Tidslinje over middelalder til nyere tid i Kolding Kommune.

.

Igennem perioden blev infrastrukturen udvidet med vejanlæg, og især anlæggelsen af motorveje styrkede erhvervslivet. Flere steder i det nuværende kommuneområde blev der anlagt erhvervsområder. I 1980’erne stagnerede befolkningstallet mange steder i kommuneområdet, men i 1990’erne voksede befolkningen igen, og Kolding blev hjemsted for flere videregående uddannelser.

Administrativ inddeling

Ved Kommunalreformen i 1970 gik området fra at være fordelt på 25 kommuner til langt overvejende at være fordelt på fire: Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld. Christiansfeld blev placeret i Sønderjyllands Amt, mens de øvrige lå i Vejle Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 havde det nuværende kommuneområde 71.791 indbyggere. Befolkningstallet voksede igennem hele perioden, dog meget svagt i 1980’erne, og i 2005 havde kommunen 86.096 indbyggere.

Befolkningsvæksten var fortsat koncentreret i byerne, med størst vækst i Kolding. Både Vamdrup og Lunderskov stagnerede befolkningsmæssigt i løbet af 1980’erne, men voksede igen fra slutningen af 1990’erne og havde ved periodens slutning hhv. 4.678 og 2.909 indbyggere. Christiansfeld oplevede den procentvis største stigning og havde i 2007 2.845 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Den stigende hovedvejstrafik gennem kommunernes hovedbyer var i begyndelsen af 1970’erne blevet et stort problem. Da det første stykke motorvej ved Kolding åbnede i 1970, var der dog udsigt til en løsning. I forbindelse med indvielsen af den nye Lillebæltsbro (i Fredericia og Middelfart Kommuner) samme år blev området langt mere effektivt forbundet med Fyn. Fra 1972 var omfartsvejen ved Christiansfeld færdigbygget, og i årene 1973‑74 blev Sønderjyske Motorvej udvidet med hhv. Bramdrupdam-Harte og Harte-Christiansfeld. I 1986 blev Kolding-Tønder landevej ført uden om Vamdrup. Udvidelsen af motorvejsnettet fortsatte de følgende mange år. Forbindelsen mellem den dansk-tyske grænse og Aarhus blev færdiggjort i 1990, og i 1998 åbnede den sidste del af Esbjerg-Kolding-motorvejen. Den nære tilknytning til motorvejene og jernbanen var afgørende for kommunernes erhvervsliv og var direkte årsag til industrikvarterernes opblomstring. Koldingegnens Lufthavn (fra 2016: Kolding Lufthavn) blev anlagt ved Vamdrup i 2001.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Frem til midten af 1970’erne var parcelhusbyggeriet i fremgang, og store sociale boligbyggerier blev igangsat, fx Skovparken i Kolding, hvor de første boliger blev bygget 1971‑73.

I 1970’erne blev der etableret nye industrikvarterer nær motorvejsnet og jernbane. Kolding Kommune var i 1980 den kommune i landet uden for hovedstadsområdet, der udbyggede flest kvadratmeter industribygninger. I de daværende Kolding, Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup Kommuner udgjorde produktion det største erhvervsområde. I Kolding Kommune var Smurfit Kappa (grundlagt 1934), Danfoss, Solar og Alfa Laval blandt nogle af de største virksomheder inden for produktion. Produktionsvirksomhederne Christiansfeld Mejericenter ejet af Arla, Lunderskov Møbelfabrik samt Rockwool, Teknos og Danpo i Vamdrup udgjorde nogle af de største arbejdspladser i disse kommuner.

Frem til 1990’erne udviklede Kolding Havn sig til at være en specialhavn inden for træ, stål og papir. Havnen var centrum for al papirimport til Midt- og Sydjylland samt Fyn, og i 2004 var den landets største træhavn.

I 1993 blev Kolding Storcenter etableret ved Bramdrupdam, og det blev hurtigt et center for handel i Trekantområdet og det sydlige Jylland. Turismen begyndte også at spille en væsentlig rolle, og i 2006 besøgte 1.488.000 turister Kolding Kommune.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

I Kolding Kommune stod Socialdemokratiet stærkest, og partiet havde borgmesterposten igennem hele perioden. I Vamdrup Kommune valgtes borgmestre fra Venstre, mens Lunderskov og Christiansfeld Kommuner ofte havde borgmestre fra lokallister. Igennem 1990’erne blev borgmestrene i Christiansfeld valgt fra hhv. Det Konservative Folkeparti og Venstre. I den sidste borgmesterperiode frem til 2007 besad Venstre posten i Christiansfeld og Lunderskov, hvorimod Vamdrup havde en konservativ borgmester.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og sundhedsforhold

Det gamle Kolding By og Amtssygehus i Sct. Jørgensgade blev i 1975 erstattet af det nybyggede Kolding Sygehus. 1974‑75 flyttede øre- og øjenafdelingerne fra Sct. Hedvigs Hospital, der i 1965 var blevet en del af Kolding By og Amtssygehus, til hhv. Vejle og Kolding Sygehuse. I 2003 godkendte amtsrådet en sammenlægning af Kolding og Fredericia Sygehuse.

Den store tilgang af nye elever fra Kolding og opland betød, at Kolding Amtsgymnasium i 1975 flyttede til nye og større bygninger, og i 1979 åbnede Munkensdam Gymnasium. I 1992 lukkede Kolding Seminarium, og i 1998 blev byen universitetsby, da Handelshøjskole Syd blev en del af det nye Syddansk Universitet. I år 2000 var omkring 2.500 studerende således indskrevet på kommunens fire videregående uddannelsesinstitutioner: Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, pædagogseminariet UC Syd og IBA Erhvervsakademi Kolding.

Mere om uddannelse og social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Kolding Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007