Siden oldtiden har der været forbindelser over Lillebælt. Med den øgede handel, et stadigt voksende antal rejsende og i nyere tid pendling på tværs af landsdelene har overfartsstederne langs bæltet, og ikke mindst transportmidlerne, udviklet sig.
Lillebæltsbroen
Den nye Lillebæltsbro under opførelse i 1969. Broen blev Danmarks første hængebro og var nyskabende på flere områder, bl.a. blev der udviklet en ny type asfalt, og brodragerne var hule og forsynet med affugter, så de ikke rustede indvendigt. Dette blev normdannende og har siden bredt sig til brobyggeri over hele verden.
Hjuldamperen Lillebelt under indsejling til havnen i Strib. Da færgen blev indsat i sejladsen Strib-Fredericia i 1872, var den landets første jernbanefærge og et tidsbesparende alternativ til de togskift og omlæsning af gods, der ellers var nødvendige, når bælter og sund skulle krydses. Lillebelt kunne rumme op til seks togvogne og havde kahytter til 1-, 2.- og 3.-klasses passagerer. Træsnit bragt i Illustreret Tidende i 1872.
Middelfart Kommune forbindes med Fredericia Kommune med den 1.700 m lange nye Lillebæltsbro. Pendlertal fra 2019 viste, at den største andel af udpendlere fra Middelfart Kommune krydsede bæltet via den sekssporede bro til arbejdspladser i Jylland.
I 1935 blev det muligt at krydse Lillebælt både i tog, bil og til fods, da Lillebæltsbroen åbnede. Siden 2015 har man også kunnet tage på bridgewalking på broen 60 m over havoverfladen på toppen af broens gitterkonstruktion. I billedets venstre side er en gruppe på vej ned ad den stejle trappe.
Rock Under Broen arrangeres af Middelfart Gymnastik- og Boldklubs støtteforening Vennerne neden for Lillebæltsbroen. Siden 1989 har festivalen præsenteret danske og internationale navne i juni måned. Ved denne koncert i 2018 spillede bl.a. L.O.C. og Infernal.
Færgefarten
Assens og Bogense var tidligt vigtige færgesteder, men det blev ved det »midterste« færgested, Middelfart, der ligger ved Snævringen, hvor Lillebælt er smallest, at den mest markante udvikling igennem århundrederne kom til at finde sted.
I løbet af 1200-tallet betød den voksende studehandel fra Jylland samt et mere sammenhængende trafiksystem mellem landsdelene, at færgelejet ved Middelfart voksede i betydning. Den ordinære færgefart i Middelfart gik fra skibsbroen, der lå i forlængelse af Brogade, over til Snoghøj på Jyllandssiden. Der lå også en skibsbro vest for Middelfart, den senere Kongebro, hvor Lillebælt er under 1 km bredt. Færgefarten fra Middelfart til Snoghøj fik i 1651 konkurrence fra overfarten mellem Strib nord for Middelfart og den nyanlagte fæstning Frederiksodde. Denne overfart var først og fremmest vigtig for militæret, og selv om fæstningen efterhånden udviklede sig til byen Fredericia, valgte de fleste fortsat den gamle overfart, som lå fordelagtigt for studehande len i Sydjylland. De to overfartssteder fungerede side om side i de følgende århundreder.
Fra midten af 1800-tallet blev der i stigende grad indsat dampfærger, og vilkårene for færgetransporten ændrede sig igen afgørende med jernbanen over Fyn, der i 1865 kom til Middelfart og i 1866 til Strib. I Strib etablerede Det Danske Jernbane- Driftsselskab havnefaciliteter til en fast overfart med dampskib til Fredericia. Som det første sted i landet blev der indsat jernbanefærge på overfarten Strib-Fredericia i 1872, og året efter nedlagdes den faste forbindelse fra Middelfart.
Med nye transportmidler opstod nye muligheder, og i 1902 stiftedes A/S Middelfart Dampskibsselskab, der indsatte en færge til overførsel af bl.a. cykler og fra 1912 også biler. Den øgede biltrafik gjorde sig gældende, og antallet af biler, der krydsede Lillebælt, steg år for år. Selv om de danske motororganisationer etablerede en konkurrerende bilfærgerute mellem Strib og Fredericia i 1923, kunne Middelfart- Snoghøj i 1924 overføre 28.265 biler, og i 1934 var dette tal steget til 138.618. På dette tidspunkt var dagene dog talte for færgefarten. Vest for Middelfart, hvor Lillebælt er smallest, var Lillebæltsbroen under opførelse.
Broerne
I 1924 var der vedtaget en lov om anlæggelse af en jernbanebro over Lillebælt. De danske Statsbaner forestod projekteringen under ledelse af civilingeniør Anker Engelund. Med den stigende bilisme og efter pres fra Forenede Danske Motorejere (FDM) blev projektet i 1927 ændret til en kombineret færdsels- og jernbanebro. Broen blev bygget som en bjælkebro med en gitterkonstruktion af stål hvilende på fire strømpiller, der blev placeret på op til 35 m’s dybde, hvilket gør dem til Danmarks hidtil dybest funderede piller. Dertil kom, at broen skulle bygges på plastisk ler, det såkaldte Lillebælt Ler, og det var således et arkitektonisk enestående bygningsværk, der blev indviet d. 14. maj 1935. Broen var bygget med et dobbeltspor til tog, to vognbaner samt et kombineret fortov og cykelsti. Med broen bortfaldt grundlaget for bilfærgerne, men en mindre passagerfærge fortsatte i rute mellem Strib og Fredericia.
Lillebæltsbroen var en succes. Biler og cykler kunne frit køre over, og med DSB’s nye lyntog blev turen fra Aalborg til København afkortet fra 10,5 til 6,5 timer. I 1950’erne blev broen imidlertid en flaskehals pga. den støt stigende bilisme. I 1955 blev den passeret af 1,4 mio. køretøjer årligt, og i begyndelsen af 1960’erne var tallet steget til omkring 3 mio.
I 1962 blev byggeriet af den nye Lillebæltsbro med tilhørende motorvejsanlæg vedtaget. Den blev opført som en hængebro med to brotårne under ledelse af Chr. Ostenfeld & W. Jønson (i dag: COWI A/S). Den nye Lillebæltsbro blev indviet d. 21. oktober 1970 med tre vognbaner i hver retning, der indgik som en del af motorvejssystemet »det store H«, mens jernbanen stadig krydser bæltet på den gamle bro. Med åbningen af den nye bro blev færgeruten mellem Strib og Fredericia indstillet.
Færdslen over Lillebælt er fortsat med at stige frem til i dag. I 2009 passerede ca. 60.000 køretøjer i døgnet Lillebæltsbroen. Estimatet var, at trafikken forventeligt ville stige 2 % årligt frem til 2040, hvilket svarer til, at godt 81.000 køretøjer forventedes at krydse broen dagligt i 2040. Allerede i 2019 var der dog ca. 80.000 køretøjer, der dagligt krydsede Lillebæltsbroen, mens der til sammenligning kørte ca. 36.000 køretøjer over Storebæltsbroen. Tallene peger på, at der vil være kritisk trængsel på motorvejsbroen over Lillebælt allerede i 2030.
Videre læsning
Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Middelfart Kommune
Læs mere om historie i Middelfart Kommune
Læs videre om
Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked
