Store Okseø (tv.) og Lille Okseø (th.), som ligger idyllisk på det lave vand i Flensborg Fjord. Af . Begrænset anvendelse

Aabenraa Kommune

Kort over Aabenraa Kommune
.
Aabenraa Kommunes logo
.
Ca. 30 km fra den tyske grænse og i bunden af Aabenraa Fjord ligger Aabenraa med sit store havneareal, der kan betegnes som den største erhvervshavn i Sønderjylland. Aabenraa Havn er en kommunal selvstyrehavn og ses her fra nordøst med den store og nærmest rektangulære Nyhavn i forgrunden, mens de noget mindre Gammelhavn og Sydhavn ligger til højre.
.
Bulhuset i Wollesgyde er et af Aabenraas ældste huse. Bygningen, der er fredet, er senest opført ca. 1754‑64 som en lagerbygning til en købmandsgård. Huset har sit navn efter den byggeteknik, der er anvendt på dets øvre stokværk, hvor vandretgående planker mellem de bærende stolper udgør væggene. Overetagens luger blev i 1700-tallet anvendt til varerne. I dag ejer Aabenraa Byhistorisk Forening bygningen.
.

Artikelstart

Sydligst i Jylland ligger Aabenraa Kommune med hovedbyen Aabenraa i bunden af fjorden af samme navn. Kommuneområdet har været beboet siden 1200-tallet f. Kr., hvilket rigdommen af fortidsminder fordelt over hele kommunen vidner om. Kortlægningen af disse viser bl.a., hvordan området i stigende grad blev bebygget frem mod midten af 500-tallet, hvor pludselige klimaforandringer og hungersnød afstedkom en kraftig befolkningsnedgang. Ved vikingetidens begyndelse var dette dog vendt igen, og Hærvejens passage ned gennem kommuneområdet fik betydning for placeringen af de mange nye bopladser.

Faktaboks

Areal
940,7 km²
Højeste punkt
99,7 m.o.h. (Knivsbjerg)
Kystlinje
71 km
Region
Syddanmark
Stift
Haderslev
Provsti
Aabenraa
Antal sogne
20
Befolkningsudvikling
47.130 personer (1950), 58.047 personer (1980), 58.761 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
62 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,3 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
260.220 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

aabenraa.dk

I forbindelse med Strukturreformen blev der fra d. 1. januar 2007 gennemført en række større fusioner mellem de sønderjyske kommuner. Den nye Aabenraa Kommune blev fra 2007 en af landets ti største målt på areal og omfattede Aabenraa, Bov, Lundtoft, Rødekro og Tinglev Kommuner. Politisk har den nye kommune siden Strukturreformen haft borgmestre fra såvel Socialdemokratiet som Venstre. Indkomstniveauet er lidt lavere end på landsplan.

Aabenraa, som er det administrative center for kommunen, har også langt den største befolkning og er næsten vokset sammen med den næststørste by, Rødekro. Den tredjestørste, Padborg, er en fysisk manifestation af Genforeningen i 1920: Den førhen mindre stationsby blev med ét en vigtig grænseby, da toldvæsen og politi rykkede ind, og DSB anlagde grænsebanegård her. I dag er Padborg et af landets betydeligste knudepunkter for international landevejstransport med bl.a. Padborg Transportcenter, som er Nordeuropas største af sin art. Aabenraa derimod opstod allerede omkring år 1200. Selv om den tidligt fik status af købstad, gjorde dens placering i en tunneldal omgivet af stejle klinter den længe relativt isoleret og forhindrede den i at ekspandere helt frem til 1950. Aabenraa ekspanderede imidlertid som internationalt orienteret søfartsby op gennem 1800-tallet, hvilket fortsat afspejler sig i det lokale erhvervsliv.

Mens den dansk-tyske grænse udgør en væsentlig skillelinje øst-vest, løber en anden og langt ældre nordsyd gennem kommunen: Hovedstilstandslinjen deler denne i to vidt forskellige landskabstyper. Mod vest er der hedeslette, bl.a. den store Tinglev Hedeslette med den genoprettede Tinglev Mose og Frøslev Plantage, som er et af blot tre steder i verden, hvor man kan se de sjældne, fladtoppede bakker kaldet klimper; den østlige del er kendetegnet ved et kuperet morænelandskab. Modsat den vestlige dels nåleplantager er bøgeskovene her kendetegnede ved stor variation i flora og fauna. Eksempelvis finder man her den sjældne og smukke bjergsalamander. I overgangen mellem de to landskabstyper ligger Sønderjyllands største naturlige sø, Hostrup Sø.

Denne forskel i landskabstypen har historisk været betydende for udviklingen i kommuneområdet, hvor det frugtbare land i øst samt den 71 km lange kyststrækning har skabt velstand og givet anledning til, at mange større landsbyer opstod i middelalderen, og Aabenraa frem mod midten af 1800-tallet udviklede sig til en vigtig søfartsby og derefter industriby, mens de magre jorder i vest var tyndere befolkede.

Meget betegnende for dette ligger alle kommunens fire herregårde i den østlige del. Blandt disse er Søgård, som i dag huser et uddannelsescenter for Hjemmeværnet. Den nuværende Søgård er opført i nyere tid, men helt tilbage fra middelalderen kendes en borg under samme navn, som har været kommuneområdets største. Borgrester fra 1500-tallet kan stadig ses i terrænet i herregårdens umiddelbare nærhed. En anden er Brundlund Slot, som blev opført af Frederik 1. I dag huser slottet Kunstmuseet Brundlund Slot, som bl.a. har en stor samling af avantgardekunstneren Franciska Clausen.

Kirkerne derimod finder man jævnt fordelt over hele kommuneområdet. Langt størstedelen af disse blev opført i middelalderen, og de er usædvanlig rige på gotisk inventar. Blandt andet kan man i Løjt Kirke se en stor og meget velbevaret altertavle.

Nærheden til Tyskland og grænsedragningens omskiftelige historie har haft – og har stadig – stor betydning for kommuneområdet både socialt, erhvervsmæssigt og kulturelt, og både konkurrence og sameksistens mellem tysk og dansk er bl.a. kommet til udtryk i arkitekturen.

Billedkunsten er i dag især kendetegnet ved samarbejder hen over grænsen mellem såvel kunstnere som kunstinstitutioner. Det tyske mindretal, som pga. stor tilslutning til den tyske krigsindsats under 2. Verdenskrig var stærkt mærket i årene efter Besættelsens ophør, begyndte at komme kulturelt på fode igen i begyndelsen af 1950’erne.

I dag har mindretallet en lang række foreninger og institutioner, og kommunen har landets største antal af tyske skoler. Aabenraa Kommune er desuden den kommune i Sønderjylland, som har det højeste antal pendlere fra Tyskland til danske arbejdspladser.

Også i litteraturen er grænselandet et genkommende tema. I midten af 1800-tallet udgav Anna Christiane Ludvigsens dansksindede digte i avisen Dannevirke, GyntherHansen udgav fra 1988 sin selvbiografiske trilogi om krigstraumer og splittelser i familien i kølvandet på 2. Verdenskrig. Senest har Pernille Juhl udgivet sin historiske roman Genforening (2019) om den dansksindede genforeningspolitiker H.P. Hanssen.

Blandt de vigtige og gamle traditioner, som findes i hele kommunen, er de årlige ringriderturneringer. I Aabenraa strækker festlighederne sig over flere dage med optog, fællesspisning og musikalsk underholdning. Sidstnævnte leveres af de mange lokale amatørorkestre, som bl.a. tæller Sønderjysk Amatør Symfoniorkester.

Kommunevåben

Aabenraa Kommunes våben

.

Købstaden Aabenraa førte i sit segl fra 1421 og muligvis længere tilbage de tre makreller omgivet af bølger, som symbol på et af byens vigtige erhverv, fiskeriet. Aabenraa Kommune viderefører motivet, dog med de mange bølger reduceret til tre. Det er godkendt af Rigsarkivet d. 9. januar 2007 og er tegnet af Ronny Andersen. Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt tre sølv makreller hver over en sølv bølge.

Natur og landskab

En sortbæltet galloway-tyr knejser fra toppen af de overgroede indlandsklitter i Jyllands sydligst beliggende skovområde, Frøslev Plantage. Den store nåletræsplantage blev i 1870’erne anlagt på indsanden Frøslev Sand, der opstod med sandflugten i slutningen af sidste istid for ca. 12.000 år siden. I dag dækker plantagen ca. 1.200 ha og er et af blot tre steder i verden, hvor man kan se de såkaldte klimper: fladtoppede bakker eller klitter, som er skabt af tørvedannelse og sandflugt.

.

Aabenraa Kommune strækker sig sydpå til den dansk-tyske grænse, hvor den markerer afslutningen af den østlige del af Den Jyske Halvø. Landskabet er et istidslandskab, som overvejende blev skabt af is og smeltevand i sidste istid. Fra nord til syd strækker Hovedstilstandslinjen sig ned gennem kommunen, som den deler i to med et bakket morænelandskab i øst og et hedeslettelandskab i vest.

Den østlige del af hedeslettelandskabet domineres af Tinglev Hedeslette, som rummer utallige lavninger, der blev skabt, da begravet dødis fra Nordøstisen smeltede bort. I mange af disse dødishuller opstod der søer, som efterhånden groede til og blev til højmoser, der hævede sig op over det omkringliggende land. De fleste af moserne er efterfølgende gravet og drænet bort, men rester af de gamle mosearealer kan stadig opleves i bl.a. Ulvemose og Tinglev Mose hhv. nordvest og øst for Tinglev. Under 1. Verdenskrig forsøgte man også at afvande Tinglev Mose, men afvandingen blev først gennemført i 1960’erne. Allerede 1999‑2004 blev mosen dog genoprettet, og i dag fremstår den med spredte tørvegrave, brunvandede søer og skovbevokset tørvemose.

På overgangen mellem hedeslettelandskabet og morænelandskabet ligger Hostrup Sø, som med et areal på 202 ha er Sønderjyllands største naturlige sø. Mens de fleste søer findes øst for Hovedstilstandslinjen, ligger de største vandløb vest for Den Jyske Højderyg, som danner et vandskel ned gennem kommunen. Blandt kommunens store åer er Sønderå, Grønå og Bjerndrup Mølleå, som alle er en del af Vidåsystemet, der afvander omkring en tredjedel af Sønderjylland og løber ud i Vadehavet ved Vidå Sluse vest for kommunen.

Også skovlandskabet deles i to af Hovedstilstandslinjen med store løvskove på morænen i øst og nåletræsplantager på hedeslettens mere sandede jorder i vest. I det bakkede landskab omkring Aabenraa ligger Aabenraaskovene, hvor bøgetræerne dominerer. De statsejede, bynære skove har et rigt plante- og svampeliv, ligesom de er levested for den farvestrålende bjergsalamander, som har sit eneste naturlige danske levested i Aabenraa Kommunes løvskove. Ved den dansk-tyske grænse, vest for Padborg, ligger Frøslev Plantage, som er et godt eksempel på hedeslettens nåleplantager. Den sydlige skov er især kendt for sine klimper, men har også et rigt fugleliv, der bl.a. tæller turteldue, stor hornugle og natravn.

Kommunens 71 km lange kyst er et udpræget fjordlandskab, som i nord omfatter Aabenraa Fjord og en del af Als Fjord, mens kommunen i syd ligger ud til den indre del af Flensborg Fjord. Dertil kommer en række øer som Kalvø, Barsø og Okseøerne.

Kystens mange havne tiltrækker et stort antal lystsejlere, ligesom kysterne såvel som mange af åerne byder på gode muligheder for at sejle i kano og kajak. Badegæster kan vælge mellem 25 badestrande, mens stort set hele kysten tjener som fiskevand for de mange lystfiskere, der fx vil prøve kræfter med fjordenes havørreder. For dem, som også ønsker at opleve de indre dele af kommunen, byder det varierede landskab på en række forskellige vandre- og cykelruter.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Aabenraa Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Aabenraa Kommune.

.

Lerskovbatteriet i Lerskov Plantage vidner om, at området under 1. Verdenskrig var en del af det tyske rige. For at imødegå en invasion nordfra anlagde den tyske hær i årene 1916- 18 Sikringsstilling Nord på tværs af Sønderjylland. Efter Genforeningen i 1920 blev størstedelen af anlæggene fjernet af den danske hær, men flere steder er det stadig muligt at se resterne af kanonbatterier og bunkers.

.

De første mennesker i området, som i senistiden fulgte i sporene på rensdyrene, ankom for ca. 14.000 år siden. I de følgende årtusinder ændrede klimaet sig drastisk, og jægernes livsform ændrede sig tilsvarende. Fund efter disse jægere fra Maglemose- og Ertebøllekulturen er især gjort ved søer, åer og moser samt under havets overflade i Lillebælt og i Flensborg Fjord. For ca. 6.000 år siden indførtes agerdyrkning, og befolkningen blev mere bofast. Fra yngre stenalder kendes således flere bopladser samt mange gravhøje, fx den enestående Hjulgraven ved Hjordkær.

Bronzealderen er repræsenteret med dels et antal bopladser, især enkeltgårde, dels et stort antal gravhøje. Siden opstod de første landsbyer i ældre jernalder, og tiden fra Kristi fødsel til ind i 500-tallet var præget af magtkampe mellem forskellige folkeslag, hvorefter området var affolket i en længere periode, inden en ny befolkningsvækst satte ind i vikingetiden. Bebyggelserne fra vikingetiden knyttede sig til Hærvejsforløbene i området, hvilket vidner om et samfund, hvor bevægeligheden og samfærdslen var større end tidligere.

I middelalderen fortsatte befolkningsvæksten. Nye landsbyer blev etableret, især i den frugtbare østlige del af kommunen. Hærvejens vejstrøg gik igennem centrale dele af kommunen og havde af samme årsag stor økonomisk betydning for området, som fra omkring år 1200 hørte under hertugdømmet Sønderjylland/Slesvig. Ved Urnehoved lå det sønderjyske ting, hvor kongehyldninger fandt sted i hhv. 1134 og 1182. Aabenraa blev købstad i 1200-tallet, men forblev af beskeden størrelse. Den sorte død ramte området omkring 1350, og under de efterfølgende kriser nedlagdes en enkelt landsby og et sogn. Generelt set klarede bønderne sig i de frugtbare egne formentlig bedre igennem krisen end dem, der beboede de mere magre områder vestligst i området.

Befolkningstallet voksede i 1500-tallet, men krige og epidemier førte flere steder til en katastrofal tilbagegang i 1600-tallet. Udskiftningen havde et enestående forløb, i og med at bønderne på Løjt Land allerede fra sidst i 1500-tallet begyndte at bytte jorder og indhegne dem, og i begyndelsen af 1700-tallet var udskiftningen gennemført flere steder i det nuværende kommuneområde. Aabenraa udviklede sig frem til midten af 1800-tallet til en betydelig søfartsby; de stejle skråninger omkring byen og de dårlige adgangsveje medførte derimod, at oplandshandelen var begrænset. I anden halvdel af 1800-tallet kom der en vis industri i form af jernstøberier og maskinfabrikker til, mens byens sejlskibsflåde og skibsværfter efterhånden forsvandt.

Efter Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig i 1864 blev området afstået og i 1867 indlemmet i Preussen. Dette fik indflydelse på områdets udvikling, bl.a. i infrastrukturen med anlæggelse af de smalsporede Kleinbahnen. Det betød også, at 1. Verdenskrig fik direkte konsekvenser, bl.a. i form af militærtjeneste. Ved afstemningen i 1920 stemte området sig tilbage til Danmark, men der fandtes fortsat et stort tysk mindretal.

Efter Genforeningen skete der kraftig byudvikling i Aabenraa, hvor havnen blev udbygget, samt i stationsbyen Rødekro og den nye grænseby Padborg. Aabenraa udbyggede sin betydning som uddannelsesby i løbet af 1900-tallet. Foruden danske uddannelsesinstitutioner havde det tyske mindretal egne skoler og eget gymnasium i byen. Padborg udviklede sig til et vigtigt center inden for speditionsbranchen og voksede efterhånden sammen med Bov. Væksten her blev yderligere drevet frem med anlæggelsen af motorvej E45 i årene 1970‑84. Der opstod desuden industrier i flere af de mindre byer langs med motorvejen i den vestlige del af kommunen.

Byerne

Befolkning og areal i Aabenraa Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Nørreport i det centrale Aabenraa, umiddelbart vest for Aabenraa Havn, udgør den nordligste del af det langstrakte forretningsområde, der strækker sig mod syd til Søndergade.

.

Aabenraa Kommune har en befolkning på 58.761 og er med sine 940,7 km2 arealmæssigt den niendestørste kommune i Danmark. Aabenraa er kommunecenter og kommunens største by, hvor 28 % af befolkningen bor. Den er næsten vokset sammen med Rødekro, kommunens næststørste by på 6.026 indbyggere. Tilsammen bor her 38 %. Medregnes byer ned til 200 indbyggere, udgør den samlede bybefolkning 80 % af kommunens befolkning.

Transportforholdene har gennem tiden været afgørende for væksten i mange af kommunens byer. De fleste transportlinjer går nord-syd, begyndende med Hærvejen, der passerede de jyske åer, hvor passagen var lettest, fulgt af den bedre chausséforbindelse fra Kolding til Rendsburg med forbindelser til Fynshav og Aarøsund. Siden udvikledes de moderne trafikforbindelser med det sønderjyske jernbanenet, hovedvej 10 gennem Østjylland og Sønderjyske Motorvej E45.

Jernbanen fik ingen betydning for udviklingen af Padborg, før den dansk-tyske grænse blev trukket i 1920, men i dag er Padborg, sammen med de to andre byer med stationer, Rødekro og Tinglev, kommunens største efter Aabenraa. De var alle kommunecentre i egen kommune indtil Strukturreformen i 2007. Den nuværende Aabenraa Kommunes 12.-største by, Felsted, var ligeledes kommunecenter i den tidligere Lundtoft Kommune.

Aabenraas beliggenhed ved den 10 km lange og 3‑4 km brede Aabenraa Fjord har op igennem tiden haft stor betydning for byen, og det er stadig tilfældet. Skibsfarten og skibsværfterne bragte stor velstand, hvilket bl.a. kunne aflæses af de pragtvillaer, som rederne byggede i byens udkant. Aabenraa Havn er både en erhvervshavn med 2 km kajanlæg, stor krankapacitet og en vanddybde op til 11 m samt en lystbådehavn.

Ved Ensted Havn syd herfor er vanddybden 16‑18 m. Her lå det nu nedrevne højspændingsværk med Nordeuropas største kul- og oliehavn, hvorfra en del af råstofferne blev videresendt til havnebyer i Lillebælt og Nordtyskland. Højspændingsværkets 180 m høje skorsten, der i årtier har været Aabenraas kendetegn, er under nedbrydning i 2020.

Kommunens folketal er siden Strukturreformen i 2007 gået svagt tilbage, og det gælder også for de fleste af byerne, men forskydningerne er marginale. Den byvækst, der er registreret, har ligget hos Aabenraas satellitbyer: stationsbyen Rødekro mod vest, Løjt Kirkeby nord for fjorden og Stubbæk mod syd, tæt på fjorden og nær Sønderjyske Motorvej E45.

Kultur

Landsbyen Barsmark rummer flere ældre gårde, som er udflyttet efter en karakteristisk udskiftningsform med dobbeltgårde. Den firlængede gård på billedet ligger måske på Danmarks længste bygade, den knap 5 km lange Barsmark Bygade. Gårdens udlænger rummer bulhus-dele fra 1600-1700-tallet, mens de murede ydersider og stuehuset er fra søfartens storhedstid på Løjt Land i 1850’erne.

.

Kulturen i Aabenraa Kommune bærer tydelige præg af områdets vekslende grænsedragninger. Denne vekslen kan både ses, høres og smages og bliver allermest tydelig de dage, hvor den årlige ringriderturnering afholdes. Det er en egnstradition, der foregår flere steder i kommunen, med optog, musik og frokoster med ringrider- og kålpølser.

Den sønderjyske dialekt er let genkendelig og tales og forstås af alle, der er opvokset i grænseområdet. Mange er tosprogede, og gennem tiden er der både skrevet sange og digte på »synnejysk « samt på tysk. Et eksempel er den nulevende forfatter Hans Schmidt Petersen, der udgiver romaner på både dansk og tysk. I kommunen har også Danmarks eneste tysksprogede dagblad adresse, Der Nordschleswiger, som er det tyske mindretals avis.

Musik og fællessang står stærkt i området. Her er flere amatørorkestre, der holder en alsidig musiktradition ved lige. At ringridertraditionen er mere end en byfest, ses i Kunstmuseet Brundlund Slots park, hvor statuen Ringrider udført af den lokale billedhugger Nikolaus Wehding står. Indenfor kan man stifte bekendtskab med en af landets store avantgardekunstnere, Franciska Clausen, der efter mange år i udlandet vendte hjem til fødebyen Aabenraa. Foretrækker man ældre malerier, kan man besøge det privatejede Kunst Museum Panbo, der bl.a. har værker af C.W. Eckersberg. Genforeningen fylder også i det kunstneriske landskab. I Genforeningsparken i Aabenraa står statuen Sønnen, udført af Axel Poulsen, der forestiller politikeren H.P. Hanssen, hvis arbejde for det danske mindretal bl.a. er hædret med denne statue.

Kommunens fire herregårde ligger alle i nærheden af Aabenraa, bl.a. den klassicistiske Skovbølgård, hvis fredede hovedbygning er fra 1765. Herregården ligger på et middelalderligt voldsted. Ikke mindre end 23 kirker ligger inden for kommunegrænsen, hovedparten fra romansk tid. Nyeste kirke er Høje Kolstrup Kirke indviet i 1998, som med sit sorte klokkehus i træ holder en særlig sønderjysk kirkelig byggetradition ved lige, som kan føres tilbage til middelalderen.

Placeringen ved vandet har betydet livlig søfart gennem århundreder. I museet Kulturhistorie Aabenraa kan man dykke ned i historiske effekter fra søfartshistorien, ligesom fjorden inviterer til sejlsport. Aabenraa Sejl Club har i snart 100 år markeret sig nationalt og internationalt.

Samfund og erhverv

På Værksvej 5 i Hjordkær ligger en af kommunens større arbejdspladser, maskinfabrikken Valmont SM A/S, tidligere kendt under navnet Sønderjyllands Maskinfabrik.

.

Den nuværende Aabenraa Kommune blev skabt gennem en sammenlægning af fem kommuner i forbindelse med Strukturreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 2007. Arealmæssigt er den landets niendestørste og har formelt status som landkommune. Samtidig er den i høj grad defineret af sin position som den store grænsekommune, der gennemskæres af de største vej- og togforbindelser til Tyskland og ved Padborg rummer et stort transport- og logistikcenter.

Aabenraa er den kommune, der har flest tyske skoler og samtidig den af grænsekommunerne, hvor flest pendler over grænsen fra Tyskland for at arbejde på danske arbejdspladser. Hovedbyen Aabenraa rummer Sønderjyllands store akuthospital og en række store uddannelsesinstitutioner. Politisk fik den nuværende kommune fra sin dannelse en socialdemokratisk borgmester. Efter valgene i hhv. 2013 og 2017 var der flertal i byrådet for en borgmester fra Venstre. Indkomstniveauet er lidt lavere end på landsplan.

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner