Middelfart Kommune har et levende kulturliv omkring diverse festivaler. Rock Under Broen i juni, Jazzfestival i august, Strib Vinterfestival med folkemusik i januar, Ungdomsfestival i ungdomshuset Walker i august, Balslev Festival i juni og Hindsgavl internationale klassiske festival. Der afholdes nytårskoncerter med både Odense Symfoniorkester, Politiorkesteret fra Odense og Musikskolens nytårskoncert.

Ungdomshuset Walker i Middelfart har øvelokaler, café og spillested, hvor der arrangeres koncerter i alle rytmiske genrer. Ungdomsskolen arrangerer musicals for unge talenter. Middelfart Musikskole bidrager med koncerter, musicals, klassiske og rytmiske soiréer, projektkoncerter, talentorkesterkoncerter m.m. I musikaftenskolen findes der både kor og bigband.

Rytmiske og klassiske koncerterarrangeret af kommunen kan opleves i KulturØen. Der er et rigt musikliv i kommunens kirker med alt fra babysalmesang over kor til professionelle koncerter. Janus Borup Staffe, bedre kendt under pseudonymet Geolo Geo, er en del af hiphopgruppen Malk de Koijn og født i Middelfart.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Middelfart Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans