Siden 1994 har CLAY Keramikmuseum Danmark holdt til i Grimmerhus. Museets samlinger omfatter 240 års keramik og porcelæn samt moderne kunstkeramik. I forgrunden ses Peter Brandes’ 468 cm høje Isak-vasen i skulpturparken med udsigt til Lillebælt.

.

Ved Havnegade i Middelfart er Gudrun Lauesens bronzeskulptur Frede Føl opstillet i 1980. Hendes fremstilling af dyr bygger på omfattende naturstudier, hvilket iagttages i føllets akavede stilling og opmærksomme drejning af hovedet. Ud over skulpturer havde Lauesen stor erfaring med porcelæn fra samarbejder med Den Kongelige Porcelainsfabrik og Bing og Grøndahl samt keramik for virksomhederne Saxbo og Eslau.

.

I Jens Juels Udsigt over Lillebælt fra et højdedrag ved Middelfart fra ca. år 1800 udnyttes det høje udsigtspunkt til at give en storslået oplevelse af landskabet, som slynger sig ind i dybden. Alt er oplyst af et klart lys, der skinner ligeligt på herremænd og bønder, og derved bringer billedet natur og menneske sammen i en harmonisk orden.

.

Både CLAY Keramikmuseum Danmark og de mange keramiske skulpturer i Middelfart vidner om Middelfart Kommunes store satsning på keramisk kunst. Det spores både i kunsten i det offentlige rum og i det kreative miljø omkring håndværket.

Kunstinstitutioner

Middelfart Kommune er først og fremmest kendt for CLAY Keramikmuseum Danmark, der i 1994 blev etableret på initiativ af keramikergruppen Clay Today som Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus. I perioden 2013‑15 blev museet med stor nænsomhed udbygget og ved indvielsen af tilbygningen, tegnet af Kjaer & Richter A/S, fik museet sit nuværende navn som en hyldest til keramikergruppen Clay Today.

Kunstnere

Danmarks vel nok største portrætmaler, Jens Juel, er født i 1745 i landsbyen Balslev og senere opvokset i nabolandsbyen Gamborg som søn af en degn og skoleholder under grevskabet Wedellsborg. Et tidligt talent bragte ham i mesterlære i Hamborg og siden til Det Kongelige Danske Kunstakademi. Foruden en særlig sans for naturlighed i sine portrætskildringer har Juel beriget egnen med enkelte landskabsmalerier fra Gamborg, Hindsgavl og Middelfart.

Blandt de efterfølgende guldaldermalere, der dyrkede det nationalromantiske landskabsmaleri, har den sære og sarte Dankvart Dreyer en tilknytning til egnen. Han er kendt for sine tegninger og malerier fra øen Brandsø i Lillebælt, hvor han fandt det ideelle urlandskab med stendysser og strande i horisonten. Med sit stærkt selvkritiske sind følte han sig utvivlsomt fri i somrene på den lille ø, hvor der kun lå en enkelt bondegård.

Sommertiden lokkede også andre kunstnere til egnen. Malerparret Agnes og Harald Slott-Møller fandt flere gange til Middelfart. En sommer boede de hos en fisker ved Teglgård, en anden sommer hos skovfogeden på Fænø. Det var især Agnes Slott-Møller, der indarbejdede de lokale landskaber i sine folkevisebilleder.

Mere ufrivilligt måtte maleren P.S. Krøyer i tre omgange lade sig indlægge på Middelfart Sindssygeanstalt hos sin gode ven, overlæge Fritz Lange. I løbet af de første indlæggelser kæmpede Krøyer med svære depressioner, men under den sidste, relativt korte indlæggelse var Krøyer forrygende manisk. Dette fremskyndede en række fremragende portrættegninger af medpatienter og personer, som han ivrigt opsøgte også uden for hospitalet. På det nedlagte hospital i Teglgårdsparken formidler Middelfart Museum stedets historie. Her udstilles en mindre del af museets spændende samling af patientmalerier, mens et særligt rum er viet Krøyers tegninger.

De nævnte kunstnere har næsten alle ladet sig indfange af den særlige nordvestfynske natur, hvor kyster og vand indgår som oplagte elementer. Dog med undtagelse af Krøyer og kunstneren Ernst Zeuthen, der i 1920’erne ejede et beskedent landarbejderhus lidt øst for Strib. Her boede han nogle somre i træk med sin familie og arbejdede ihærdigt med raderinger og maleri, især med udgangspunkt i landskabet ved Røjle Enge.

Også i dag tiltrækker naturen omkring Middelfart både kunstnere og kunsthåndværkere. Om end de ikke afbilder landskabet naturalistisk, er egnens natur en kilde til inspiration. Af herboende og nulevende kunstnere i Middelfart Kommune er bl.a. Steffan Herrik og Birgitte Thorlacius samt kunsthåndværkerne Nina Ferlov, Birgitte Fløe og Astrid Schmidt.

Kunst i det offentlige rum

Middelfart Kommunes Billedkunstråd arbejder på at fremme borgernes interesse og fornemmelse for kunst ved indkøb af kunst til offentlige rum og ved at yde konsulentbistand i forbindelse med kunstneriske udsmykninger af kommunale institutioner.

Foruden den løbende cirkulation af kommunens kunstsamling i de offentlige institutioner er der opstillet en lang række kunstværker i kommunens små og større byer. Marsvinsbrønden af Hans Olsen, der blev indviet i 1957, er placeret midt i Middelfarts ældste bydel. Brøndens figurrelief af bronze skildrer Middelfarts enestående marsvinejagt i Lillebælt, der med afsæt i et særligt marsvinelav foregik fra middelalderen og helt op til 1892.

Fra Marsvinsbrønden er der udsyn til Middelfart Kirke og det nyanlagte trappeanlæg, der samler byens ældste rum. På pladsen foran kirken står værket Rook Takes Bishop fra 2017 skabt af den norske billedkunstner Magne Furuholmen, også kendt som keyboardspiller i popgruppen A-ha. Den keramiske skulptur består af to opretstående søjler med ord og bogstaver præget i ler, dekoreret med hhv. en hvid og mørk metallisk glasur.

Påvirkningen fra CLAY Keramikmuseum Danmark ses også i parken omkring museet, der har værker i keramik af Tove Anderberg, Martin Bodilsen Kahldal, Bjørn Nørgaard og Ane Davidsen.

I Middelfart Sparekasse ved havnen er værket Rum til stjerneskud fra 2008 af Olafur Elíasson. Det består af seks kalejdoskopiske prismer af spejle og lys, der er indarbejdet i bankens granitgulv. I Middelfart Rådhus’ trappefoyer hænger en kæmpemobile i højpoleret messing, Hvalens hjerte, fra 2017 af billedkunstneren Kirstine Roepstorff, der har reference til kolonien af marsvin i vandet rundt om Middelfart.

På Strandvejen ved Rudbæksbanke indviede prins Henrik i 2007 sin første offentlige skulptur. Den 3 m høje bronzeskulptur, Torso, er en abstrakt og vital fortolkning af menneskekroppen, der markerer sig som en byport ved indfaldsvejen til Strib. I Strib ses flere skulpturer i cortenstål af Harvey Martin, bl.a. Huset fra 1996 på Strib Landevej.

I de senere år har kunstens værdiskabende betydning vundet større indpas i Middelfart Kommune. Ikke mindst med udviklingen af CLAY Keramikmuseum Danmark og i forhold til KlimaByen, hvor nye kunstværker gennem langtidsdeponeringer fra museets samling er blevet indarbejdet i byens nye anlæg til håndtering af de øgede regnvandsmængder. Ad den vej er klimaudfordringen blevet en løftestang for en gennemgribende byfornyelse, hvor kunsten spiller aktivt ind og bliver identitetsskabende for hele byen.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Middelfart Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst