Hindsgavl ligger malerisk placeret ud til Lillebælt vest for Middelfart og sydøst for den borgbanke, hvor den oprindelige kongelige borg, opført i 1200-tallet, lå. Under svenskekrigene 1657‑60 blev Hindsgavl plyndret og var efter krigene i så dårlig forfatning, at Frederik 3. i 1664 afstod borgen til en af sine mange kreditorer.
I 1745 begyndte en slægtsæra, da Hindsgavl blev købt af den fynske herregårdsforvalter Niels Andersen Basse. Hans barnebarn Karen Basse Fønss og hendes mand, Christian Holger Adeler, opførte den nuværende klassicistiske hovedbygning i 1784. Den består af en hovedfløj og to fremsprungne sidepartier og er opført i røde mursten med valmet tag. Mellem bygningens to etager løber et gesimsbånd. Hovedfløjen er udstyret med et bredt midterparti med trekantfronton, og mod gårdsiden prydes den af fire pilastre. Hovedbygningen indgår i et større anlæg af sidefløje, og mod nord ligger en trefløjet avlsgård. Efter Karen Basse Fønss’ død i 1808 ophøjedes Hindsgavl til stamhus og forblev i slægtens eje indtil 1921, hvor herregårdens jorder blev købt af Middelfart Kommune. I 1924 blev hovedbygningen og parken købt af Foreningen Norden. I 1970 overgik Hindsgavl til Kreditforeningen Danmark, der 1994‑95 indrettede stedet som hotel- og konferencecenter. Siden 2003 har Hindsgavl været ejet af Realdania.
Haven ved Hindsgavl var ved anlæggelsen i 1750 et aksefast anlæg med sigtelinje mod Lillebælt og symmetrisk parterre nærmest hovedbygningen. Efter at den nye hovedbygning blev opført i 1784, anlagdes i 1814 en landskabelig have, der udnyttede den unikke beliggenhed. Den skrånende, terrasserede græsflade fik slyngede stier og nye grupperinger af træer og buske, vandpartier og lysthuse. I 2009 etableredes en 2 ha stor køkkenhave, hvor der produceres grøntsager, frugter, bær, krydderurter og honning til stedets restaurant. LAND+ Landskabsarkitekter har i 2011 renoveret udearealerne, herunder gårdsplads, forvalterhave og den gamle frugthave.
