I slutningen af 1700-tallet blev den inderste del af Gamborg Fjord afsnøret med en vejdæmning ude ved Ronæs. Det var grevskabet Wedellsborg, som stod for inddæmningen af de 110 ha fjordbund, som fik navnet Føns Vang. Allerede i 1812 var der gennemført en »teknisk tørlægning«, og i 1828 gik man i gang med at vurdere boniteten (jordens frugtbarhed) med henblik på ansættelse i hartkorn til jordbeskatningen. Føns Vang blev endegyldigt drænet i 1938, og i dag kan man stadig se det ottekantede fundament fra vindmøllen, som fra 1861 bidrog til tørlægningen. Selve møllen blev dog fjernet i 1948.
Tørlægningen var imidlertid ikke langtidsholdbar, og med tiden begyndte arealet at forsumpe. Det fik det daværende Fyns Amt til i 2005 at genskabe Føns Vang som en sø. Genskabelsen var et led i Vandmiljøplan II, hvor den nye sø i teorien skulle kunne bortskaffe 17 tons kvælstof årligt. Projektet var finansieret af det offentlige med 6,5 mio. kr., svarende til 8 mio. kr. i 2020-værdi. Målt i kroner pr. kilo fjernet kvælstof gjorde det Føns Vang til landets hidtil dyreste Vandmiljøplan II-projekt.
