Politik og planer i Middelfart Kommune

Ved det første valg til den sammenlagte kommunes byråd erobrede Socialdemokratiet borgmesterposten. Mens de to landkommuner Nørre Aaby og Ejby inden sammenlægningen havde en borgmester fra Venstre, har bykommunen Middelfart historisk været en socialdemokratisk højborg. Siden man i 1919 gik fra kongeudnævnte til valgte borgmestre, har der siddet en borgmester fra Socialdemokratiet i byen.

Den sammenlagte kommunes første borgmester blev Steen Dahlstrøm (S), som allerede havde siddet i borgmesterkontoret i den daværende Middelfart Kommune siden 1986. Da han frivilligt trak sig fra borgmesterposten d. 1. september 2017 og overlod stafetten til partifællen Johannes Lundsfryd Jensen, var han med sine næsten 32 år på borgmesterposten den mest erfarne blandt landets daværende borgmestre.

Generationsskiftet blev modtaget positivt af vælgerne, og Socialdemokratiet formåede ved kommunalvalget i 2017 ikke bare at beholde borgmesterposten, men også med 14 af 25 pladser at opnå absolut flertal i byrådet. Mandatfordelingsmetoden og de indgåede valgforbund var en fordel for Socialdemokratiet, for partiet fik lidt under halvdelen af stemmerne (48,5 %). Den store opbakning ved kommunalvalget skulle ses i lyset af, at Socialdemokratiet ved valg til Folketinget i samme periode fik ca. 30 % af stemmerne i Middelfart Kommune.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

I byrådet indvælges typisk en god håndfuld af Folketingets partier, mens lokallisterne aldrig rigtig har fået fodfæste i Middelfart Kommune. Selv om Socialdemokratiet ved kommunalvalget i 2017 fik mere end halvdelen af pladserne i byrådet, blev der fortsat for det meste lavet ganske brede politiske forlig, og den politiske kultur i kommunen har været præget af konsensus og enighed om de brede linjer i kommunens politik.

Den nye kommunalbestyrelse var i 2018 ikke en måned gammel før den besluttede sig til at fyre kommunaldirektøren. Borgmester Johannes Lundsfryd (S) sagde i en pressemeddelelse, at han mener, Willy Feddersen har en andel i den stabile drift, der har været af kommunen, men at ”Økonomiudvalget har vurderet, at der er behov for en anden profil i spidsen for organisationen for at kunne løfte den fremadrettede opgave”.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Socialdemokratiet tabte sit absolutte flertal ved kommunalvalget i 2021. Partiet gik tre pladser tilbage – fra 14 til 11 ud af de 25. Men sammen med SF og Enhedslisten havde borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) stadig et rødt flertal bag sig. Han lavede en bred konstituering og Regitze Tilma, Venstres borgmesterkandidat, fik posten som 1. viceborgmester.

Sociodemografien i Middelfart Kommune er således, at borgerne målt ud fra objektive kriterier ikke er så udgiftskrævende som i en dansk gennemsnitskommune. Et udgiftsbehov pr. indbygger på 61.195 kr. (2020) svarer til en indeksværdi på 0,96 i forhold til landsniveauet, hvilket set over det seneste årti er et svagt faldende relativt udgiftsbehov.

Borgerne i kommunen har forholdsvis gode indtægter. Godt nok er beskatningsgrundlaget på 189.636 kr. (2020) under landsgennemsnittet, men det er det højeste på Fyn og også noget over gennemsnittet i Region Syddanmarks kommuner (179.816 kr.). Udskrivningsprocenten på 25,80 (2020) er højere end landsgennemsnittet på 24,95, men den næstlaveste på Fyn, og grundskyldpromillen på 21,29 er den laveste blandt de fynske kommuner og en del under landsgennemsnittet på 26,16.

I forhold til, hvordan pengene bruges, skiller kommunen sig især ud med markant lavere udgifter til ældre samt lavere udgifter til dagtilbud til børn. Ældreudgifterne pr. ældre var i 2019 19,2 % lavere end på landsplan, mens udgifterne til dagtilbud pr. 0‑10-årige var 20,2 % lavere. På Fyn havde kun Nordfyns Kommune samme år et tilsvarende lavt udgiftsniveau.

Sammen med de andre ni fynske kommuner indgår Middelfart Kommune i samarbejdet Destination Fyn. Middelfart Kommune er imidlertid mindst lige så orienteret mod Jylland som mod Fyn, når det kommer til strategisk samarbejde om erhverv, turisme, kultur m.m.

Kommunen er også med i den store businessregion på den anden siden af Lillebælt og arbejder i Trekantområdet sammen med de seks jyske kommuner Haderslev, Kolding, Vejen, Billund, Fredericia og Vejle om at understøtte vækst i og synlighed for området, der ikke mindst rummer en lang række produktionsvirksomheder. Middelfart har som den eneste fynske kommune deltaget i samarbejdet Trekantområdet, siden det blev formaliseret i 1994.

Orienteringen mod de nærliggende jyske kommuner betyder også, at Middelfart ikke er med i alle fynske initiativer – fx er de ni andre fynske kommuner medejere af den regionale filmfond FilmFyn A/S, mens Middelfart som eneste fynske kommune ikke er med.

Som en væsentlig del af samarbejdet i Trekantområdet koordinerer man planstrategier og kommuneplaner. Således består planstrategien for Middelfart Kommune (seneste udgave 2019) af to dele – en lokal del omhandlende Middelfart Kommune og en fælles del (med de seks andre kommuner) omhandlende Trekantområdet. Fokus er begge steder på vækst og attraktivitet. FN’s 17 verdensmål er inddraget i arbejdet med strategien.

Middelfart Kommunes planstrategi indeholder fire fokuspunkter: Bæredygtig byudvikling, Klimaforebyggelse og -tilpasning, Turisme og detailhandel samt Natur og oplevelser. Kommunen omtaler sig selv som en grøn vækstkommune, og i tråd hermed var det nye rådhus på Nytorv i Middelfart et af landets mest bæredygtige, da det blev indviet i 2017 i forbindelse med en samling af hele kommunens administration.

I 2012 indledte kommunen i samarbejde med Middelfart Spildevand forundersøgelserne til KlimaByen, et byudviklingsprojekt med afsæt i håndteringen af regnvand og overfladevand i tre kvarterer i Middelfart: Skovkvarteret, Allékvarteret og Bykvarteret. Udfordringerne i de tre villakvarterer var bl.a., at området var fælleskloakeret og udledte urenset regn- og spildevand direkte i Lillebælt, samt flere episoder med ukontrolleret afstrømning af store mængder regnvand på vejene. Projektet omfattede nye byrum, belægninger, plantninger samt nedsivning og afledning af regnvand. KlimaByen blev indviet d. 19. september 2019. I 2014 udpegede kommunen 36 områder i risiko for oversvømmelse og prioriterede heraf tre i det forestående arbejde med klimatilpasning. De tre områder var Middelfart midtby og havnen, Middelfart midtby og centrum samt Fænøsund Ældrecenter og Fænøsund Park.

• Klima i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune har indarbejdet FN’s verdensmål i en række centrale strategier og projekter, eksempelvis arbejder kommunen med udvikling af bæredygtige lokalsamfund, herunder med projektet Fra Middelfartbarn til Verdensborger. Projektet har som mål at uddanne børn og unge fra kommunen i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Folkeskolerne har særlig fokus på verdensmål 13 om klima, og siden 2017 har alle skoler haft en klimavejleder, der arbejder med kompetenceudvikling inden for blandt andet kreativitet, innovation, samarbejde og resiliens.

Bæredygtig udvikling er omdrejningspunktet for en stor del af det strategiske arbejde, og kommunen har fokuseret på fire temaer: bæredygtig byudvikling, klima, turisme og detailhandel samt på naturområdet. Særligt inden for klimaområdet har kommunen i mange år haft store ambitioner, bl.a. med ønsket om at være et klimalaboratorium, hvor nye klimaløsninger udvikles og afprøves. Det er baggrunden for, at kommunen siden 2017 har afholdt Klimafolkemøde i Middelfarts bymidte. Klimafolkemødet er en årlig begivenhed, som i tre dage sætter klimaet på dagsordenen med det formål at inspirere borgere, fagfolk og politikere til handling. Middelfart Kommune og Region Syddanmark indgik i 2019 en partnerskabsaftale om at gøre Klimafolkemødet til en national begivenhed fra 2022.

Siden indgåelsen af aftalen har byrådet forpligtet sig at indtænke klima- og bæredygtighedsaspekter i alle politiske beslutninger. Middelfart Kommune er blandt de foreløbig 66 danske kommuner, der ved starten af 2021 var gået med i samarbejdet DK2020. Dermed har kommunen forpligtet sig til at lave en klimahandlingsplan, der lever op til Parisaftalens mål.

Læs mere om samfund og erhverv i Middelfart Kommune

Læs videre om politik i kommunen

• Politik og religion 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Middelfart Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Middelfart Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Middelfart Kommune

Se alle artikler om Politik og planer