Kongeåen der snor sig gennem landskabet. Af . Begrænset anvendelse

Vejen Kommune

Kort over Vejen Kommune.
.
Vejen Kommunes logo.
.
Dagen går på hæld over Midtsø, og for en stund kan den hastigt synkende sol skimtes gennem grenkløften på et af træerne langs søbredden. Sammen med Nedersø og Oversø danner Midtsø Jelssøerne, der ligger som en række af næringsrige langsøer i bunden af en tunneldal nordøst for Jels. Omkring søerne findes flere løvskove, som formentlig udgør resterne af den vældige Farrisskov, der helt op i middelalderen strakte sig på tværs af Jylland.
.
Handelsgaden Nørregade i Vejen set mod nord fra Nørretorv. Mod syd bliver Nørregade til Søndergade, hvor gadeforløbet krydser jernbanen umiddelbart øst for Vejen Station.
.

Artikelstart

Den nuværende Vejen Kommune opstod i forbindelse med Strukturreformen i 2007 og kom til at bestå af fire kommuner fra to tidligere amter: Rødding Kommune fra Sønderjyllands Amt og Vejen, Brørup og Holsted Kommuner fra Ribe Amt. Kommunen ligger midt den sydlige del af Jylland omgivet af nabokommunerne Vejle, Kolding, Haderslev, Esbjerg, Varde og Billund, og gennem kommunen løber den historisk vigtige Kongeå.

Faktaboks

Areal
813,7 km²
Højeste punkt
102,4 m.o.h. (Stenbjerg)
Kystlinje
0 km
Region
Syddanmark
Stift
Ribe
Provsti
Malt
Antal sogne
25
Befolkningsudvikling
35.257 personer (1950), 39.304 personer (1980), 42.742 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
53 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
42,8 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
271,868 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

vejen.dk

Kongeå, der udspringer i Kolding Kommune og ender ved Vadehavet i Esbjerg Kommune, udgjorde fra 1200-tallet grænsen mellem Kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig og dannede fra 1500-tallet endvidere en toldgrænse. Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig i 1864 betød afståelse af den nordslesvigske del af landet – og dermed den sydlige del af den nuværende kommune – til Preussen, og den nye grænse fulgte på store strækninger åens løb. Nederlaget betød også en beslutning om at anlægge en ny dansk havn i Esbjerg, og netop jernbanen hertil fik stor betydning for den nordlige del af det nuværende kommuneområde. Her lå de tre byer Holsted, Brørup og Vejen godt placeret ved banestrækningen mellem Fredericia og Esbjerg. Efter afstemningen i 1920 om det nationale tilhørsforhold kom kommunens sydlige del tilbage til Danmark.

Op gennem 1900-tallet udviklede industrien sig, og efter 1970 var der en betydelig fremgang i byerne, hvilket blev understøttet af motorvej E20, der åbnede 1996‑97. Overordnet set var det en landkommune, der blev etableret i 2007, og den blev samtidig en del af erhvervssamarbejdet Trekantområdet, der oprindelig var et samarbejde mellem de tre kommuner Kolding, Vejle og Fredericia. Erhvervslivet i Vejen Kommune er præget af en stor fødevaresektor, landbrug, industriproduktion, lager og logistikvirksomheder og mere teknisk tunge laboratorievirksomheder.

Højskoletraditionen er stærk i kommunen; Rødding Højskole blev anlagt allerede i 1844 efter idé af Den Slesvigske Forening og politikeren Christian Flor, og målet var at styrke det danske sprog og kultur i bondebefolkningen. Med tabet af Slesvig i 1864 åbnede Askov Højskole nord for den nye grænse som en videreførelse af Rødding Højskole. Her underviste bl.a. fysiker og opfinder Poul la Cour, der lavede forsøg med vindmøller til elproduktion. I dag findes et museum i hans forsøgscenter i tæt tilknytning til højskolen. Også billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, der blev uddannet i København, havde tilknytning til Askov. Fra Vejen Kunstmuseums oprettelse i 1924 og indtil sin død i 1941 boede Hansen Jacobsen på museet, der i dag rummer en stor samling af hans værker, fx Trold, der vejrer Kristenkød, der indgår som en del af et udendørs springvand.

Højskolesangbogen har sin oprindelse i Vejen Kommune. Fra 1865 blev der som led i kampen for dansk kultur og håbet om en dag at få Sønderjylland tilbage holdt grundlovsmøder i Skibelund Krat på den nordlige side af Kongeå med udsigt ud over det tabte land. Det var Claus J. Dall fra Københoved, der tog initiativ til Skibelundforeningen, som fra 1869 købte området og stadig tager vare på stedet. Stedet fik et amfiteater til 4.000 tilhørere og fik national betydning som samlingssted for grundtvigianisme, kirkespørgsmål og den sønderjyske sag. Her blev der behov for en sangbog til at styrke fællessangen, og musiklærer Heinrich von Nutzhorn fra Rødding Højskole, senere Askov Højskole, gik i gang med at skrive de første melodier. Vejen Kommune har 27 kirker. Størsteparten af dem er fra middelalderen, men hele 11 er opført siden midten af 1800-tallet. De nye kirker blev præget af en historistisk tendens og gerne bygget i nyromansk stil som fx Holsted Kirke fra 1885‑86.

Med morænelandskabet i øst og bakkeø- og slettelandskab i vest er Hovedstilstandslinjen en anden grænse, der går gennem kommunen. I landskabet nordøst for Jels løber en tunneldal, hvor tre søer udgør Jelssøerne. Skovene omkring søerne er løvskove, som formentlig er en del af den tidligere vældige Farrisskov, der op i middelalderen strakte sig på tværs af Jylland. I løvskovene findes særlige plantearter, bl.a. kommunens ansvarsart otteradet ulvefod. Hvert år siden 1977 afholdes Jels Vikingespil ved Nedersø med omkring 20.000 tilskuere.

På den vestlige side af Hovedstilstandslinjen er den tidligere hede i høj grad veget for tilplantninger. Særligt er de såkaldte københavnerplantager, hvor københavnske rigmænd opkøbte jord og anlagde plantager og lod opføre smukke villaer, fx Villa Baldersbæk.

Det arkæologiske og kulturhistoriske ansvar ligger hos det statsanerkendte Museet på Sønderskov, der hører hjemme på herregården Sønderskov, hvis historie går tilbage til 1400-tallet. I 2016 blev en af landets hidtil største danske guldskatte fundet i kommunen. Fæstedskatten blev nedlagt som en ofring i 900-tallet med mere end 300 guldgenstande og en vægt på ca. 1,5 kg.

Mens guldet gennem ca. 1.100 år har ligget nede i mulden, mens told er opkrævet, og mens grænser og kulturer er blevet debatteret og besunget, er Kongeå fortsat med at løbe i bunden af Kongeå Dal. Trævlekrone og engkabbeleje har blomstret på dalskråningerne, og gennem alle årene har man kunnet opleve isfuglen, der også holder til her – sammen med knopsvanen, sangsvanen og nattergalen. Det hele kan opleves på de mange vandre- og cykelstier i området.

Kommunevåben

Vejen Kommunes våben.

.

Våbenets to frøpar, der symboliserer grokraft og spireevne, vokser ud af Kongeås bølger og bygger dermed bro over en tidligere grænse. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 18. december 2006 og er tegnet af Ronny Andersen.

Våbenets blasonering (beskrivelse): Tværdelt af blåt og sølv ved en bølgelinje, der nedtil vokser ud i et frøpar af løn med stilk og optil vokser ud i et frøpar af løn med stilk.

Natur og landskab

Orange redningsveste står i skarp kontrast til det friskgrønne landskab, som breder sig ud langs Kongeå ved Knagmølle. Man må ro i kano på dele af Kongeåsystemet fra d. 15. maj til d. 31. december. Sætter man kanoen i ved Andst Bro øst for Vejen og følger først Andst Å og siden Kongeå hele vejen til Kongeå Sluse ved Vadehavet, skal der padles ad en strækning på ca. 50 km. Undervejs kan man overnatte i shelter ved bl.a. Vejen Sportsforening, Frihedsbroen, Foldingbro og Villebøl.
.

Vejen Kommune gennemskæres ikke bare af Kongeå og dermed af den gamle grænse mellem Kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, men også af Hovedstilstandslinjen, der i øst markerer den betydeligt ældre grænse for isens største udbredelse under sidste istid. Størstedelen af kommunen ligger vest for Hovedstilstandslinjen og består af et bakkeø- og slettelandskab, der blev dannet foran isen. Modsat er den østligste del af kommunen et morænelandskab, der blev dannet inde under isen. Det varierede landskab krydses af flere smeltevandsdale, heriblandt Holme Ådal, på hvis skrænter man kan finde kildevæld og artsrige rigkær, og tunneldalen nordøst for Jels med Nedersø, Midtsø og Oversø, der tilsammen udgør Jelssøerne.

Bunden af ådalene dækkes overvejende af ferske enge og moser. Det største moseområde ligger dog ikke i en ådal, men er et gammelt højmosekompleks nordvest for Vejen. Komplekset kaldes Vejen Mose, og som de fleste andre højmoser blev det tidligere udnyttet til tørveindvinding.

Hvor det i dag er engene og moserne, som udgør den største andel af naturtyperne i det åbne land, var det tidligere heden, som dominerede. Næsten hele den vestlige del af kommunen har været dækket af hede, som gradvis har måttet vige pladsen for plantager, landbrug, infrastruktur og bebyggelse. Tilplantningen af hederne fandt især sted i løbet af 1800-tallet, og resultatet kan bl.a. ses i Klelund Plantage i nordvest. Den store plantage blev hovedsagelig anlagt af lensgreve F.C. Moltke i 1875 og blev i 2010 indhegnet til dyrehave.

På den mere næringsrige morænejord i sydøst findes en række løvskove som Barsbøl Skov og Klaskeroj. Løvskovene menes at være rester af den vældige Farrisskov, der fra middelalderen blev ryddet for at give plads til bl.a. landbrug og bebyggelse. Løvskovene har i dag et stedvis rigt planteliv, der ud over flere orkidéer også tæller den sjældne otteradet ulvefod, som er ansvarsart for kommunen.

Der er gode muligheder for at opleve kommunens varierede natur og landskab fra naturområdernes mange vandre- og cykelstier samt ad de større nationale stisystemer som Hærvejen, Kyst til Kyst Stien og Kongeåstien. Er man til lidt mere adrenalin, kan man tage mountainbiken ud ad et af de afmærkede MTBspor, der bl.a. er anlagt i Hundsbæk Plantage. På flere af kommunens vandløb er der mulighed for at ro i kano og kajak eller fiske efter bl.a. gedde, laks og bækørred, mens man kan tage en dukkert fra Jels Søbad ved Nedersø, hvor der er livredder gennem hele skolernes sommerferie.

Læs videre om

Historie

I udkanten af Mejlby i den sydvestlige del af kommunen finder man et lille museum, der giver sit bud på en landsby omkring år 1900. Alt er indsamlet og opført af samleren Søren Welling. Museet rummer alt fra købmand til skole og sågar en kirke, som stifteren blev bisat fra ved sin død i 1996.

.

Tidlinje over oldtiden i Vejen Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Vejen Kommune.

.

Omkring Jelssøerne er der fundet de tidligste spor efter mennesker i Danmark, bopladser efter Hamburgkulturens rensdyrjægere. Bopladser efter senere istidsjægere og de følgende årtusinders skovjægere findes især omkring åerne og søerne i kommunen. Fra yngre stenalder kendes en række grave, både storstensgrave og gravhøje, samt talrige husfund fra slutningen af perioden. Der er udgravet levn efter en lang række langhuse fra bronzealderen, og der er også mange gravhøje fra den ældre del af perioden. Egentlige landsbyer opstod i jernalderen, hvor området begyndte at ændre karakter og delvis springe i skov. Fra vikingetiden er der ligeledes bebyggelsesspor, og en af de største danske guldskatte, som formentlig var en ofring, er fundet i kommunens område.

Bebyggelsen i middelalderen var præget af mindre landsbyer og samlinger af enkeltgårde. Landsbyen Vejen blev muligvis etableret ved et vadested for Hærvejen over Vejen Å. Befolkningstallet var lavt og faldt antagelig i forbindelse med den sorte død, der ramte området fra midten af 1300-tallet. Hovederhvervet var landbrug, tilsyneladende suppleret med en betydelig produktion af hør til tekstiler.

Fra 1200-tallet udgjorde Kongeå grænsen mellem Kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig; fra 1500-tallet var den også toldgrænse, hvilket gik ud over studehandelen på Hærvejen. Den nordlige del af kommunen lå således i kongeriget, mens den sydlige del lå i hertugdømmet.

I 1600-tallet gik svenskekrigene hårdt ud over området; der er gjort en del skattefund fra tiden, og nogle sogne oplevede en kraftig befolkningstilbagegang. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted i årtierne omkring år 1800 og førte til en mere spredt bebyggelse.

Efter Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig i 1864 blev den nordslesvigske del afstået til Østrig og Preussen og i 1866 indlemmet i Preussen.

Anlæggelsen af havnen i Esbjerg og jernbanen hertil fik stor betydning i den danske del af det nuværende kommuneområde, hvor der kom stationer ved flere byer. I den preussiske del blev der anlagt Kleinbahnen, smalsporede jernbaner, for at fremme infrastrukturen. Da indbyggerne i den nordslesvigske del af kommunen efter 1. Verdenskrig fik mulighed for at stemme om nationalt tilhørsforhold, var langt størstedelen for en genforening med Danmark.

Igennem 1900-tallet udviklede industrien sig i især stationsbyerne. Efter 1970 oplevede særligt byerne Holsted, Brørup, Rødding og Vejen vækst. Med velfærdssamfundets udvikling blev undervisnings- og sygehussektorerne udvidet. Efterhånden var meget af både person- og godstransporten flyttet fra jernbanerne til vejene, så det var en markant forbedring af færdslen i kommunen, da motorvejen mellem Kolding og Esbjerg åbnedes i årene 1996-97.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Vejen Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Vejen Kommunes fire største byer, Vejen, Brørup, Holsted og Rødding, ligger på bakkeøerne Holsted og Rødding og rummer tilsammen næsten halvdelen af kommunens befolkning. Vejen er kommunens administrative centrum.

Skodborg og Jels ligger på den østlige del af Rødding Bakkeø i overgangsområdet ved Hovedstilstandslinjen fra sidste istid; Jels ud til en tunneldal, der gennemstrømmes af Jels Å. Byerne Jels, højskolebyen Askov, Skodborg og Bække har alle over 1.000 indbyggere og udgør 15 % af kommunens indbyggere, mens der i de 10 mindre byer med en befolkning på minimum 200, Gesten, Store Andst, Glejbjerg, Sønder Hygum, Øster Lindet, Lindknud, Hovborg, Foldingbro, Lintrup og Føvling, bor 11 %. I landdistrikterne lever i dag 27 % af indbyggerne.

Vejen, Brørup og Holsted er trafikalt velbeliggende, idet de dels har stationer på den øst-vest-gående hovedlinje Fredericia-Esbjerg, dels ligger langs rute 191 og tæt på motorvej E20. Mens jernbanen var en vigtig faktor for udviklingen af det omgivende landbrugssamfund i slutningen af 1800-tallet og den første halvdel af 1900-tallet, har kommunale opkøb af jord langs E20 siden 1990’erne understøttet placeringen af større industri- og erhvervsvirksomheder. Den offentlige bustrafik varetages af Sydtrafik.

I tiden under tysk styre fik Rødding, Skodborg og Jels stationer ved Haderslev Amts Kleinbahnen, som ophørte i 1930’erne. En del af jernbanetracéet er bevaret som cykelsti.

Befolkningsudviklingen i kommunen har siden 2010 været næsten konstant, men internt er der sket en omfordeling på bekostning af landdistrikterne. Vejen ligger i Trekantområdet og samarbejder med Kolding, Vejle, Fredericia, Billund, Haderslev og Middelfart Kommuner om planlægning og udvikling i området.

Læs videre om

Kultur

Den nyrestaurerede museumsplads ved Vejen Kunstmuseum har Niels Hansen Jacobsens Troldespringvandet fra 1923 som centrum. I anlægget omkring museet ses flere værker af kunstneren og en serie skulpturelle låger udført af samtidige kunstnere fører ind til museets anlæg. Anlægget er gentænkt af SL og udført i årene 2013-15.
.

Højskoler, højskolesang og herregårde er blandt de ting, der har præget kulturen i Vejen Kommune.

Herregårdene Sønderskov og Estrup kendes fra 1400- og 1500-tallet. Førstnævnte huser i dag det statsanerkendte Museet på Sønderskov, der har det arkæologiske og kulturhistoriske ansvar for kommunen. Landstedet Villa Baldersbæk, der blev opført i 1910, er især kendt for sit haveanlæg, der blev udformet af Erik Erstad-Jørgensen.

Oprindelsen til Højskolesangbogen skal findes i Skibelund Krat, hvor der fra 1865 blev afholdt grundlovsmøder. Her havde man brug for en sangbog til fællessang, hvorfor musiklærer Heinrich von Nutzhorn fra Rødding Højskole, senere Askov Højskole, gik i gang med at skrive de første melodier til det, der skulle blive Højskolesangbogen.

Netop Rødding Højskole fra 1844 og Askov Højskole fra 1865 har været kulturelle bannerførere i kommunen – og er det stadig med bl.a. kurser, revy og musikarrangementer. Naturvidenskabsmanden og vindmøllepioneren Poul la Cour var tilknyttet Askov Højskole fra 1878. I hans gamle forsøgscenter blev i 2001 indrettet Poul la Cour Museet. Også kommunens bedst kendte kunstner, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, havde tilknytning til Askov. Fra Vejen Kunstmuseum blev oprettet i 1924 og indtil sin død i 1941 boede Hansen Jacobsen på museet, der i dag rummer en stor samling af hans værker. En række forfattere har også været tilknyttet Askov Højskole som lærere, bl.a. Jakob Knudsen, Jørgen Bukdahl, Tage Skou-Hansen og Ebbe Kløvedal Reich.

Vejen Kommune rummer 27 folkekirker, hvoraf 16 stammer fra middelalderen, herunder de to store kvaderstenskirker i Andst og Føvling. Flere af egnens kirker har interessante romanske døbefonte. I perioden 1885‑1909 blev der opført hele otte nye kirker. 82,2 % af indbyggerne er medlemmer af folkekirken, hvilket er over landsgennemsnittet. De grundtvig- koldske skoletanker har sat stort præg på området i kraft af bl.a. de førnævnte højskoler samt Ladelund Efterskole og Skibelund Gymnastikog Idrætsefterskole.

Der er opstillet en række kunstværker i det offentlige rum, især omkring Vejen Kunstmuseum og i Skibelund Krat. Desuden har flere tekstilkunstnere gjort sig gældende, bl.a. Anette Bendixen og Cecilie Bendixen. Jels Vikingespil har hver sommer siden 1977 opført egnsspil med over 550 medvirkende. Danmarks mest vindende speedwayhold, Holsted Tigers, er kommunens sportslige stolthed.

Læs videre om

Samfund og erhverv

I underetagen af Alfa Tower ligger Vejen Bibliotek, der på den nye adresse, Vestergade 2, blev indviet d. 1. oktober 2019. Byggeriet, som er opkaldt efter margarinefabrikken Alfa, rummer også lejligheder til privatbeboelse. Alfa Tower er tegnet af DNA ARKITEKTER.

.

Da Strukturreformen fra d. 1. januar 2007 nytegnede det kommunale Danmarkskort, var den nye Vejen Kommune i flere henseender en brobygger. Den kom til at bestå af Rødding Kommune fra Sønderjyllands Amt og Vejen, Brørup og Holsted Kommuner fra Ribe Amt. Dermed var den samlet set en landkommune, men det forhindrede ikke, at den samtidig blev en integreret del af erhvervssamarbejdet i Trekantområdet Danmark, der begyndte som et samarbejde mellem Kolding, Vejle og Fredericia Kommuner.

Erhvervslivet er præget af en stor fødevaresektor, der omfatter både landbrug og industri samt lager, logistik og teknisk tunge laboratorievirksomheder. Virksomhederne er begunstigede af let adgang til motorvejsnettet, og især af at ligge omkring motorvej E20, der går igennem kommunen og samtidig medvirker til en omfattende pendling. Indkomstniveauet er lidt under landsgennemsnittet, mens boligpriserne er væsentlig lavere end landsgennemsnittet.

Politisk er området en af Venstres traditionelle højborge, men partiet har siden 2009 ikke haft absolut flertal i byrådet.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner