Kolding Kommune har en 61 km lang kystlinje ud mod Kolding Fjord og Lillebælt. Kysten er meget varieret og uregelmæssig med tilgroningskyster i beskyttede og lavvandede vige mod nord samt klintkyster og brede, sandede strande langs den mere åbne del af Lillebælt mod syd. Siden Littorinahavets tid har kysterne kun været udsat for en beskeden relativ havstigning, der bl.a. kan ses ved undersøiske fund fra stenalderen og ved havaflejringer i tidligere dalstrøg som Hejls Nor. Lavtliggende kyster er dog udsat for oversvømmelse, når vand presses ind i Lillebælt sydfra. I sådanne tilfælde er vandstande på mere end 1,5 m over normalen almindelige; den højest registrerede vandstand var under stormfloden i november 1872, hvor vandet nåede mere end 3 m op over normalen.
Langs Gudsø Vig og på nordsiden af Hovens Odde findes en tilgroningskyst med strandenge og tagrør, og mellem oddens knuder er der lavtliggende strandenge og strandsøer, der oversvømmes ved højvande. På stranden foran knuderne er der mange store sten, som er eroderet ud af istidsaflejringerne. Også langs den lavvandede Eltang Vig finder man strandenge og rørskov, og på begge sider af indsejlingen ses resterne af den dæmning, der frem til 1978 holdt vigen tørlagt. Mod øst på halvøen Drejens ligger Elvig Høj Strand med en smal sandstrand, der fastholdes af en række høfder. Ved indsejlingen til Kolding Fjord mod sydøst fastholdes kysten derimod af beton og stenskråninger, og her strækker den delvis undersøiske retodde Drejens Odde sig et par hundrede meter ud i fjorden.
Den nordlige side af Kolding Fjord præges af en tilgroningskyst uden strand samt af parker og haver, som langs fjordvejen og Strandhuse når helt ned til vandet. Af hensyn til badegæsterne er der desuden opført en 85 m lang badebro, Lyshøj Fjordbad, for enden af Lyshøj Allé ved Strandhuse. I bunden af fjorden ligger Kolding med erhvervshavn, lystbådehavne og udløbet af Kolding Å. Langs fjordens sydside findes Rebæk Strand, der er etableret som en strandpark med en børnevenlig sandstrand, der fastholdes af tre høfder. Mod øst ligger en smal tilgroningskyst med to mindre vinkelforlande på hver side af Agtrup Vig, der afsluttes af Løger Odde og Skarre Odde. Ved indsejlingen til Kolding Fjord længere mod øst ligger den bredere Løver Odde, der har en række friluftsfaciliteter og er et yndet udflugtsmål. Langs den sandede og grusede strand kan man se mindre opskylsrygge, der vidner om de seneste højvander i bæltet.
På strækningen mellem Løver Odde og Stenderup Hage er kysten overvejende skovklædt, og stranden er smal og sandet eller stenet. Flere steder ligger lave klinter tilbagetrukket fra kystlinjen, mens flere små bække løber fra Nørreskov og Midtskov over stranden og ud i bæltet. Ved bl.a. Stenborg Made og Gammel Ålbo er kystlinjen vigende, og her er der opstået mindre strandengsarealer med tilgroning. Ved Stenderup Hage ses et vinkelforland med strandengsvegetation og krumoddedannelse fra syd mod nord. Syd for Stenderup Hage åbner Lillebælt sig med et større frit stræk mod sydøst, og kystprofilet på det ydre strandplan flader ud. Også kysten er orienteret mod sydøst og har et uregelmæssigt forløb, hvilket både skyldes de ældre høfder, som skal beskytte kystnære enkeltejendomme, og udløbene fra de lave enge ved Seljum. Stranden er smal, og mellem bl.a. Sønderskov og Solkær Enge synes markerne i det svagt hældende landskab nærmest at strække sig helt ud i bæltet.
Solkær Enge er et gendannet vådområde med en brakvandspræget strandsø, som har forbindelse til Lillebælt. Tidligere var der sluse, pumpestation og dæmning ud mod Lillebælt, men i dag er der fri vandudskiftning gennem Solkær Å. Langs kysten er der flade strandenge, og foran åudløbet, der er forlagt mod sydvest, aflejres sand, når strømhastigheden i udløbet falder. Strandplanet er sandet med flere revler.
Syd for Solkær Enge ligger en klintkyst, hvorfra havet eroderer materiale, som transporteres vestpå ind mod Mosvig. På grund af bølgernes afbøjning fra både nord og syd ind i Mosvig føres der sand ind i vigen, hvor strandplanet er fladt og sandet med flere revler. Ved storm og høje vandstande foregår der stadig en smule erosion af vigens kystklinter og strande. Mod nord i Mosvig ligger Bjert Strand, der er sandet med et bagvedliggende marint forland. Opbygningen af det marine forland er styret af en mole, der nedsætter sandtransporten mod syd. I læsiden af molen ud for Bjert Strandvej er der et markant knæk i kystlinjen. Langs Kystvej længere mod syd er stranden smal og sandet, og der er etableret høfder samt anden højvandsbeskyttelse af de enkeltejendomme, der ligger ud til kysten. Her er også et udløb fra den kanal, der dræner de bagvedliggende enge. Både her samt ved Binderup Strand og Grønninghoved Strand mod syd er der risiko for oversvømmelse ved ekstreme vandstandshændelser. Stranden er sandet med et fladt kystprofil, og den bagvedliggende strandeng har karakter af park. En høfdegruppe langs den sydlige del af Grønninghoved Strand vidner om, at der her foregår materialetransport mod nord. Ved normale vandstande er stranden mellem Grønninghoved Strand og Kalvehøj Skov smal med et overvejende stenet strandplan. Mod Trappendal Strand bliver stranden og strandplanet dog gradvis bredere og mere sandet.
Mellem Trappendal Strand og Hejlsminde er der etableret høfder, og stranden er bredere. Nord for Hejlsminde Havn, der også virker som udløb fra Hejls Nor, er der ved sandfodring skabt en god badestrand. I bunden af Hejlsminde Bugt, både nord og syd for havnen, ligger en del sandrevler ud fra kysten. Hejls Nor er en gammel, druknet dal, som tidligere var afskåret fra Lillebælt af en dæmning, men i dag har fri passage til bæltet. Langs norets sydøstlige del vidner mindre oddedannelser og dræningsmønstre om, at vandstanden i noret kan variere ganske betydeligt.
