Kulturlandskabet omkring Kolding Fjord og langs Lillebælt er meget varieret, men præges af en generelt høj befolkningstæthed og, især i den sydlige del af kommunen, af åbne landbrugslandskaber og løvskove. Det er især landbrug og gartneri, som med en andel på ca. 67 % af kommunens areal dominerer landskabet. Landbrugsarealet udnyttes hovedsagelig til kornavl, mens andelen af græs og andet grøntfoder er mere beskeden. Det skyldes ikke mindst, at kvægproduktionen er forholdsvis lille, og den samlede husdyrproduktion i stedet domineres af svin. Dertil kommer en ganske stor produktion af fjerkræ.
Kulturlandskabet i Kolding Kommune
Arealanvendelsen i procent i Kolding Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
Arealanvendelsen i Kolding Kommune i hhv. 1780‑1804 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Især den store tilbagegang i skovarealet falder i øjnene, men også hedearealerne i kommunens vestligste del er helt forsvundet, samtidig med at vådområderne er reduceret betydeligt. Til gengæld har byvæksten været kraftig, særligt omkring Kolding, men også ved stationsbyerne Lunderskov og Vamdrup. I dag udgør bebyggelse og infrastruktur knap 15 % af kommunens areal. Bemærk, at kortet fra 1790‑1804 kun viser købstaden Kolding og flækken Christiansfeld.
Kulturlandskabets udvikling
Kommunens kulturlandskab tager sin begyndelse i oldtiden. Der er især gjort fund fra stenalderen langs kysten og vandløbene samt ved søerne, mens fundene fra bronzealderen og især jernalderen overvejende er gjort længere inde i landet, dog ikke i de mere sandede og kuperede egne mod nordvest.
Ved middelalderens begyndelse blev der etableret ca. 26 sogne i området. I store træk kan hele området regnes til skov- og overdrevsbygden med undtagelse af Stepping, Frørup og Aller Sogne i syd samt Harte Sogn, der hører til agerbygden.
Den vældige Farrisskov, som helt op i middelalderen strakte sig mellem Ribe og Lillebælt, nåede også ind i den vestlige del af kommunen, og i dag opfattes bl.a. Fovslet Skov som en rest af det tidligere skovområde. Omkring år 1800 udgjorde skovarealet knap 25 % af det samlede område, mens vådområder dækkede knap 10 %. Resten var delt mellem opdyrket jord og overdrevsarealer.
Det fremherskende dyrkningssystem var regulært græsmarksbrug undtagen omkring Kolding, hvor man benyttede sig af tovangsbrug med hhv. fire års drift og fire års hvile. Området har ikke mange spor efter herregårde, fordi langt det meste bøndergods i den kongerigske del fra 1670 blev lagt ind under Koldinghus Rytterdistrikt, som igen blev solgt ved auktion i 1760’erne. En af de gårde, der levede videre som avlsgård, var Drenderup, der i 1921 blev udstykket til 20 statshusmandsbrug, og Østerbygård, der i 1925 udstykkedes til 22 brug. I den slesvigske del syd for Kongeå var der heller ingen herregårde. Under preussisk styre blev der efter 1864 til gengæld oprettet enkelte store domænegårde, der efter 1920 blev udstykket. Den senere flække Christiansfeld er fra 1773 etableret af herrnhuterne med kongelig tilladelse som en religiøs enklave i Tyrstrup Sogn med eget bysamfund.
I 1881 bestod ca. 80 % af kommunens areal af landbrugsjord, mens skove og vådområder var svundet ind til hhv. ca. 8 % og 6 %. Denne arealfordeling forblev grundlæggende uændret frem til omkring 1950. Ved Hejlsminde opstod der i 1840’erne et udskibningssted, som lå foran den i 1580’erne etablerede dæmning til Hejls Nor. Omkring Vamdrup og Lunderskov voksede store stationsbyer frem, og ved Hejlsminde og på strækningen Grønninghoved, Binderup Strand og Bjert Strand blev der i tiden efter 1950 anlagt sommerhuse og campingpladser.
Udnyttelsen af landskabet i dag
I dag dækkes ca. 67 % af kommunens areal af landbrug og gartneri, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på ca. 61 %. Også andelen af bebyggelse og infrastruktur ligger med ca. 15 % over landsgennemsnittet. Til gengæld ligger andelen af tørre og våde naturområder noget under gennemsnittet for landet som helhed. Det samme gælder andelen af skov, hvilket formentlig skyldes den gode landbrugsjord, som har bevirket, at der stort set ikke er anlagt nogen plantager. Den lerede og frugtbare moræne, som præger det meste af kommunen, har kun få tørre naturtyper, og de, der er, ligger hovedsagelig på de spredte, mere sandede jorder og oppe på ådalenes skråninger.
Landbruget når sin største udstrækning i den sydlige del af kommunen, og i Vamdrup, Hjarup, Sønder Bjert, Ødis, Taps, Vejstrup, Stepping, Frørup, Tyrstrup og Aller Sogne dækker landbrug og gartneri mere end 70 % af arealet. Også i Viuf, Jordrup og Lejrskov Sogne mod nord er mere end 70 % af arealet dækket af landbrug og gartneri. Især i øst har kommunen meget frugtbare sandblandede lerjorder, egentlige lerjorder samt sværere lerjorder. Ligeledes findes der meget dyrkningsegnede lerede eller lerblandede sandjorder i vest, om end der ved Almind, Harte, Vamdrup og Stepping også er enkelte områder med grovsandede jorder.
Den frugtbare jord har i århundreder dannet grobund for en omfattende kornavl, og i dag udgør kornarealet hele 62 % af det samlede landbrugsareal, hvilket er en del mere end landsgennemsnittet på ca. 56 %. Omkring to tredjedele af kornarealet dyrkes med højtydende vinterhvede, mens ca. en ottendedel dyrkes med øvrige vinterkornsorter som vinterbyg, triticale (rughvede) og en smule vinterrug. På resten dyrkes vårkorn, især vårbyg. Modsat kornarealet udgør andelen af græs og andet grøntfoder kun 13 % af landbrugsarealet, hvilket er under landsgennemsnittet på godt 20 %. Det skyldes hovedsagelig, at husdyrproduktionen i dag domineres af svin, som udgør 63 % af dyreenhederne, og fjerkræ, som udgør ca. 12 % af dyreenhederne. Kvægbruget, der ellers ville aftage hovedparten af græs- og grovfoderafgrøderne, er derimod blevet reduceret betydeligt i de seneste årtier og udgør i dag kun ca. 25 % af dyreenhederne. Mens der frem til begyndelsen af 1970’erne var næsten 20.000 malkekøer i kommunen, faldt antallet til ca. 15.000 omkring 1980 og til 10.000 omkring 1990. I dag har Kolding Kommune kun ca. 5.000 malkekøer. Målt på dyreenheder har den samlede husdyrtæthed dog holdt sig nogenlunde konstant, da faldet i antallet af kvæg er blevet modsvaret af en stigning i svine- og fjerkræproduktionen. Samtidig er faldet af malkekvæg kompenseret af en stigende mælkeydelse, som pr. malkeko er mere end fordoblet siden 1970’erne.
Da økologiske brug ofte er malkebrug, udgjorde andelen med økologisk landbrug i 2018 kun 10 % af arealet, hvilket var under gennemsnittet for Sønderjylland på ca. 14 %. Da flere større bedrifter har omlagt til økologi, er arealet med økologi dog stadig ganske betydeligt. I det hele taget er bedriftsstørrelsen omkring Kolding i gennemsnit større end landsgennemsnittet og omfatter ret mange større gårde. En del af forklaringen går helt tilbage til 1700-tallet, hvor lokale gårdmænd og fæstebønder fik mulighed for at opkøbe ryttergods fra det tidligere krongods ved Koldinghus, som inden da systematisk havde nedlagt herregårde af hensyn til jagten. Resten skyldes den generelle strukturudvikling mod større og større gårde, som er fortsat frem til i dag.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Kolding Kommune
Læs også om
- Kolding Kommunes geologi
- Kolding Kommunes landskaber
- Klima i Kolding Kommune
- Skove i Kolding Kommune
- Det åbne land i Kolding Kommune
- De ferske vande i Kolding Kommune
- Kyster i Kolding Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Kolding Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
