Alice Buchhaves skulptur er opstillet på Markedspladsen i Løgumkloster i 1981 til minde om det usædvanlige samarbejde mellem gøgleren Carlo Peter Grønbæk Sørensen, formand for Danmarks Tivoli Forening Valdemar Jessen og og sognepræst i Løgumkloster Anders Bork Hansen.
.
Befolkningsudviklingen i Løgumkloster 1801-2020.
.
Det centrale Løgumkloster, 2020. Byens centrum er i området omkring Markedsgade, Storegade og Østergade. Syd for dette område ligger Løgumkloster Kirke. I kortets nordligste del ses Omfartsvej-Bredebrovej, der leder den gennemgående trafik nord om byens centrum. Ved Grønnevej ligger Løgumkloster Distriktsskole.
.
Den brostensbelagte lindeallé Vestergade i den vestligste del af Løgumkloster. Mod nord støder gaden op til Markedsgade, der ses gennem træerne til højre, og mod syd til Storegade. Tilsammen danner de tre gader en trekant, hvor byens forretningsliv er koncentreret. Her ligger også Markedspladsen, hvor der bl.a. afholdes det årligt tilbagevendende kræmmermarked Kloster Mærken.
.
Løgumkloster Kirke er et af de ældste større teglstensbyggerier i Jylland. Dens plan er inspireret af cistercienserordenens kirker i Fontenay og Jouy i Frankrig, men har også et nært slægtskab med den tidligste sjællandske teglstensarkitektur. Kirken er på vellykket vis præget af symmetri i sine individuelle bygningselementer, hvilket i høj grad bidrager til at gøre Løgumkloster Kirke til et arkitektonisk mesterværk.
.

Løgumkloster har en befolkning på 3.556 og et areal på 3,3 km2. Byen ligger på den nordlige del af Tinglev Hedeslette, hvor Lobæk fra nord og Løgumkloster Bæk fra syd forenes til Brede Å, der strømmer mod vest til Ballummarsken og Vadehavet. Løgumkloster ligger 14 km fra Tønder, 34 km fra Ribe, 40 km fra Haderslev og 30 km fra Aabenraa. Byens handelsaktiviteter er fortrinsvis koncentreret i Markedsgade i byens vestlige del, men der er også butikker i Storegade og Østergade. Den gennemgående trafik fra vest og sydøst er ført uden om byen på sydskråningen af Toftlund Bakkeø via vejforløbet Krusåvej‑Omfartsvej‑Bredebrovej. Indtil midten af 1960’erne holdt byudviklingen sig i det store og hele til området vest og nord for linjen Engvej, Jørgensgaardvej, Østergade, Sølstedgårdvej og Stationsvej; siden er der opført parcelhuse øst for Engvej, i området mellem Jørgensgaardvej og Dravedvej og nord for Tønder Landevej. Det seneste boligbyggeri består af parcelhuse og rækkehuse på begge sider af Landeby Bæk nord for vejen til Bredebro. Byens industri samt de offentlige værker er koncentreret i et mindre område mellem Tønder Landevej, Stationsvej og Dravedvej.

Stednavnets betydning

Navnet kendes fra 1397, hvor det optræder i formen Lughumcloster. I senere kilder findes det som Løgum Closter (*1412), Lyom Closter (*1444) og Lumecloster (1500). Navnet er sammensat af landsbynavnet (Nørre) Løgum (*1190-97 Lugum, Løgum) og substantivet kloster, med den samlede betydning »klosteret i/ved Løgum«. Der var således oprindelig tale om navnet på et cistercienserkloster oprettet i 1173; da klosteret nedlagdes i forbindelse med Reformationen, videreførtes navnet på den omkringliggende bebyggelse. I klostertiden kendtes stedet også ved det latinske navn Locum Dei (*1173), der direkte oversat betyder »Guds sted«, men tydeligvis også spiller på det lokale landsbynavn. Løgum er en flertalsform af det gammeldanske substantiv løgh »vand, badevand«, muligvis sigtende til det mosefyldte område mellem Nørre Løgum og Vadehavet.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Tønder Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer