Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord, 1937
Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord, 1937. Af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Kolding Kommune

Tidslinje over middelalder til nyere tid i Kolding Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Under besættelsen blev der malet røde kors på taget af Kolding Sygehus. De kunne ses fra luften, og håbet var at undgå allieret bombning af hospitalet.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Ernæringen var en vigtig del af opholdet på Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord, og børnene skulle gerne spise og tage på. Maden blev af overlæge Arthur Mårtensson beskrevet som "en god, almindelig borgerlig kost med rigelig mængde mælk, smør, grøntsager - fra oktober til maj i alle tilfælde levertran". På billedet ses de indlagte børn ved spisesalens borde. Foto fra ca. 1937.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Det var til stor jubel, Christian 10. red gennem den til lejligheden opsatte æresport på den gamle grænse ved Frederikshøj d. 10. juli 1920. Ridtet foregik på hesten Malgré Tout, der trods ivrige efterfølgende rygter om det modsatte var en hvid hest, hvilket var ganske afgørende for den symbolske opfyldelse af Jomfru Fannys spådom.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Ved Genforeningen i 1920 blev den sydlige del af den nuværende kommune dansk, og for at styrke danskheden blev de preussisk anlagte domænegårde udlagt til mindre husmandsbrug. I løbet af perioden var tendensen dog, at landbrugene blev sammenlagt. Industrien voksede i de større byer; mest i Kolding, hvor byens centrale placering i forhold til havn og jernbanenet betød både industriel vækst og befolkningsvækst, men også massiv tysk tilstedeværelse under Besættelsen. Også Christiansfeld oplevede især mod slutningen af perioden befolkningsvækst.

Administrativ inddeling

I 1920 var området fortsat fordelt mellem Ribe Amt i vest, Vejle Amt i nord og midt og Kreis Hadersleben i syd, der med Genforeningen samme år blev til Haderslev Amt. I samme forbindelse blev de 15 preussiske Gemeinden til fem danske sognekommuner. I 1921 blev Øster Starup-Vester Nebel delt i to. I 1925 blev Christiansfeld Sognekommune udvidet på den omkringliggende Tyrstrup Sognekommunes bekostning. I 1929 blev Kolding Købstadskommune udvidet på nordsiden af fjorden på Harte-Nørre Bramdrup Sognekommunes bekostning, og i 1930 blev købstadskommunen udvidet i syd på Seest, Dalby og Vonsild Sognekommuners bekostning. Samme år blev Kolding Købstads Landdistrikt indlemmet.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 havde den nuværende Kolding Kommune 50.127 indbyggere. Befolkningstallet var blevet øget med omkring 4.400 personer, da de tidligere tyske områder blev danske efter 1920. I 1965 var befolkningstallet steget til 68.944.

Befolkningsvæksten skete primært i byerne, hvor Kolding frem til 1965 næsten fordoblede sit indbyggertal og i 1965 havde 40.176 indbyggere. I både Vamdrup og Lunderskov faldt befolkningstallet igennem 1930’erne, hvorefter de steg langsomt. I Christiansfeld, der i 1921 havde 593 indbyggere, steg befolkningstallet perioden igennem, men især fra slutningen af 1950’erne, og i 1965 havde byen 1.769 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Efter Genforeningen i 1920 var der et nationalt ønske om at forbedre infrastrukturen i Sønderjylland og binde landsdelen bedre sammen med resten af landet. Et forsøg på at forbinde de tidligere preussiske Kleinbahnen til Kolding Sydbaner blev imidlertid aldrig realiseret.

Genforeningen betød også, at funktionen som grænsestation blev flyttet fra Vamdrup til Padborg (i Aabenraa Kommune). Fra Vamdrup var der stadig forbindelse med Kolding Sydbaner mod Hejlsminde og med Den Østjyske Længdebane. Kolding Station var fortsat et vigtigt knudepunkt med både persontrafik og en betydelig godstrafik, men vejtrafikken vandt efterhånden frem på bekostning af privatbanerne. I 1930 blev Egtvedbanen nedlagt, Kolding Sydbaner blev nedlagt i 1948, og Troldhedebanen blev nedlagt i 1968.

Det voksende behov for elektricitet i både by og på landet førte til opførelsen af Harteværket, der stod færdigt i 1920 og ved hjælp af vandkraft sikrede el til halvdelen af Kolding bys og oplands forbrug.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

På landet fandtes der fortsat store slægtsgårde og omfattende kornproduktion. De tidligere preussiske domænegårde blev efter Genforeningen udstykket til husmandsbrug eller tillægsparceller til mindre landbrug. Mekaniseringen var på fremmarch, og især fra midten af 1940’erne betød nyt maskinel i landbruget, at der var brug for færre hænder, og at de mindre brug blev lagt sammen til større. De lokale håndværkere blev i stigende grad udkonkurreret af virksomheder i byerne.

I Vamdrup kom grænseflytningen til at betyde nedlæggelsen af grænsestationen og dermed følgende embedsværk. Derimod voksede industrien, hvor møbelindustrien beskæftigede flest, indtil Sydjysk Andels Fjerkræslagteri flyttede til byen i 1935. Også Brødrene Grams Jernstøberiet Kongeaa, der blev etableret i 1955, blev en stor industriarbejdsplads i byen, og stenuldsfabrikken Rockwool, der åbnede en fabrik i et nyanlagt industrikvarter i 1966, kom til at tiltrække arbejdskraft fra de omkringliggende kommuner.

I Kolding steg antallet af engrosvirksomheder efter 1920, og de ældre industrier som tekstil-, jern- og fødevareindustrien oplevede en fortsat vækst. Flere havneudvidelser og den forbedrede infrastruktur til og fra havnen betød, at virksomheder slog sig ned her. Denne udvikling vendte, og i 1960’erne var det i stedet industrikvarterer uden om byen, der var attraktive.

I Lunderskov betød jernbanen, at flere produktionsvirksomheder, som Lunderskov Møbelfabrik (1940) og Danske Andelsslagteriers Kødfoder og Albuminfabrik (1948), etablerede sig og med tiden fik stor indflydelse på det lokale erhvervsliv. I samme periode udviklede Karl Møllers Maskinfabrik, der var åbnet i begyndelsen af 1900-tallet i Nagbøl, sig for alvor til at blive en større arbejdsplads. Fra midten af 1950’erne gik Lunderskov Møbelfabrik over til glasfiberproduktion under navnet LM Glasfiber. Her blev særligt produktion af både en stor post, der i løbet af 1960’erne beskæftigede op til 220 mand.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Kolding var på flere måder central for den tyske besættelsesmagt. I 1943 beslaglagde Gestapo Staldgården ved Koldinghus som hovedkvarter i Sydjylland, og andelsslagteriet i Kolding blev en vigtig leverandør af konserves til den tyske hær. Besættelsesmagten fattede også interesse for Kolding Havn, som skulle aflaste havnen i Kiel, og det planlagdes at anlægge et stålskibsværft som dog aldrig blev bygget. Der skete mindre sabotagehandlinger i 1943, bl.a. mod højskolehjemmet, hvor der var indlogeret tyske soldater. Fra 1944 blev modstanden mere organiseret, og flere sabotager fandt sted, bl.a. mod kølevogne og skibe, som transporterede varer for andelsslagteriet.

Politik og religion

Igennem perioden skiftede borgmesterposten i Kolding mellem Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti. I Skanderup Sognekommune med byen Lunderskov havde Indre Mission en stærk indflydelse på politikken i sognerådet. Venstre og Det Konservative Folkeparti dominerede i lange perioder mellem 1920 og 1970 sognerådet i Vamdrup Sognekommune, men ofte var det socialdemokratiske kandidater, der opnåede valg til Landstinget eller Folketinget. I Christiansfeld Kommune spillede Brødremenigheden en stor rolle i byens politiske liv.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social og sundhedsforhold

I 1928 blev Kolding Sygehus godkendt til den treårige sygeplejeuddannelse. Mange sygeplejersker blev uddannet på sygehuset indtil 1958, hvor uddannelsen blev samlet på Vejle Amts Sygeplejeskole. Samtidig voksede behovet for sengepladser på sygehuset, og i årene 1937‑39 blev der bygget både nye sengeafdelinger og funktionærboliger. Sygehuset blev løbende udvidet, og i 1968 blev første spadestik taget til et helt nyt sygehus uden for byen.

Fra 1940’erne kom der kommunale daginstitutioner for børn som supplement til de private tilbud, der allerede fandtes. Det store børnetal i efterkrigstiden var medvirkende til, at Kolding Seminarium blev oprettet i 1952.

Mere om uddannelse og social- og sundhedsforhold i kommunen

Genforeningen i 1920

Den 10. juli 1920 red Christian 10. over den gamle grænse ved Frederikshøj mellem Christiansfeld og Taps. Denne begivenhed markerede den genforening mellem Danmark og Nordslesvig, som landsdelen i februar 1920 havde stemt igennem ved folkeafstemning – en afstemning, der var en følge af Versaillestraktaten fra 1919 mellem de allierede magter og Tyskland efter afslutningen af 1. Verdenskrig. Den 15. juni, valdemarsdag, havde Danmark overtaget suveræniteten over området, og d. 10. og 11. juli skulle Genforeningen så markeres.

Drejebogen for begivenheden var angivelig blevet til 40 år forinden, da den aabenraaske spåkone Jomfru Fanny havde forudsagt, at en konge i sin bedste alder skulle komme ridende på en hvid hest til landsdelen. Forudsigelsen holdt efterfølgende håbet i live hos de dansksindede slesvigere, der så den som et tegn på en genforening med Danmark. Ridtet over grænsen blev dermed også et symbol på, at ønsket var gået i opfyldelse. Kongens spontane handling, at tage den lille og forskræmte pige Johanne på skødet, blev hurtigt knyttet sammen med Henrik Pontoppidans linjer fra 1918, da Genforeningen blev stillet Danmark i udsigt: »en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage!« Dagen efter fortsatte festlighederne, bl.a. på Dybbøl Skanser.

Videre læsning

Læs mere om historie i Kolding Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970