Befolkningstallet faldt efter områdets indlemmelse i Preussen i 1867. I midten af 1800-tallet spillede skibsfarten en stor rolle omkring Aabenraa med havn, skibsværfter og søfarende, men med fremkomsten af dampskibe mistede erhvervene deres betydning. Flere industrier åbnede i Aabenraa i anden halvdel af 1800-tallet, og omkring århundredskiftet begyndte tillige en industrialisering af områdets råstofudvinding. Størstedelen af befolkningen var dog stadig beskæftiget i landbruget, der i stigende grad orienterede sig mod husdyrhold.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Aabenraa Kommune.
Fregatten Cimber fra Jørgen Bruhns Skibsværft på Kalvø blev verdensberømt, da det i 1857 satte rekord for rejsen fra Liverpool syd om Sydamerika til San Francisco på 104 dage. Illustrationen blev bragt i april 1858 i The Illustrated London News.
Administrativ inddeling
Ved begyndelsen af 1850 lå det nuværende kommuneareal overvejende i Aabenraa Amt, den vestlige del samt området omkring Stubbæk og vest for Rinkenæs i Tønder Amt, og området omkring Bolderslev i Haderslev Amt samt området omkring Padborg og Kruså i Flensborg Amt. I løbet af 1850 overgik området omkring Uge, nogle småbidder omkring Hjordkær samt et område vest for Bolderslev fra Tønder til Aabenraa Amt. Året efter overgik endnu to områder vest for Bolderslev samt området omfattende og omkring Bolderslev fra hhv. Tønder og Haderslev Amt. Derudover overgik et område vest for Rinkenæs og omkring Stubbæk fra Tønder Amt til Aabenraa Amt.
Som følge af afståelsen af Slesvig i 1864 og indlemmelsen i Preussen blev områdets administration omlagt. Så nogenlunde fulgte den nye Kreisinddeling de gamle amtsgrænser, så området nu var fordelt overvejende på Kreis Apenrade og derudover den vestlige del i Kreis Tondern og området omkring Kruså og Padborg i Kreis Flensburg. Området fordelte sig efter reformen på omtrent 120 enheder, heraf en Stadt (Aabenraa), to Forstgutsbezirken (Aabenraa og Glücksborg) og et Gutsbezirk (Stoltelund). Resten var Gemeinden. Indtil Genforeningen i 1920 var den væsentligste administrative forandring, at Gemeinde Kolstrup i 1901 blev indlemmet i Aabenraa. Derudover var der mindre kommunesammenlægninger og -ændringer i løbet af perioden.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Efter områdets indlemmelse i Preussen i 1867 faldt befolkningstallet. I de første år primært som følge af en national afvandring til Danmark, senere, under masseudvandringen i 1870’erne og 1880’erne, hovedsagelig pga. en socialt betinget oversøisk udvandring. I 1871 var der godt 32.000 indbyggere i den nuværende Aabenraa Kommune, og i 1885 var tallet faldet til knap 31.000. Først ved folketællingen i 1905 var befolkningstallet atter nået op på niveau med 1871. Under 1. Verdenskrig faldt omkring 1.300 personer født inden for den nuværende kommunes grænser. I 1919 var der omkring 35.500 indbyggere i det nuværende kommuneområde.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Der skete flere væsentlige forbedringer i samfærdslen igennem perioden. Der var allerede god vejforbindelse sydpå til Flensborg, og i årene 1852‑53 åbnedes chausséen fra Aabenraa til Haderslev. Fra 1852 var der fra havnen i Aabenraa ugentlig dampskibsforbindelse til København, der dog blev indstillet efter 1864, og fra 1875 en fast ruteforbindelse til Sønderborg.
Med åbningen af jernbanestrækningen mellem Vojens og Flensborg i 1864 og forlængelsen til den nye grænsestation ved Vamdrup (i den nuværende Kolding Kommune) i 1866 blev den centrale del af den nuværende Aabenraa Kommune knyttet tættere til nabobyerne Flensborg og Haderslev. Banen fulgte højderyggen 6‑7 km vest for Aabenraa, hvortil en stiklinje fra stationen ved Rødekro åbnede i 1868. Længere sydpå blev Tinglev et jernbaneknudepunkt med forbindelse til Tønder i 1867 og Sønderborg i 1901.
