En sortbæltet galloway-tyr knejser fra toppen af de overgroede indlandsklitter i Jyllands sydligst beliggende skovområde, Frøslev Plantage. Den store nåletræsplantage blev i 1870’erne anlagt på indsanden Frøslev Sand, der opstod med sandflugten i slutningen af sidste istid for ca. 12.000 år siden. I dag dækker plantagen ca. 1.200 ha og er et af blot tre steder i verden, hvor man kan se de såkaldte klimper: fladtoppede bakker eller klitter, som er skabt af tørvedannelse og sandflugt.
.
I al sin forårspragt holder en han af sortstrubet bynkefugl et vågent øje med omgivelserne fra udsigtsposten i toppen af et udgået træ. Den lille, farvestrålende spurvefugl ynglede for første gang i Danmark 1942‑43 i Frøslev Mose. I 1960’erne forsvandt den dog igen, og først i 1992 genindvandrede den fra Tyskland. Selv om sortstrubet bynkefugl siden har spredt sig til store dele af landet, huser Frøslev Mose og Plantage stadig en af landets største ynglebestande.
.

Frøslev Plantage ligger mindre end en kilometer fra den dansk-tyske grænse, hvilket gør den til Jyllands sydligst beliggende skovområde. Oprindelig fungerede det store område som græsningsareal for bønderne i Frøslev, men blev i ca. 1871 opkøbt og tilplantet af det preussiske forstvæsen. I dag har Frøslev Plantage et areal på ca. 1.200 ha. Heraf ejes godt 1.000 ha af staten, mens resten er privatejet.

Den store plantage ligger på indsanden Frøslev Sand, som blev til, da Tinglev Hedeslette efter isens tilbagesmeltning blev udsat for sandflugt, der her efterlod et 1‑1,5 m tykt lag flyvesand. For 800‑900 år siden blev Frøslev Sand formentlig ramt af en hedebrand, som efterfølgende førte til den voldsomme sandflugt, der skabte de for området så karakteristiske klimper og polde. Mens poldene er mere typiske indlandsklitter, er klimperne fladtoppede bakker, der er dannet, ved at vinden har blæst sandet væk omkring de tørvelag, som opstod i fugtige lavninger på heden. Under tørven er udvasket jern og aluminium, der blev transporteret ned gennem jordlagene og udfældet som et 0,5‑1 m tykt, rødbrunt allag. Da allaget forhindrer vandet i at synke ned i jorden, opstod der moser oven på mange af klimperne. I dag bliver klimperne og poldene friholdt for skov, hvilket også gælder de åbne hedeområder, der afgræsses for at forhindre tilgroning.

De træbevoksede dele af Frøslev Plantage består hovedsagelig af store, ensartede bevoksninger af rødgran og andet nåletræ. Dertil kommer en smule egekrat samt yngre løvtræsbeplantninger. Plantagen har været hårdt ramt af stormfald i bl.a. 1967, 1999 og 2013. Stormen i 2013 var særlig hård ved plantagen, da den væltede ca. 55.000 m3 træ, svarende til ca. 20 % af plantagen. Ved den efterfølgende genplantning har man forsøgt at skabe et mere varieret skovbillede ved at indplante både løv- og nåletræ.

Plantelivet afspejler den magre, sandede jordbund med bl.a. bølget bunke, sandstar, bjergrørhvene, blåtop, hedelyng, revling, blåbær, skovstjerne og alm. engelsød. Flere steder findes der også tætte bevoksninger af ørnebregne. Dertil kommer et rigt svampeliv, der tæller flere hundrede forskellige arter.

Der er iagttaget næsten 150 forskellige fuglearter i plantagen, og både sortstrubet bynkefugl og turteldue har her et af deres vigtigste danske yngleområder. Derudover omfatter ynglefuglene bl.a. stor hornugle, sortspætte, vendehals, natravn og rødrygget tornskade. Pattedyrene er repræsenteret af både krondyr, dådyr, rådyr og skovmår, og nær Frøslevlejren har vilde kaniner anlagt store kolonier.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Aabenraa Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove