Digteren Otto C. Fønss skildrer skrænterne ved Hindsgavl i digtet »En Skovsti« fra Ad slyngede Stier (1885): »Et ensomt Sted paa Skrænten af Højderne mod Vest/staar der af fordums Skov en fattig, lille Rest.« H.C. Andersen var samme sted i 1843: »Det Punkt hvorfra man seer op i Koldingfjord minder mig forunderligt om Bredderne ved Mælaren!« og senere »… den smukkeste Udsigt i Fyen, jeg tror næsten i Danmark«. I Kongens Fald (1900‑01) lader Johannes V. Jensen Christian 2. lide »dødelige Raadvildhed « på farten over Lillebælt: »Og dog vendte Christiern om, da han saa Lysene i Middelfart. For da han havde opdaget, at han tvivlede, blev han saa afblanket og slagen, saa bundløst udtømt for Haab«.
Otto Gelsteds mor, Marie Larsen, stammede fra Fænø, og i Fyns Land (1942) skildrer han øen: »I Strømmen driver lange, gulgraa Tjavser af Tang, som om Havhesten har redt Haar. Vi lægger ind til skovklædte Brinker«. Jo Jacobsens roman Marsvinsjægerne (1928) beskriver hvalfangernes nøjsomme liv ved Lillebælt, mens Bent William Rasmussen kalder en fransk diva ind i novellesamlingen Jeanne Moreau i Middelfart (1967).
Kirsten Thorup er vokset op i Gelsted, og stationsbyen er scene i romanerne Lille Jonna (1977), Den lange sommer (1979) samt Førkrigstid (2006), hvor det hedder: »Det græske ideal bliver holdt frem under mottoet: ‘En sund sjæl i et sundt legeme’. Den lille stationsby følger godt med. Der er blevet stiftet både en gymnastikforening (…) og en idrætsforening«.
Visedigteren Sigfred Pedersen var fra Harndrup, hvor hans virke mindes i kulturcenteret Humlemagasinet, mens Morten Korchs minde bevares i Fyllested Mølle ved Brenderup tæt på Bro Skovgård, hvor han ofte boede. Vibeke Marx boede en lang årrække i Brenderup, hvorfra hun udsendte Held og lykke, Robinson (1990), der vandt en nordisk pris for bedste ungdomsroman. Siden er fulgt en lang række noveller og romaner, der ofte skildrer svage og udsatte som Skygger fra Sprogø (2007). Endelig skal nævnes Klaus Høecks Hjem (1985), hvor det lyder: »lillebæltsbroen fører dig også over/din egen afgrund fra en drøm til/virkelighedens fastland fuldt af/mørke ametyster lillebæltsbroen er mere/ end en bro den er en mellemproportional/ der samler landsdelene«.
