvilket satte borgmesteren under pres for at bryde løfter og for at skære for meget ned. Venstre lancerede samtidig en offensiv, hvor der blev skrevet om »den økonomiske afgrund«, som Per Bødker Andersen efter deres mening var ved at sende kommunen ned i.

Borgmesteren var således under pres for at bruge såvel for mange som for få midler. Ved valget blev Socialdemokratiet halveret til seks mandater, og Venstre blev byrådets største parti med 11 mandater. Jørn Pedersen (V) lavede omgående en konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Dermed var 47 års socialdemokratisk styre i Kolding slut. Konstitueringsaftalen gik videre med de nedskæringsplaner, Venstre havde antydet under valgkampen. 14 stående udvalg blev reduceret til ni, hvilket betød afsked med en række chefer og medarbejdere i administrationen. Byrådet blev fra og med den valgperiode, der begyndte efter 2013-valget, skåret fra 31 til 25 mandater.

Jørn Pedersen har i årene siden 2009-valget ikke blot beholdt borgmesterposten, men støt øget vælgertilslutningen, så han efter 2017-valget kunne fremvise et absolut Venstreflertal med 13 mandater af 25 mulige. Derfor vakte det en vis opsigt, da han lavede konstitueringsaftale med hele byrådet.

I december 2019 mistede Venstre sit absolutte flertal i byrådet, da Merete Due Paarup forlod partiet til fordel for Det Radikale Venstre. Jørn Pedersen meddelte i 2020, at han ikke vil stille op til 2021-valget, men i stedet peger på byrådsmedlem Jakob Ville (V) som sin afløser. Venstre endte dog med at vælge tidligere minister Eva Kjer Hansen som partiets nye spidskandidat. Også Villy Søvndal (SF) har meldt sig som borgmesterkandidat.

Christian Haugk havde været socialdemokratisk borgmesterkandidat ved valgene i 2013 og 2017. Efter valgnederlaget i 2017 forlod han i marts 2018 byrådet for at tiltræde en stilling i Haderslev Kommune. Hanne Dam meldte sig ud af Socialdemokratiet pga. utilfredshed med socialpolitikken og blev løsgænger i efteråret 2019, hvorefter partiet kun har fire mandater i byrådet og forventes at stå over for et generationsskifte.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

I kommunalvalgkampen 2021 var mediernes interesse for Kolding Kommune stor, fordi to tidligere ministre, Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF), konkurrerede om borgmesterposten. Valget blev kaldt for et ”præsidentvalg”. Fejlagtigt viste det sig, for det blev den pensionerede bankmand Knud Erik Langhoff, der vandt en af Det konservative Folkepartis mest bemærkelsesværdige sejre på valgaftenen.

Venstre fik ikke noget godt valg men gik fra absolut flertal med 13 pladser til ni. Dog var der fortsat sammen med de konservative, som havde fået et comeback med tre mandater og Dansk Folkeparti med to, et samlet borgerligt flertal. Eva Kjer Hansen sagde tidligt på valgaftenen til medierne, at hun glædede sig til at samle ”den blå familie”.

Den 71-årige Knud Erik Langhoff (K) valgte i stedet at lave en aftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Villy Søvndal havde fordoblet sit partis mandater til fire, så med disse partier kunne Langhoff mønstre et flertal på 14 ud af de 25. Langhoff selv havde været medlem af byrådet fra 2010 til 2017. Socialdemokraternes spidskandidat, Birgitte Munk Grunnet, fik posten som 1. viceborgmester. Den endelige konstituering kom til at omfatte samtlige partier.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Såvel det kommunale udgiftsbehov som serviceniveauet er tæt på landsgennemsnittet. Den største afvigelse i forhold til nabokommunerne er udgifterne pr. folkeskoleelev. I 2018 lå Kolding på dette område med de laveste udgifter pr. elev blandt de 98 danske kommuner. Udgifterne lå på 48.397 kr. pr. elev og dermed 29 % under landsgennemsnittet.

Dagtilbuddene til de 0‑10-årige drives med et udgiftsniveau, der ligger 7 % lavere end landsgennemsnittet. På de øvrige centrale udgiftsområder er Kolding Kommune tæt på det nationale niveau. Dog ligger udgifterne til kulturområdet 18 % over landsgennemsnittet pr. indbygger.

Udskrivningsprocenten for 2020 er 25,5 % og dermed en halv procent højere end ti år før.

Efter 2009-valget blev det en del af kommunens nye strategiske kurs, at erhverv og kultur skulle sammentænkes med designbegrebet i en central rolle. I de år var design for alvor i fremdrift. Designskolen Kolding var fornyet med mange uddannelser, og samtidig åbnede SDU Kolding med en ny bygning, hvor der blev forsket og undervist i design og entreprenørskab. Sloganet lød: SDU designer fremtiden.

Kolding Byråd vedtog i 2012 den første vision med design som omdrejningspunkt. Mange kultur- og uddannelsesinstitutioner har fokus på design, og designtænkningen præger både virksomheder og kommunens arbejde, bl.a. i skoler og børnehaver samt i selve forvaltningen. I en opdateret vision fra 2019 ses kommunen som landets kraftcenter for design – og design ses som kommunens centrale vækstdriver. »Sammen designer vi livet«, lyder mottoet.

Kommuneplan 2017‑29 består af to hoveddele. Den første del er fælles for kommunerne i Trekantområdet Danmark og rummer de overordnede principper for byudvikling og lokalisering af boliger og erhverv samt for udviklingen i det åbne land. Den er lavet i samarbejde med Billund, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner.

Den anden del fokuserer på den enkelte kommune. For Kolding Kommune understreger den bl.a. vigtigheden af at styrke Kolding som en hovedby i vækst og som et kreativt centrum i det sydlige Danmark, som uddannelsesby i Trekantområdet og som handels- og kulturby i Sydøstjylland. Også for de såkaldte centerbyer, Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup, rummer planen udbygninger.

Planstrategi 2019 beskriver arbejdet frem mod den næste kommuneplan i 2021. Udgangspunktet er de mange igangværende forandringer i Kolding i området ned mod åen, på campusområdet og på havnen. Samtidig overvejes nye boligområder i bl.a. den nordøstlige og den sydlige del af byen. Der arbejdes yderligere med at få kortlagt muligheder for nye bosætningsområder i hele kommunen.

Et fælles omdrejningspunkt er FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling, der bl.a. skal fremmes ved at arbejde med nye forretningsmodeller, socialøkonomi og ansvarlighed.

Trekantområdet er Danmarks ældste tværkommunale erhvervssamarbejde med rødder tilbage til 1960’erne. Oprindelig var det et samarbejde mellem kommunerne Kolding, Fredericia og Vejle. I begyndelsen af 1990’erne kom Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Børkop med.

Efter kommunesammenlægninger ved Strukturreformens endelige ikrafttræden i 2007 indgik nu seks kommuner i samarbejdet. Ud over de stiftende kommuner var det Middelfart, Billund og Vejen Kommuner. I 2016 kom også Haderslev Kommune med i samarbejdet. Dermed omfatter det nu et område på 4.266 km² og samlet 423.000 (2019) indbyggere og ca. 22.300 arbejdssteder. Sekretariatet ligger i Kolding Åpark.

Trekantområdet Danmark har inspireret landets øvrige kommuner til mere tværkommunalt erhvervssamarbejde, så det meste af landet i dag er omfattet af såkaldte businessregioner som fx Business Region Aarhus og Business Region MidtVest.

Det tværkommunale samarbejde i Trekantområdet var i de første mange år fokuseret på et samarbejde om erhvervspolitik og erhvervsservice og siden Strukturreformen også om det fælles arbejdsmarked i området. Der arbejdes også på at forbedre uddannelsestilbuddene. I 2010’erne er samarbejdet udvidet med kulturområdet, hvilket bl.a. afspejles i en årlig festuge.

Samarbejdet er blevet suppleret med en fælles kommuneplan, hvor man har samordnet de enkelte kommuners visioner og planer. Hver af de syv kommuner havde således i 2017 en kommunalplan, der bestod dels af den fælles plan, dels af den enkelte kommunes lokale planer. Den fælles plan udgør på flere områder en frivillig afløser for den amtskommunale planlægning, der blev afskaffet ved Strukturreformen.

Med Billunds indtrædelse i samarbejdet i 2007 fik Trekantområdet kompletteret infrastrukturen, så det nu også omfatter en international lufthavn (Billund Lufthavn). I forvejen var området udmærket ved en central placering med et både nord-syd- og øst-vest-gående motorvejs- og jernbanenet samt transportcentre og flere erhvervshavne.

I Trekantområdet udgør industri, transport og handel en større andel af beskæftigelsen end i både Region Syddanmark og landet som helhed, og området beskriver sig selv som Danmarks produktionscentrum. De enkelte kommuner har hver deres erhvervsmæssige kendetegn, som supplerer hinanden. Fredericia er stærk på logistik med både land- og vandtransport og er samtidig et knudepunkt for landets energinet. Billunds styrke er ikke mindst legetøjskoncernen LEGO og lufthavnen. Kolding og Haderslev Kommuner er stærke inden for maskin- og metalindustri, mens Vejens styrker bl.a. er fødevareindustri og engroshandel. I Vejle og Middelfart Kommuner står handel, hoteller og restauranter samt den offentlige sektor stærkt.

Trekantområdet er hjemsted for nogle af landets store virksomheder som bl.a. LEGO i Billund, energiselskabet Ørsted i Fredericia og Solar i Vejen.

Læs mere om samfund og erhverv i Kolding Kommune

Læs videre om

• Politik og religion 1850-1920
• Politik og religion 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Kolding Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Kolding Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Kolding Kommune

Se alle artikler om Politik og planer