Løjt Kirke fra 1100-tallet
Løjt Kirke fra 1100-tallet. Af . Begrænset anvendelse

Middelalderen i Aabenraa Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Aabenraa Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Løjt Kirke blev opført i 1100-tallet af marksten indsamlet i lokalområdet. Allerede i 1200-tallets første del blev koret udvidet. Herefter fulgte i senmiddelalderen opførelsen af et sakristi på korets nordside, to kapeller østligt på skibet (i billedet), våbenhus foran skibets syddør og tårn med et såkaldt tørninglensk spir med pyramideformet spirkonstruktion samt fire blændingsprydede spidsgavle i vest. I 1521 omtales klerken Petrus Wendl fra Cammin Stift i Pommern som evig vikar (alterpræst) ved Sankt Annæ alter i Løjt Kirke og kan derfor meget vel have celebreret sjælemesserne i et af kapellerne i billedet.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Befolkningsvæksten i vikingetiden fortsatte ind i middelalderen, og der opstod en lang række bebyggelser; derudover rejstes mange kirker. Bebyggelsesmønsteret var præget af de naturgivne forhold, idet den østlige frugtbare del var tættere bebygget end hedesletten i vest. Landbruget var domineret af kornavl, dog var der også i nogle områder et betydeligt opdræt af kvæg. Fra midten af 1300-tallet blev området ramt af den sorte død. Aabenraa forblev en mindre købstad gennem perioden. I senmiddelalderen oprettedes et indbringende toldsted ved Nybøl.

Administrativ inddeling

Den nuværende kommune lå i middelalderen i hertugdømmet Sønderjylland/ Slesvig. Områdets sogne lå i tre forskellige sysler og fem forskellige herreder. De nordligste sogne (Egvad, Hellevad og Øster Løgum) hørte til Sønder Rangstrup Herred i Barvidsyssel. Sognene omkring Aabenraa (Bjolderup, Hjordkær, Løjt, Rise og Aabenraa) hørte til Rise Herred i Ellumsyssel, ligesom sognene i Lundtoft Herred syd for Aabenraa Fjord (Ensted, Felsted, Holbøl, Kliplev, Uge og Varnæs) og Slogs Herred i kommunens sydvestlige del (Burkal, Bylderup, Ravsted og Tinglev). Endelig lå Bov Sogn med tilføjelse af landsbyen Frøslev fra Hanved Sogn i Vis Herred i Sydslesvig. I kirkelig henseende hørte alle kommunens sogne i middelalderen til Slesvig Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I den tidlige middelalder fortsatte den befolkningstilvækst, der var indledt i løbet af vikingetiden. På baggrund af navnestoffet kan der udledes nogle hovedlinjer om bebyggelsens udvikling i området i den tidlige middelalder. Både øst og vest for israndslinjen ligger der en del bebyggelser med gamle endelser som -lev og -sted (Tinglev, Kliplev, Bolderslev, Ravsted, Felsted, Ensted). Det tyder på, at den nord-syd-gående transportrute langs vandskellet også længe før middelalderen har spillet en stor rolle for bebyggelsens placering i området. Men spredt ud over hele kommunen ligger der desuden en lang række torpbebyggelser (-rup, -drup og -bøl), der vidner om en forholdsvis massiv udvidelse af bebyggelsen overalt i kommunen i den sene vikingetid og den tidlige middelalder. Sydligst i kommunen findes store områder med moser, bl.a. Frøslev, Tinglev og Kragelund Moser, som alle i middelalderen var stort set ubebyggede. Her ligger landsbyerne spredt og ofte placeret tæt ved vandløb som fx Store Jyndevad, Rens og Uge. I romansk tid rejstes 17 kirker i kommuneområdet, i senmiddelalderen kom endnu to til.

Den sorte død fra omkring 1350 og de efterfølgende kriser i 1300-tallet og begyndelsen af 1400-tallet førte i kommunen til nedlæggelse af en enkelt kirke, nemlig Ønlev Kirke. Den blev antagelig nedbrændt, og sognet efterfølgende nedlagt under kong Erik af Pommerns kampe med de holstenske grever omkring 1420. Sognets landsbyer blev fordelt mellem nabosognene indtil 1521, hvor enkelte af dem kom til at udgøre det nyoprettede Hjordkær Sogn. En enkelt landsby, Petersborg syd for Urnehoved, blev opgivet i løbet af 1300-tallet.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Hærvejsstrøget går gennem kommunen og passerer vest om Aabenraa og fortsætter mod syd til Kliplev og Bov for derfra at fortsætte videre sydpå. Vejen er fredet over den lange strækning fra Immervad Bro til Hovslund og videre fra Nybøl ved Hjordkær og frem til Kliplev. Ved Nybøl opstod et trafikalt knudepunkt, da den nord-syd-gående Hærvej her havde forbindelse til vejene mod hhv. Tønder og Ribe, og der blev også oprettet et toldsted. Hærvejen passerer derudover forbi Urnehoved.

I kommunen findes derudover to fredede brudstykker af ældre stenbrolagte veje: Den Krumme Vej ved Bov, som formentlig er samtidig med Flensborg, da vejen i middelalderen var byens eneste adgang mod nord, samt Dimen ved Stollig nord for Aabenraa.

Den dybe Aabenraa Fjord har igennem hele middelalderen udgjort en vigtig adgangsvej til Aabenraa og ikke mindst til det bagvedliggende land. Således fik cistercienserklosteret i Løgumkloster i 1257 toldfrihed for deres handel over havnen i Aabenraa. De vanskelige topografiske forhold omkring Aabenraa besværliggjorde dog i nogen grad forbindelsen ind i landet.

Spor af tidligere tiders småbådsbrug er fundet flere steder i området. På vestsiden af øen Barsø er der således fundet en 3,7 m lang stammebåd med et tilhørende åreblad fra 1000-tallet, og i Genner Bugt er der nær det tidligere Jørgen Bruhns Skibsværft på Kalvø fundet en stammebåd af bøg fra 1200-tallet og et krabbeanker af træ. Brugen af stammebåde var muligvis udbredt inden for kystnær fjord- og åsejlads i middelalderen og fortsatte da også i området helt frem til 1900-tallet.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Bebyggelsen i kommunen er på mange måder præget af at have været beliggende på begge sider af Hovedstilstandslinjen, og at store dele af kommunen derfor ligger på den store hedeslette vest for dette. Her er der naturligt længere imellem landsbyerne end på den frodige moræne øst for israndslinjen. Kommunen er derfor også karakteriseret af nogle forholdsvis store sogne i både den midterste og den vestligste del af kommunen. Det gælder bl.a. Øster Løgum, Rise, Bjolderup, Tinglev og Bov. Sognene på morænen er mindre.

I kommunen findes som nævnt mange landsbyer, som er anlagt i overgangen mellem vikingetid og middelalder, og det har i flere tilfælde været muligt at udgrave dele af disse landsbyer. Ved Hydevad syd for Hellevad er der udgravet rester af en gård fra tidlig middelalder (1050‑1250). I den nordøstlige udkant af Løjt Kirkeby er der undersøgt spor efter bebyggelse fra vikingetid og tidlig middelalder (800‑1200), antagelig er der tale om den nuværende landsbys forgænger. Ved store udgravninger ved Sønder og Nørre Ønlev er der undersøgt flere gårde fra den tidlige middelalder lige uden for begge landsbyer. På østsiden af Hærvejen, ca. 2 km syd for Urnehoved tingsted, er der undersøgt en nedlagt landsby, Petersborg. Landsbyen blev etableret omkring år 1100 og udviklede sig i løbet af 1100-tallet til fire gårde, der lå langs Hærvejen. I løbet af 1200-tallet flyttede landsbyen 200 m mod syd, hvor gårdene placeredes som en hestesko med en forte i midten. Landsbyen voksede til ti gårde, indtil den blev nedlagt i løbet af 1300-tallet. Syd for Felsted er der i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen udgravet en enkeltliggende, firlænget gård fra 1200-tallet. I nærheden af Frøslevlejren er der udgravet en gård fra 1200‑1300-tallet, der var blevet overlejret af et tykt lag sand i forbindelse med en sandflugt, der må have ført til gårdens opgivelse. De udgravede huse er i alle tilfælde rammehuse, dvs. huse, der bærer taget på ydervæggene. De har jordgravede stolper og normalt rette, sjældent buede vægge. En del huse er forsynet med udskud langs en eller begge langsider.

Der er ikke udgravet gårde og huse fra senmiddelalder i området. Derimod er der midt mellem landsbyerne Mjøls og Lunderup udgravet en smedje med to esser, to amboltgruber samt en trækulsmile. Smedjen, der lå uden forbindelse til anden bebyggelse, dateres til 1200-tallet.

Langt det største erhverv i middelalderen var landbruget, og her udgjorde kornavlen den største del af landbrugets produktion. Byg, havre og rug var de dominerende kornsorter, men der var store regionale forskelle. På morænejorden i kommunens østlige del var havre og byg de dominerende sorter, mens rug og efterhånden også boghvede var mere velegnet til de lettere jorder mod vest. I den midterste del af området bredte græsset sig desuden på de sandede hedesletter langs åløbene og skabte grundlaget for et betydeligt opdræt af kvæg. Som i hele Sønderjylland intensiveredes opdrættet af okser til eksport i senmiddelalderen, og mange bønder i landsbyerne på hedesletten opdrættede okser, der blev solgt til de store oksehandlere i Flensborg og Haderslev. I et mindre omfang gjaldt det også heste, og stort set alle gårde havde også en vis mængde får gående på græsningsarealerne. I områder med skov, dvs. særligt øst for Hovedstilstandslinjen, var der også en vis produktion af svin. Desuden viser afgifter til lenene, at bønder i en del af de mere ekstensivt dyrkede sogne i geestområder leverede store afgifter i honning, hvilket ikke var tilfældet fra de intensivt dyrkede områder på østkysten.

Kommunen har, bortset fra Aabenraa Fjord, ikke nogen lang kystlinje, hvorfor fiskeriet i det åbne vand ikke spillede nogen stor rolle for de fleste bønder. Men mange har dog taget del i fiskeriet netop i fjorden og i Lillebælt; det samme må gælde borgerne i købstaden. Senest fra 1421 kendes Aabenraas byvåben med de tre makreller, der viser, hvor stor betydning fiskeriet og handelen med fisk havde for byens borgere.

Aabenraa, som formentlig blev købstad i første halvdel af 1200-tallet, blev ikke nogen stor by i løbet af middelalderen trods en god havn, dertil var adgangsforholdene alt for besværlige. Det er således betegnende for byen, at der ikke var en eneste købmand fra Aabenraa, som tog del i senmiddelalderens studehandel. Byens borgere har vel, ud over fiskeriet, bedrevet normale byhåndværk, men der er ikke fundet spor heraf hverken arkæologisk eller igennem de skriftlige kilder. Kun skomagerlavet er kendt gennem deres skrå fra 1496. Byen havde ikke nogen egen bymark, men derimod græsningsrettigheder på jord hele vejen rundt om byen. Ifølge Aabenraas bykrønike fra 1620 groede der meget humle på skråningerne uden for byen, og byen var kendt for sit gode øl, kaldet »kükelhaen «. Endvidere kom nærheden til hertugdømmets største by, Flensborg, til at spille en betydelig rolle for byens og hele områdets udvikling.

Ved Nybøl blev der oprettet et toldsted, der fik navnet Toldsted. Det nævnes første gang i 1487, men menes at være anlagt af hertug Adolf mellem 1435 og 1440. Der blev her opkrævet både passagetold og studetold, og det blev et af de mest indbringende toldsteder både for den slesvigske hertug og senere for den gottorpske hertug. Desuden er der fundet flere guld- og sølvmønter omkring Toldsted ved Nybøl.

I senmiddelalderen voksede herregården Søgård under slægten Ahlefeldt frem som den helt dominerende borg i området. Slægten udvidede i løbet af 1300- og 1400-tallet deres jordtilliggende under Søgård, således at der i senmiddelalderen lå 252 fæstegårde til herregården, langt de fleste i Aabenraa Kommune. Godset havde på mange måder stor betydning for området. Således lod brødrene Gregers og Frantz von Ahlefeldt før 1559 Bjerndrup Kirke ved Kliplev nedrive.

I det kuperede terræn i den østlige del af kommunen blev vandkraften udnyttet til mølledrift, og der er kendskab til flere vandmøller tilbage fra 1200-tallet, fx den endnu eksisterende Rundemølle sydøst for Genner fra første halvdel af 1200-tallet. I Varnæs Sogn findes et stensat vandløb, Bovrup Tangsbæk, med betydelige rester af bl.a. dæmninger og stigbord, der ligger i og langs med bækken. Anlægget stammer fra vandmøllen Blåmølle, der kendes fra perioden 1231‑1598. De øvrige store møller i kommunen var Brundlund Mølle, møllen ved Kruså samt møllen ved Store Jyndevad.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

Fra området kendes flere skattefund. Ved den nedlagte landsby Petersborg er der fundet en møntskat bestående af 53 tyske mønter fra Köln fra 1170’erne. Ved Årslev er der fundet en oppløjet skat bestående af 17 franske mønter af typen gros tournois fra begyndelsen af 1300-tallet. En næsten tilsvarende skat bestående af 17 tyske og franske mønter fra omkring år 1300 er fundet midt mellem Nørre og Sønder Ønlev. Der er også gennem tiden indkommet flere spændende detektorfund, bl.a. ærkebiskop Carl Eriksens segl, der blev fundet ved Bov ikke langt fra Hærvejen. Carl Eriksen var ærkebiskop i Lund 1325‑34.

Videre læsning

Læs mere om historie i Aabenraa Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder