Middelfart Kommune har en 116 km lang kyst ud mod Lillebælt. Den vestlige kyst er stærkt fliget med flere halvøer, der ligger adskilt af Tybrind Vig, Føns Vig og Gamborg Fjord. Mellem Hindsgavlhalvøen og Røjle Klint følger kysten Lillebælts snoede forløb, mens den i nord præges af især Røjlehalvøens markante klintkyst. Længere mod øst ligger Båring Vig. Selv om den relative havstigning har været forholdsvis beskeden, har der været tilstrækkeligt med sedimenter til at skabe ganske store marine forlande.
Længst mod syd giver et fed læ for Brændeås udmunding og er næsten vokset sammen med et andet fed, der kommer sydfra. Kysten langs den sydlige del af Wedellsborghalvøen præges af smalle strande, lave klinter og et sedimentfattigt strandplan, mens der på halvøens nordside er marine forlande med lange oddedannelser og afsnørede strandsøer. I Tybrind Vig er der revledannelser på strandplanet, og i bunden af vigen ligger det marine forland Flægen, som strækker sig mere end 2 km ind i land og indeholder et vifteformet strandvoldskompleks. Strandvoldene og forskydningen af Hygind Bæk viser, at materialetransportens retning veksler mellem nord og syd. Ud for Wedellsborg Hoved ligger den ca. 200 ha store Brandsø, som består af en kerne af moræneler omgivet af lavtliggende marint forland.
Et bælte af marint forland strækker sig tværs over halvøen Ålehoved, så den tidligere ø er blevet landfast med Fyn. I bunden af Føns Vig findes endnu et marint forland, hvis størrelse og udvikling minder om den, der er foregået i Flægen.
Mellem Føns Vig og Gamborg Fjord strækker Fønsskov sig så langt ud i Lillebælt, at halvøens spids kun er et par kilometer fra den jyske kyst. På halvøens sydside, hvor kysten næsten ikke har ændret sig gennem de sidste 250 år, ligger to store marine forlande. Også nordkysten er forblevet stabil i perioden, hvorimod Fønsskov Odde er vokset.
I bunden af Gamborg Fjord ligger Føns Vang, der tidligere var en fortsættelse af fjorden. Med anlæggelsen af en dæmning blev Føns Vang tørlagt, men er siden genoprettet som en sø, der ligger 1 m under havniveau. I slutningen af 1700-tallet blev 54 ha i bunden af Gamborg Fjords nordlige arm desuden afskåret ved to dæmninger til Svinø. Det skabte Gamborg Nor og gjorde Svinø landfast med Fyn. Det indre fjordområde øst for øen er ved at gro til, og det oprindelige vandareal er mere end halveret.
Vest for Middelfart ligger den ca. 400 ha store Fænø. I nordøst er kysten udbygget med lange oddedannelser med afsnørede strandsøer, men ellers kantes øen hovedsagelig af klintkyster.
Hindsgavlhalvøens kyster består også overvejende af klinter, smalle strande og et smalt, stejlt strandplan. Nordvest for herregården Hindsgavl ligger den tidligere ø, Slotsbanke, der ved strandvoldsdannelser er blevet landfast med resten af halvøen. Kysten omkring Middelfart præges af købstadens bebyggelser og havneanlæg samt af de to Lillebæltsbroer.
På Røjlehalvøen, mellem Strib Odde og Klintholm, er kystklinten høj og under erosion. Klintens plastiske ler fører ofte til skred, og leret fjernes let af bølger og strøm, så klinten forbliver blottet. På nordkysten af Strib Odde dækkes strandvolden, som afspærrer Røjle Mose fra havet, af flyvesand. Både øst og syd for odden findes ferskvandsaflejringer, som er adskilt fra havet af strandvolde.
I Flaskebugt i Båring Vig ligger det store marine forland Vejlby Fed, der er dannet som en strandvoldsslette. Bag Vejlby Fed ligger den tidligere havbugt, Møllemade, som i syd gennemløbes af Aulby Mølleå. Både Vejlby Fed og kysten på begge sider af åmundingen er i vækst.
Mellem Båring Strand og Varbjerg Strand består kysten af en inaktiv kystklint med en forholdsvis bred sandstrand. Pavebæk og Storå udmunder ved Varbjerg Strand. Da begge ådale er afspærret mod kysten af brede strandvolde, får de to åer et fælles udløb i den lille lystbådehavn.