Omkring århundredskiftet blev der anlagt smalsporede lokalbaner, de såkaldte Kleinbahnen, fra Aabenraa til hhv. Gråsten i 1899 og Løgumkloster i 1901. På grund af en meget snirklet linjeføring, der skulle forbinde så mange sogne som muligt med hovedbyerne, fik de øgenavnet »Æ Kringelbahn«. Således gik turen fx fra Aabenraa til Gråsten ned forbi Sønder Hostrup og Felsted for derefter at gå nordpå til Varnæs for så atter at dreje sydpå over Bovrup til Gråsten.
Under 1. Verdenskrig oprettede den tyske marineforvaltning en flyvestation til vandflyvere i Aabenraa; anlægget blev i 1917 udvidet med hangarer med plads til 18 fly.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Lerskovbatteriet i Lerskov Plantage vidner om, at området under 1. Verdenskrig var en del af det tyske rige. For at imødegå en invasion nordfra anlagde den tyske hær i årene 1916- 18 Sikringsstilling Nord på tværs af Sønderjylland. Efter Genforeningen i 1920 blev størstedelen af anlæggene fjernet af den danske hær, men flere steder er det stadig muligt at se resterne af kanonbatterier og bunkers.
Hovedparten af befolkningen var beskæftiget inden for landbrug, hvor der som tidligere blev dyrket korn på de fede jorder på Løjt Land og Sundeved, mens studeavl havde større udbredelse vest for højderyggen. Kornproducenterne blev dog presset af billigt korn fra USA, Ukraine og Donaulandene, og i løbet af perioden skete der en gradvis omlægning til husdyrbrug med opdræt af malkekvæg og svineavl.
På østkysten, specielt omkring Aabenraa og Løjt Land, var der i midten af 1800-tallet mange tilknyttet søfart og skibsbyggeri. I Løjt Sogn var omkring 200 personer beskæftigede ved søfart i midten af 1840’erne som enten kaptajner, styrmænd eller menige søfolk. I 1860 var der fem træskibsværfter omkring Aabenraa, inkl. Jørgen Bruhns Skibsværft på Kalvø, med tilsammen 220 ansatte, men allerede i 1876 var antallet reduceret til tre, og i løbet af få år, samtidig med dampskibenes fremmarch, forsvandt denne industri fuldstændigt fra byen såvel som den store hjemmehørende flåde af sejlskibe. Denne udvikling betød dog ikke, at havnen mistede sin betydning for by og opland. I 1899 blev kajpladsen udvidet med anlæggelse af den nye Sydhavn.
Af nye industrier kom jernstøberier og maskinproduktion til i Aabenraa. Særligt Stallknechts Jernstøberi fra 1852 var i en lang årrække dominerende, og i hhv. 1883 og 1899 åbnede desuden Boy Bastiansens maskinfabrik og Maskinfabrikken Heinrich Callesens (senere Aabenraa Motorfabrik Heinrich Callesen A/S). Både Stallknechts og Boy Bastiansens fabrikker måtte dog lukke i hhv. 1910 og 1914 pga. konkurrence fra de industrielle støberier i de større tyske byer længere sydpå.
Omkring århundredskiftet skete der en industrialisering af områdets råstofudvikling, specielt grusgravning og mergelbrydning. Fra gammel tid havde grus- og sandgrave typisk været drevet lokalt, men den forbedrede infrastruktur, ikke mindst jernbanen, der løb igennem området og fulgte højderyggen og dermed det område, hvor den største forekomst af grus i undergrunden fandtes, betød en professionalisering. Den første store grusgrav i området var Kieswerk Ukfeld (Grusgraven på Uge Mark), der blev oprettet i 1903. Det første år var der 50 ansatte, fem år senere var der 80. I 1906 blev grusgraven opkøbt af Aabenraa Kreds, men efter få år som offentligt ejet grusgrav blev den bortforpagtet til firmaet Brandt i Rendsburg for 3.000 mark årligt. Mergelgravning havde en opblomstring i årene efter århundredskiftet, hvor meget af områdets landbrugsjord var udpint. Blandt andet var der mergelgravning ved Frøslev, Padborg og Kruså, som i årene 1905‑08 beskæftigede op til 100 mand. Også ved Øbening, Egvad Sogn, var der mergelgravning med mellem 50 og 100 ansatte.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik
Det altoverskyggende spørgsmål var det nationale. De sydvestlige dele af den nuværende Aabenraa Kommune hørte med til den del af Nordslesvig, hvor der var flest tysksindede. Ved afstemningen i 1920 var der således høje tyske stemmetal i Tinglev, Burkal, Bov, Ravsted, Bylderup og Hellevad Sogne samt i Rise og Aabenraa. I alt blev der afgivet godt 11.000 danske stemmer ved folkeafstemningen i 1920 mod 5.000 tyske.
Mere om politik i kommunen
H.P. Hanssen – De danske sønderjyders leder
H.P. Hanssen, ca. 1910. Den dansksindede politiker var præget af dels sin opvækst på gården Nørremølle ved Snogbæk, dels sin uddannelse på bl.a. Askov Højskole. Hans pragmatiske tilgang til kampen for danskheden kom bl.a. til udtryk, da han og flere andre ledende skikkelser i 1914 opfordrede dansksindede mænd til ikke at flygte fra tysk militærtjeneste under devisen »Gør din pligt, og kræv din ret« – retten til at være dansk.
H. P. Hanssen (1862‑1936) var en dansksindet politiker og fra 1893 redaktør på avisen Hejmdal. I 1888 tog han initiativ til Vælgerforeningen for Nordslesvig og indledte dermed sit nationalpolitiske virke. I årene 1896‑1908 repræsenterede han de dansksindede slesvigere i den preussiske landdag og 1906‑19 i den tyske rigsdag.
Efter det tyske nederlag i 1. Verdenskrig krævede H.P. Hanssen grænsespørgsmålet løst ved en folkeafstemning. I modsætning til de (dansk)nationalistiske krav om en grænse syd for Flensborg, ønskede H.P. Hanssen en grænse lig den, der endte med at blive stemt igennem i 1920. I 1919 blev han midlertidigt optaget i den danske regering som minister for sønderjyske anliggender, og i årene 1924‑26 var han medlem af Folketinget for Venstre. I sine sidste år satte han sit markante præg på Sønderjylland som formand for Sprogforeningen, initiativtager til Landeværnet og med kritik af det nazistiske styre i Tyskland. H.P. Hanssen, ca. 1910. Den dansksindede politiker var præget af dels sin opvækst på gården Nørremølle ved Snogbæk, dels sin uddannelse på bl.a. Askov Højskole. Hans pragmatiske tilgang til kampen for danskheden kom bl.a. til udtryk, da han og flere andre ledende skikkelser i 1914 opfordrede dansksindede mænd til ikke at flygte fra tysk militærtjeneste under devisen »Gør din pligt, og kræv din ret« – retten til at være dansk.
Social- og sundhedsforhold
I begyndelsen af 1850’erne oprettedes et fattigsygehus med plads til 14 patienter i Persillegade 6 i Aabenraa. Da garnisonen i 1888 flyttede til Haderslev, blev garnisonssygehuset overtaget af byen. Efter en influenzaepidemi i 1892 blev manglen på hospitalspladser åbenbar, og der blev oprettet et nyt stort sygehus på Bjerggade i Aabenraa med plads til 40 senge, som i 1911 blev udvidet til 70 sengepladser. I 1910 blev der i Aabenraa, sammen med Haderslev og Sønderborg Kredse, oprettet et tuberkulosehospital.
Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen
Skole og uddannelse
Aabenraas status som søfartsby blev understreget af en statsanerkendt navigationsskole, der i 1877 flyttede op på nuværende Bjerggade i nye bygninger, hvorfra der var udsigt over fjorden, og hvor der fra toppen af det flade tårn kunne laves positionsmålinger. Der blev ligeledes i 1868 oprettet en teknisk skole og handelsskole i byen, Gewerbliche Fortbildungsschule, den første af sin art i Sønderjylland. I årene 1905‑06 blev Königliche Preussische Realschule på Forstallé opført.
Mere om skole og uddannelse i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Aabenraa Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Aabenraa Kommune
- Middelalderen i Aabenraa Kommune
- 1536-1850 i Aabenraa Kommune
- 1920-1970 i Aabenraa Kommune
- 1970-2007 i Aabenraa Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
