Rock under Broen i 2018
Rock under Broen i 2018. Af . Begrænset anvendelse

Middelfart Kommune

©

Kort over Middelfart Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Middelfart Kommunes logo.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Algade i det centrale Middelfart løber parallelt med kysten til Lillebælt. Sammen med området omkring Gammel Havn umiddelbart nordvest for Algade udgør det byens ældste del. Det er i Algade og de tilstødende gader, at byens butiks- og restaurantliv udfolder sig.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Middelfart Kommune forbindes med Fredericia Kommune med den 1.700 m lange nye Lillebæltsbro. Pendlertal fra 2019 viste, at den største andel af udpendlere fra Middelfart Kommune krydsede bæltet via den sekssporede bro til arbejdspladser i Jylland.
.
Licens: Begrænset anvendelse

I det nordvestlige hjørne af Fyn og centralt placeret på Danmarkskortet ligger Middelfart Kommune. Den nuværende Middelfart Kommune blev dannet ved Strukturreformen i 2007 gennem en sammenlægning af de tidligere Ejby, Nørre Aaby og Middelfart Kommuner. Knap 39.000 mennesker er bosiddende i kommunen, og ca. 41 % af dem bor i hovedbyen Middelfart, mens en tredjedel lever i byerne Strib, Nørre Aaby, Ejby, Gelsted og Brenderup.

Faktaboks

Areal
298,8 km²
Højeste punkt
76,1 m.o.h.
Kystlinje
116 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Middelfart
Antal sogne
21
Befolkningsudvikling
31.327 personer (1950), 33.473 personer (1980), 38.853 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
130 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,3 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
293.943 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

middelfart.dk

Talrige vige og bugter, en vekslende kystlinje ud mod Lillebælt og de tre øer Fænø, Svinø og Brandsø karakteriserer kommunens landskab. Strandenge danner hjem for sjældne planter og fungerer som yngle- og rasteplads for trækkende fugle. Et særligt kendetegn for dyrelivet i kommunen er det store antal marsvin. I 1800-tallet blev ca. 100.000 af de små hvaler nedlagt ved organiseret fangst i Lillebælt. Særligt ved Gamborg Fjord blev der indfanget mange, hvorefter de blev sendt til et trankogeri. Tranen blev til lampeolie, og således endte marsvin med at lyse gaderne op i Odense. Marsvin blev fredet i Danmark i 1967.

Inde på landjorden er landskabet præget af småbakker og moræne- og smeltevandsaflejringer fra sidste istid. Den gode jord har skabt basis for landbrugsdrift og gartnerier. Flere sammenhængende store skovområder findes bl.a. på Hindsgavlhalvøen og Wedellsborg Banker. Nævnes skal også den 2 km lange og 40 m høje Røjle Klint. Lagene i klinten blev presset op af Nordøstisen for ca. 22.000 år siden, og de blotter aflejringer fra mange millioner år tilbage i Paleocæn og til de seneste tre istider.

Menneskelig aktivitet i kommunens område kan spores tilbage til senistiden, og fra stenalderen er der gjort flere større fund. I de nu oversvømmede områder ved Gamborg Fjord, Føns Vig og Tybrind Vig har man fundet verdens rigeste forekomster af stenalderbosættelser. Særlig omfattende var de marinarkæologiske undersøgelser, der påbegyndtes i 1978 i Tybrind Vig. Her blev udgravet to grave og fundet skeletter af en ung kvinde med et spædbarn samt en mand og en kvinde, der er dateret til ca. 5500 f. Kr. Mens bronzealderen efterlod sig gravhøje langs kysten, er der bebyggelsesspor, grave og skattefund fra vikingetiden.

Siden oldtiden har forbindelsen til Jylland spillet en stor rolle for området. Færgelejet i Middelfart over til Snoghøj fik øget betydning i 1200-tallet, bl.a. på grund af en voksende studehandel fra Jylland. I 1651 startede en anden færgeoverfart, nemlig fra Strib lige nord for Middelfart. Denne havde militær betydning for den nye fæstningsby Fredericia på den anden side af Lillebælt. I midten af 1860’erne anlagdes jernbanen over Fyn til både Middelfart og Strib, og i 1872 åbnede landets første jernbanefærge. To yderligere færgeruter kom til i hhv. 1902 og 1923, og i 1935 blev den første Lillebæltsbro indviet med plads til både biler, tog, cykler og fodgængere, hvorefter bilfærgerne nedlagdes. I 1970 blev den nye Lillebæltsbro indviet som del af motorvejssystemet med tre vognbaner i hver retning. Det var Danmarks første hængebro, og den blev opført ved hjælp af helt nye teknologier, og brobyggere over hele verden har siden ladet sig inspirere af disse nyskabelser.

Hovedbyen Middelfart er formentlig opstået i 1200-tallet, og de ældst kendte købstadsprivilegier stammer fra 1496. I byen findes både velbevarede renæssancebygninger, nyklassicistiske bygninger som det gamle rådhus og nygotisk arkitektur ved NKT’s hovedbygning fra 1898. Frem til 1964 eksisterede J.S. Hess’ Jernstøberi, der især fremstillede ovne og komfurer. I Nørre Aaby havde industrien derimod fokus på cykler, elartikler og margarineproduktion. Strib, der startede som fiskerleje, blev efterhånden en badeby og er i dag et mondænt sted at bosætte sig.

Forbindelsen mod vest kommer også til udtryk gennem kommunens samarbejder, hvor Middelfart Kommune i stor grad orienterer sig mod det jyske både i forhold til erhverv, kultur og turisme. Siden 1994 har kommunen således formelt været en del af samarbejdet Trekantområdet i selskab med Haderslev, Kolding, Vejen, Billund, Vejle og Fredericia Kommuner. Men kommunen vender ikke ryggen til resten af Fyn. Den er nemlig samtidig deltager i Destination Fyn, der har alle de fynske kommuner som medlemmer.

Placeringen centralt i Danmark med en god infrastruktur har betydning for den erhvervsmæssige sammensætning, der indebærer en stor handelssektor med en række virksomheder, der er begyndt i det små og er blevet til store internationale selskaber. Blandt de omsætningsmæssigt største findes United Shipping & Trading Company, der forhandler bunkerolie. Ved Fynske Motorvej og i en karakteristisk bygning ligger Fiberline, der producerer glasog kulfibre. Væsentlig er også møbelfabrikken Carl Hansen & Søn, der med ca. 300 medarbejdere i Gelsted producerer kvalitetsmøbler designet af bl.a. Hans J. Wegner, Arne Jacobsen og Børge Mogensen. Middelfart er med den geografisk attraktive beliggenhed også en meget brugt destination for konferencer, der blandt andet foregår på Comwell og herregården Hindsgavl.

Hindsgavls hovedbygning, som nu ejes af Realdania, er fra 1784, men slottets historie strækker sig længere tilbage. Det var tidligere en middelalderlig kongeborg fra 1200-tallet og blev slemt medtaget under svenskekrigene midt i 1600-tallet og solgt fra af Frederik 3. I Hindsgavls tidligere enkesæde Grimmerhus findes i dag CLAY Keramikmuseum Danmark, der er Nordens største museum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design. Samlingen indeholder bl.a. keramisk fremstilling gennem 240 år fra Bing og Grøndahl, Aluminia og Den Kongelige Porcelainsfabrik.

Af andre kulturinstitutioner skal nævnes Middelfart Museum, som har særlig fokus på marsvinejagtens historie og dansk psykiatrihistorie, mens kulturcenteret KulturØen danner ramme om bibliotek, biograf, koncerter og teaterforestillinger. Kommunen byder desuden på et rigt friluftsliv med mulighed for eksempelvis bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro, kajaksejlads i fjordene og overnatning i de mange kystnære sheltere.

Kommunevåben

Middelfart Kommune våben.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kommunens beliggenhed ved Lillebælt ses i våbenets bølgefigur, der også skal henvise til den nye Lillebæltsbro og bogstavet M. Marsvinet, som findes i Lillebælt, indgik også som et element i den tidligere Middelfart Kommunes våben. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 2. februar 2007. Blasonering (beskrivelse): En opover forskudt indadbuet sølv dobbeltsparre mellem grønt og blåt hvori et sølv marsvin.

Natur og landskab

En flok krondyr og et enkelt dådyr boltrer sig på den åbne slette i Hindsgavl Dyrehave. Den indhegnede dyrehave blev indviet i september 2009 som en del af Naturparken Hindsgavl og består af 85 ha slette og 80 ha skov. I 2010 blev der udsat 12 krondyr fra Jægersborg Dyrehave samt 48 dådyr fra Haderslev Dyrehave og Jægersborg Dyrehave. Dyrene trivedes, og i dag har Hindsgavl Dyrehave en samlet hjortebestand på ca. 250 voksne dyr.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Middelfart Kommune med de tilhørende småøer Fænø, Svinø og Brandsøligger på den nordvestlige del af Fyn omkranset af snævre, ofte strømfyldte farvande samt den mere åbne Båring Vig mod nord og Bredningen mod sydvest. Forløbet af den uregelmæssige kyst er i høj grad bestemt af det småbakkede istidslandskab, som præger det meste af kommunen.

Størstedelen af kommunen er dækket af en næringsrig moræne, hvilket danner grundlag for et omfangsrigt landbrug og gartneri, hvis andel ligger et stykke over landsgennemsnittet. Naturen har dog også fået plads, ikke mindst i form af større sammenhængende skovarealer på bl.a. Hindsgavlhalvøen og Wedellsborg Banker. Dertil kommer en række mindre skove som statsskoven Kasmose Skov langs nordkanten af Røjlehalvøen.

Derimod er åbne naturtyper som enge, moser og overdrev kun beskedent repræsenteret. Moserne udgør det største samlede areal og tæller bl.a. Ejby og Kindstrup Moser, der i dag fremstår som en mosaik af moser, enge og småsøer øst for Ejby. Strandeng findes flere steder langs kysten, bl.a. på Gardersø ved Føns Vig og Flægen ud mod Tybrind Vig. De store strandengsarealer er voksested for en række sjældne planter, ligesom de fungerer som vigtige yngle- og rastepladser for trækkende vand- og vadefugle.

Det er dog især den varierede Lillebæltskyst med sine talrige vige og bugter, adskilt af halvøer, som kendetegner kommunens natur og landskab. Her findes et rigt og varieret dyreliv, der bl.a. omfatter en stor bestand af marsvin, som kan opleves fra kysten eller på en arrangeret marsvinesafari. Marsvinet har faktisk været så talrigt, at det i Gamborg Fjord var udsat for en storstilet fangst, der mindede om den grindefangst, som foregår på Færøerne i dag. Således blev der op gennem 1800-tallet nedlagt ca. 100.000 marsvin i Lillebælt. I dag er marsvinet fredet, og al jagt er for længst ophørt.

En stor del af friluftslivet i kommunen er knyttet til havet og kysten. Ud over muligheden for at se marsvin byder kysten på flere gode badestrande samt havsvømmebaner. Også havkajakken benyttes flittigt, når kysten skal opleves, og flere steder er der opført kystnære sheltere, så man kan overnatte undervejs. Flaske- og snorkeldykkere kan også gå på jagt efter druknede stenalderbopladser i Tybrind Vig. Endelig byder indlandet på adskillige markerede vandre- og cykelruter, herunder den 23 km lange første etape af Lillebæltsstien.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Middelfart Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Middelfart Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den berømte Hindsgavldolk, dateret til ca. 1700 f. Kr., blev fundet på Fænø i Lillebælt i 1867. Dolken efterligner tidlige bronzedolke, og den repræsenterer et højdepunkt i flintsmedenes kunnen ved slutningen af yngre stenalder.

.
Licens: Begrænset anvendelse

De tidligste spor efter mennesker i Middelfart Kommune stammer fra senistiden, og der er gjort talrige fund fra ældre stenalder i form af såvel redskaber som boplads- og aktivitetsspor. Fra yngre stenalder med indførelsen af agerdyrkningen for ca. 6.000 år siden er der bevaret flere storstensgrave, og der er fundet levn efter hustomter. Det frodige landskab med frugtbar jord, enge og rige fiskeområder gav gode livsbetingelser, og befolkningen blev efterhånden talrig.

Sporene efter bronzealderen udgøres især af gravhøje samt fund af bl.a. våben, redskaber og lurer. Jernalderen er anderledes tydeligt til stede i fundene, idet der er fundet spor efter bebyggelser i hele området. Fra vikingetiden kendes til bebyggelsesspor, grave og skattefund.

I middelalderen voksede befolkningstallet; hele området blev bebygget, og de mange endnu stående stenkirker blev rejst. Middelfart blev købstad i middelalderen og havde som overfartssted til Jylland stor betydning for kongemagten. Der blev ikke nedlagt kirker eller sogne i forbindelse med den sorte død i midten af 1300-tallet, men kirketilbygninger tyder på frigørelse af ressourcer i forbindelse med en befolkningstilbagegang.

Efter middelalderen bibeholdt Middelfart sin betydning som overfartssted, og der var desuden fiskeri og marsvinefangst. I 1600-tallet gik svenskekrigene og flere brande hårdt ud over byen, som først begyndte at få fremgang igen i slutningen af 1700-tallet. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev landsbyerne udskiftet; det fandt sted på en måde, hvor gårdene som oftest forblev i landsbyerne med markerne et stykke væk.

Jernbanen Nyborg-Middelfart åbnede i 1865 og blev året efter forlænget til Strib, hvorfra der fra 1872 var overfart til Fredericia med Danmarks første jernbanefærge. I såvel Middelfart som flere af stationsbyerne kom der fra slutningen af 1800-tallet en del industrivirksomheder, ikke mindst et jernstøberi og en trådfabrik under A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker i Middelfart. Frugtavlen på landet blev efterhånden professionaliseret, og turismen langs Lillebælt voksede igennem 1900-tallet og tilpassede sig danskernes skiftende ferieformer. I 1935 blev Lillebæltsbroen indviet som kombineret bil- og togbro, og i 1970 åbnede motorvejsbroen den nye Lillebæltsbro nordøst for Middelfart. Åbningen af Fynske Motorvej betød nye industriområder, og forbindelsen til Jylland samt nærheden til Odense gjorde området attraktivt for pendlere og for såvel nationale som internationale handelsvirksomheder.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Middelfart Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020). *Gelsted er af Danmarks Statistik opgjort som én by og ligger i både Middelfart og Assens Kommuner.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Middelfart Kommune har 12 byer med mindst 200 indbyggere. I hovedbyen Middelfart bor 41 % af kommunens befolkning. Yderligere fem byer har over 1.000 indbyggere: Strib, Nørre Aaby, Ejby, Gelsted og Brenderup, og her bor 33 %. De seks mindste byer rummer 7 %, og de sidste 18 % af kommunens befolkning bor i landdistrikterne. Denne andel har som i de fleste kommuner været faldende. I perioden 2010‑20 gik folketallet frem i de fire største byer, mens de otte mindre byer stort set holdt folketallet. Det var således kun landbefolkningen, der mindskedes i perioden. Områdets gode infrastruktur og nærhed til dynamiske erhvervskoncentrationer i Trekantområdet Danmark, som kommunen er en del af, og ved Odense kan forklare, at også Middelfart Kommunes mindre byer har haft et stabilt folketal, og at den største vækst er sket i Middelfart og Strib, som ligger nær Lillebæltsbroerne. I kommunens sydvestlige del, som ikke har haft jernbaner, findes ingen byer med over 200 indbyggere.

Middelfart ønsker som andre kommuner at fastholde eller øge folketallet, hvilket skal ske dels ved tilpasning af boligstrukturen til postindustrielle livsformer, dels ved fortætning og vitalisering af bymidterne. Denne proces foregår først og fremmest i hovedbyen.

Læs videre om

Kultur

Rock Under Broen arrangeres af Middelfart Gymnastik- og Boldklubs støtteforening Vennerne neden for Lillebæltsbroen. Siden 1989 har festivalen præsenteret danske og internationale navne i juni måned. Ved denne koncert i 2018 spillede bl.a. L.O.C. og Infernal.

.
Licens: Begrænset anvendelse

KulturØen i NyHavn i Middelfart er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects og indviet i 2005. I baggrunden ses Middelfart Sparekasses hovedsæde, der er tegnet af 3XN og indviet i 2010.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kulturen i Middelfart Kommune knytter sig især til den lange kystlinje mod Lillebælt, som har bragt både kulturhistoriske og landskabelige rigdomme til området. Eksempler på sidstnævnte ses i den lokalt fødte portrætmaler Jens Juels landskabsmalerier fra området ved Hindsgavl omkring år 1800.

Det statsanerkendte Middelfart Museum varetager kommunens historie med særlig fokus på dansk psykiatrihistorie. Museet har bl.a. udstillinger om marsvinejagten, som siden middelalderen og frem til 1892 var en vigtig del af områdets erhvervshistorie. Derudover rummer kommunen flere foreningsejede museer.

Middelfarts kendteste museum er CLAY Keramikmuseum Danmark, som det har heddet siden 2015. Museet slog dørene op i 1994 på Hindsgavls tidligere enkesæde Grimmerhus, en nu fredet bygning fra 1857. Her, højt beliggende mellem to broer og med skoven som nabo, kan man studere primært danske keramiske værker fra 1775 op til i dag. Museet blev udvidet i årene 2013‑15 med en næsten usynlig tilbygning, delvis bygget ned i jorden i respekt for skulpturparken og Grimmerhus. Hindsgavls hovedbygning, som den kendes i dag, er fra 1784, men sammen med kommunens anden store herregård, Wedellsborg, kan begges historie føres tilbage til 1200-tallet. Voldstedet fra det første Hindsgavl ligger helt tæt ud til Lillebælt, hvor det sammen med andre voldsteder vidner om områdets strategisk vigtige placering tæt på Jylland.

Selv om man ikke længere jager marsvin, har deres betydning for området sat sig kunstneriske spor. Man kan, tæt ved Middelfart Kirke, se Marsvinsbrønden, eller man kan læse Jo Jacobsens roman Marsvinsjægerne fra 1928 om livet som dansk hvalfanger. Ønsker man at læse nyere litteratur, kunne et bud være forfatteren Kirsten Thorup, der er vokset op i Gelsted i den sydøstlige del af kommunen. Middelfart Kirke er en af kommunens i alt 21 kirker, hvoraf 19 er bygget i middelalderen.

De to Lillebæltsbroer har ikke kun trafikal betydning, men har i nyere tid også fået kulturel betydning. Siden 2015 har man kunnet gå øverst oppe på den gamle Lillebæltsbro – bridgewalking – og herfra nyde udsigten i 60 m’s højde. Nede på jorden igen under den nye Lillebæltsbro afholdes festivalen Rock Under Broen, der første gang spillede op i 1989. Rock Under Broen arrangeres af MG & BK (Middelfart Gymnastikog Boldklub). Sport, især gymnastik og vandsportsaktiviteter, spiller en stor rolle for kommunens borgere, ligesom der året igennem gennemføres flere andre musikfestivaler og koncerter, fx i kulturcenteret KulturØen, der også indeholder bibliotek, biograf og flere sale med mulighed for at se bl.a. børneteater.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Med LAND+ som rådgiver fik Herman Jensens Anlæg langs Middelfarts havnefront sin nuværende form 2005-06. Det har skabt opholdsrum og har samtidig forbundet byen med havnepromenaden. Boligerne, udformet af JWH Arkitekter og CREO Arkitekter, blev opført i samme periode. Havneomdannelsen modtog i 2011 Byplanprisen.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Ved Strukturreformen fra 2007 gik den tidligere Middelfart Kommune sammen med de to fynske nabokommuner, Ejby og Nørre Aaby. Også i den nye kommune var Middelfart det naturlige centrum. Som den eneste fynske kommune er Middelfart med i erhvervssamarbejdet Trekantområdet Danmark. Samtidig med en stærk infrastruktur og central beliggenhed har kommunen det højeste indkomstniveau og den højeste erhvervsfrekvens blandt de fynske kommuner.

Kommunen rummer en stor handelssektor, der omfatter en række internationalt orienterede engrosfirmaer. Den gamle Middelfart Kommune havde tradition for borgmestre fra Socialdemokratiet, og det fortsatte trods fusionen med to kommuner, hvor Venstre stod stærkest. Kommunalvalget i 2017 gav et absolut S-flertal.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner