Tønderegnen rummer en unik landbygningskultur, præget af kulturmødet mellem nord og syd. Den dominerende gårdtype har siden middelalderen været den »slesvigske« gård med stald og stuehus i samme hovedlænge. Mange gårde udviklede sig dog i 1700‑1800‑tallet til firlængede anlæg, og efter 1750 bredte ægte firlængede gårde sig helt ned til Nordfrisland. Ofte ses de to typer side om side, fx i værftgårdene syd for Møgeltønder: Nørre Sødam (med »slesvigsk hovedlænge« fra 1600‑1700‑tallet) og Kærgårdshof (firlænget fra ca. 1780). Andre marskgårde kan ses i Højer, Sønder Sejerslev, Ballum, Brede og Hjemsted.
Derudover rummer egnen en lang række småhuse bygget til husmænd eller kniplepiger. I Møgeltønder møder man indvendige tagbærende stolper, som er karakteristiske for nordfrisisk byggeskik, videreført i de treskibede højremslader. Egnens fine murværk af blårøde brændte klægsten blev introduceret efter stormfloden i 1634, men slog for alvor igennem efter år 1700. Blandt de ældste murede bygninger er præstegårdene i Ubjerg og Hostrup (1734) samt de ældste huse i Højer og Møgeltønder.
Det røde murværk og det hvide træværk præger stadig egnen; tidligere var sorte beslag og sokkel tegn på tysk sindelag, røde beslag og grå sokkel på dansk. Typisk er også »friserkvisten«, en smal gavlkvist, der ligesom karnapper på stuehusene stammer fra slesvigsk bykultur. I det indre viser vægfliser, paneler og fornemt inventar påvirkning fra hollandsk boligkultur.
På Rømø opstod i 1800‑tallet en lokal byggeskik med indgange omgivet af pilastre og frontonkviste, malede buestik m.m. Helt unik er den frisiskhollandsk påvirkede Kommandørgården i Juvre med lade og stald fra 1744 og stuehus fra 1770. Her og der ses også gamle bislagssten ved indgangene, og i Juvre på Rømø findes et havehegn af hvalkæber fra 1772.
Efter 1890 kom påvirkningen fra moderne nordtysk byggeskik, men med bevægelsen for at genoplive den »hjemlige« byggeskik slog den Møgeltønderinspirerede hjemstavnsstil hurtigt igennem. Det kan fx ses ved den forhenværende tolderbolig i Hjerpsted fra 1911 og ved Ballum Slusekro fra 1915 og i byggerier af lokale bygmestre som H.C. Davidsen fra Møgeltønder og Laust Nielsen Jepsen fra Bredebro. Efter 1920 blev der med jordfordeling og afvanding skabt en lang række husmandsbrug, hvor især »den færdigstrikkede mønsterlandsby« Bjerndrup ved Løgumkloster fra 1930 og frem kan fremhæves. De nye brug var tegnet af Jep Fink fra Aabenraa i Bedre Byggeskik-stil.
Havneby på Rømø er en ny by, planlagt fra 1959 og frem som boligby til havnen af byplanlægger Jesper Termansen. Den oprindelige idé med tætte boligområder, omgivet af egnstypiske jorddiger, ses især nord og syd for Vestergade.
