1536-1850 i Middelfart Kommune

Før amtsreformen i 1662 lå størstedelen af den nuværende Middelfart Kommune i Hindsgavl Len, mens et lille område omkring Emtekær i syd lå i Hagenskov Len. Med amtsreformen blev disse områder alle lagt i Hindsgavl Amt, mens et lille område omkring Holse yderst mod øst lå i Rugård Len/Amt. I 1809 blev hele området placeret i Odense Amt. Med oprettelsen af amtsråd i 1841 blev stort set hele området placeret i Assens Amtsrådskreds, mens det lille område omkring Holse blev placeret i Odense Amtsrådskreds. Med oprettelsen af kommunalt styre i 1837 og 1841 fordelte området sig på en købstadskommune, Middelfart, og 15 sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

• Administrativ inddeling i middelalderen
• Administrativ inddeling 1850-1920
• Administrativ inddeling 1920-1970
• Administrativ inddeling 1970-2007

Der kan ikke siges meget præcist om befolkningsudviklingen i Middelfart Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. En vækst i 1500-tallet afløstes af tilbagegang i 1600-tallet pga. krige og epidemier. På landet begyndte væksten igen i 1700-tallet, mens væksten i købstaden Middelfart først kom i gang igen i slutningen af 1700-tallet som følge af de dårlige økonomiske betingelser for byens erhvervsliv.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 9.665 indbyggere i den nuværende Middelfart Kommune, heraf 651 i Middelfart. I 1850 var befolkningstallet steget til 16.280, heraf 1.633 i Middelfart.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

• Befolkningsudviklingen i Middelfart Kommune
• Befolkningsudvikling i middelalderen
• Befolkningsudvikling 1850-1920
• Befolkningsudvikling 1920-1970
• Befolkningsudvikling 1970-2007

Bebyggelsen i det nuværende kommuneområde var ved matrikuleringen 1682 præget af landsbyer. De varierede i størrelse, men der var forholdsvis mange mellemstore og store. Der var tre områder med enkeltgårde: langs stranden ved Middelfart, i den nordøstlige del og i den sydligste del. Enkeltgårdene lå fortrinsvis i områder med blandet jordbund, hvor moræneleret havde indslag af smeltevandssand og ferskvandsdannelser. De største landsbyer var Husby med 29 gårde, Båring med 25, Harndrup med 22, Balslev og Ejby med hver 21 samt Føns og Gamborg med hver 20. Der var da fire gange så mange gårde som huse med jord. Husene var meget ulige fordelt: I ét sogn var der kun en enkelt husmand, i nogle op mod halvt så mange som gårdmændene. Dertil kom husmænd, hvor der var lidt flere uden jord end med jord.

Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var der et stort ønske om at lade bygningerne blive liggende i landsbyen. Det lykkedes næsten helt i selv så store landsbyer som Husby, men en del steder blev bygningerne liggende inde i landsbyen, mens deres marker lå et godt stykke væk. På trods af en del udflyttede gårde var det særlig grelt i Vejlby, hvor landsbyen lå i den ene ende af et langstrakt ejerlav. Her kunne der være over 3 km fra en gård til dens jorder.

Antallet af husmænd steg kraftigt, således at der i 1850 var langt flere husmænd end gårdmænd. Størst var forskellen i sognene langs nordkysten, hvor selvejet var udbredt, men selv i fæsteprægede landsbyer som Gamborg var der lige så mange husmænd som gårdmænd. Husmandsbrugene her var fra før 1810 og antagelig kommet i forbindelse med udskiftningen.

Der kendes til mindst 16 herregårde, som ligger eller har ligget i kommunen. De ni blev oprettet i middelalderen, seks i 1500- og 1600-tallet, en enkelt, Fænøgård, i 1763. Adskillige forsvandt, og ved matriklen 1688 var otte tilbage. Heraf var der fire mellemstore, Tybrind med 77 tønder hartkorn herregårdsjord, Wedellsborg med 71, Hindsgavl med 52 og Kærsgård med 49. Der skete ved enkelte herregårde tidligt frasalg af bøndergods, således Billeshave omkring 1750 og Billesbølle omkring 1760.

Omkring 1790 var der mindst ti vandmøller og fire vindmøller i Middelfart Kommune. Vindmøllerne omfattede Røjle, Kustrup, Middelfart og Gamborg og lå i det nordvestlige hjørne.

Middelfart hørte til de små købstæder. Dens betydning skyldtes, at den var et overfartssted til Jylland. Derudover var der noget fiskeri og marsvinefangst. Oplandet var ikke stort, og efter at Fredericia med sine mange privilegier opstod i 1650, blev konkurrencen ekstra hård. Kvægtransporten fra Øerne til Nordtyskland gik primært over Assens, men lidt faldt dog også af til de lokale købmænd. Svenskekrigene og flere brande gik hårdt ud over byen, og i modsætning til andre købstæder stagnerede Middelfart i 1700-tallet, antagelig pga. konkurrencen fra Fredericia. Fremgangen begyndte først i slutningen af 1700-tallet, og anlæggelsen af en egentlig havn i 1830’erne forstærkede udviklingen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

• Kulturlandskabets udvikling
• Bebyggelse og erhverv i middelalderen
• Bebyggelse og erhverv 1850-1920
• Bebyggelse og erhverv 1920-1970
• Bebyggelse og erhverv 1970-2007
• Wedellsborg Banker

Middelfart Kommune dækker et område, der i flere hundrede år havde stor militærstrategisk betydning i forhold til at sikre de danske farvande mod potentielle fjender. På Hindsgavlhalvøen findes resterne af forskellige skanser. Blandt de bedst bevarede er Vasnæs Batteri, anlagt i 1807 under Englandskrigene 1801‑14.

På den lille ø Fænø Kalv i Lillebælt findes de velbevarede rester af en nærmest kvadratisk skanse med tilhørende volde fra svenskekrigene i midten af 1600-tallet. Fra samme tid er Svenske Batteri, der ligger på naboøen Fænø. Anlægget består af en op til 3,5 m høj stjerneformet vold med foranliggende grav. Det samlede anlæg måler ca. 75 m på den længste led. Det er blot én af en række skanser på øen, der blev anlagt og udbygget i forbindelse med Karl Gustavkrigene 1657‑1660, Englandskrigene 1801 og 1807‑14 og de slesvigske krige 1848‑51 og 1864.

Læs mere om historie i Middelfart Kommune

Læs også om

• Oldtiden i Middelfart Kommune
• Middelalderen i Middelfart Kommune
• 1850-1920 i Middelfart Kommune
• 1920-1970 i Middelfart Kommune
• 1970-2007 i Middelfart Kommune

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850