Tønder Kommune blev dannet ved Strukturreformen i 2007 ved en sammenlægning af Tønder, Løgumkloster, Nørre‑Rangstrup, Skærbæk, Bredebro og Højer Kommuner. Hovedbyerne i de tidligere kommuner udgør sammen med Agerskov og Møgeltønder de otte største byer. Den arealmæssigt store kommune har en lav befolkningstæthed og ligger i det sydvestligste hjørne af Danmark. Dens naboer mod nord og øst er Esbjerg, Haderslev og Aabenraa Kommuner. Mod vest ligger Vadehavet og Vesterhavet, og i syd grænser kommunen op til Tyskland.
Kommunens placering i Sønderjylland har gennem århundreder budt befolkningen på en omskiftelig tilværelse tæt knyttet til kampe om det nationale tilhørsforhold. Kommunens område har været del af hertugdømmet Sønderjylland, senere Slesvig, og i 1500‑tallet var noget af området en del af Kongeriget Danmark, mens en anden del hørte under den gottorpske hertug. Efter krigen i 1864 overgik området til Preussen og Østrig, og mænd fra området kom derfor til at kæmpe på tysk side under 1. Verdenskrig. Efter afstemningen i 1920 blev den nye dansk‑tyske grænse trukket syd for Tønder.
Et ligeledes omskifteligt, men mere fredeligt fænomen, er Vadehavet i den vestlige del af kommunen. Her, foran digerne, hvor tidevandsforskellen er landets største, foregår naturlige kystprocesser: Sedimenter kommer med højvandet og bliver tilbageholdt af marskvegetationen, hvilket gør, at marsken vokser i højden og mod vest. Det meste af marskområdet er dog inddiget for at beskytte bebyggelser og landbrug mod oversvømmelse. I 1100‑tallet anlagde indbyggerne deres gårde på højtliggende moræneknolde, og de etablerede de såkaldte værfter til deres landsbyer netop for at undgå oversvømmelse. I 1500‑tallet påbegyndtes inddigningen og landindvindingen, og i dag udgør Tøndermarsken med et areal på ca. 85 km2 det største samlede marskareal i Danmark. Store bestande af viber, sortterner og store kobbersnepper yngler i Tøndermarsken, ligesom den er rasteplads for mange vade‑ og andefugle.
Kendt er også fænomenet »sort sol«, hvor kæmpestore flokke af stære om foråret og efteråret flyver i formation for til sidst at overnatte i tagrørene. Med placering vest for Hovedstilstandslinjen er Tønder Kommunes landskab et udpræget hede‑ og slettelandskab, hvor den store Tinglev Hedeslette gennemskæres af Brede Å‑ og Vidå‑systemerne, som udløber i Vadehavet ved hhv. Ballum Sluse og Vidå Sluse efter at have passeret Højer Sluse. En 9 km lang dæmning gennem Vadehavet forbinder Rømø med fastlandet. Øen, der beskytter Vadehavet mod Vesterhavets bølger, er et yndet turistmål med kilometerlange, brede sandstrande. Længere østpå og inde i landet findes den meget gamle naturskov Draved Skov, som siden år 2000 har ligget urørt hen og rummer et stort antal sjældne svampe og insekter. Tæt herpå ligger den ca. 400 ha store Kongens Mose, hvor der tidligere blev indvundet tørv til brændsel.
Tønder opstod i 1000‑tallet og blev tidligt et knudepunkt med vejforbindelser til Ribe og til Hærvejen. Hertug Erik Abelsen påbegyndte i slutningen af 1200‑tallet anlæggelsen af borgen Tønderhus, som i begyndelsen af 1500‑tallet blev nedrevet og erstattet af et renæssanceslot. En del af slottets portbygning står stadig, og her har Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder haft til huse siden 1923. Løgumkloster er opstået omkring cistercienserklosteret Løgum Kloster, der blev anlagt ved Brede Å i 1173. Klosteret nedlagdes i 1500‑tallet, men kirken og østfløjen er stadig bevaret. Kirken er et godt eksempel på Valdemarstidens teglstensarkitektur. Der er stadig stor aktivitet omkring klosteret i dag, idet folkekirkens præster og andre ansatte videreuddanner sig her. Ligeledes er der højskole med fokus på kristendomsundervisning for voksne samt et refugium og en efterskole. Løgumkloster Kirke er et af de ældste større teglstensbyggerier i Jylland. Dens plan er inspireret af cistercienserordenens kirker i Fontenay og Jouy i Frankrig, men har også et nært slægtskab med den tidligste sjællandske teglstensarkitektur. Kirkens lange tilblivelsesproces, der strakte sig over store dele af 1200-tallet, har også påvirket arkitekturen med både romanske rundbuer og gotikkens spidsbuer. Alligevel er den på vellykket vis præget af symmetri i sine individuelle bygningselementer, hvilket i høj grad bidrager til at gøre Løgumkloster Kirke til et arkitektonisk mesterværk.
Tæt på Møgeltønder finder vi slottet Schackenborg, som ligger på det sted, hvor Ribebiskoppens borg Møgeltønderhus tidligere lå. Schackenborg er opført i 1660’erne, blev testamenteret til prins Joachim og drives i dag af Schackenborg Fonden. Cirka en kilometer nord herfor fandt bondepigen Kirsten Svendsdatter og husmanden Erik Lassen i hhv. 1639 og 1734 de to guldhorn, der siden blev stjålet, omsmeltet og genskabt som kopier. De findes i dag på Nationalmuseet i København og inspirerede Adam Oehlenschläger til hans kendte digt »Guldhornene« fra Digte 1803. Tønderområdet er særlig berømt for kniplinger, og på fx på Rømø indgik disse i kvindernes hovedbeklædning ved festlige lejligheder. Bredebro var allerede kendt for kniplingsproduktion i begyndelsen af 1800‑tallet, men det var en annonce i JyllandsPosten i 1963, der satte rigtig skub i byen. Annoncen, der var indrykket af skomager og skodesigner Karl Toosbuy, efterlyste et godt sted at indlede industriproduktion. Bredebro slog til, og begyndelsen til ECCO Sko A/S var en realitet. To andre store private virksomheder i kommunen er Hydro Extrusion Denmark A/S og Hydro Precision Tubing Tønder A/S, der arbejder med fremstilling af aluminiumsdele til bl.a. bilindustrien. Overordnet set er Tønder Kommune en landkommune med stor kvægproduktion, og det er også her, man finder landets største kyllingefarme.
På den kunstneriske front skal nævnes maleren Emil Nolde, der i sin ekspressionistiske kunst var inspireret af Tøndermarsken. Han var modstander af den danske afvanding af marsken og opførte hus og atelier i den tyske by Seebüll. En anden vigtig kunstner er Svend Wiig Hansen, der blev født i Møgeltønder og ekspressivt har skildret mennesker i malerier og skulpturer. Tønder er hjemby for den internationalt anerkendte møbeldesigner Hans J. Wegner, hvis omfattende stolesamling kan ses i Vandtårnet i hans fødeby. Sværger man derimod til folkemusik, er den årlige Tønder Festival ikke til at komme uden om. Fra hver deres tid har de to præster og salmedigtere Hans Adolph Brorson og Sten Kaalø bidraget til den danske sangskat.