Ligesom i andre sønderjyske kommuner er sønderjysk kaffebord og fællessang fra Højskolesangbogen udbredt. Tilsvarende er kortspillet »skat« meget kendt. Det spilles af tre personer med 32 kort, fra syv til es. I kommunen finder man også den sønderjyske egnsret »snysk«, der består af nye grøntsager som ærter, gulerødder, bønner m.m. i en mælkestuvning med persille. »Solæg« er en anden sønderjysk specialitet. Æggene koges længe med løgskaller, til blommen får en mørk grønlig farve. Herefter ligger æggene i en saltlage, og efter et par dage kan de spises. Æggene skæres over, og den halve blomme løftes ud, og hulningen fyldes med stærk sennep, hvorefter blommen lægges omvendt på.
Den gamle vestslesvigske tradition med at tænde bål Pers Awten d. 21. februar er bevaret eller genoptaget, bl.a. på Rømø og ved Emmerlev Klev. I 1600‑tallet var det denne aften, at søfolk fra Vadehavsøerne og Vadehavskysten tog afsked med familie og venner, inden de dagen efter på Sankt Peters dag tog afsted på hvalfangst i Nordatlanten. Man fejrede aftenen med bål, grønlangkål og kaffepuns. En anden skik, der søges opretholdt, er spring med kluestang, der tidligere blev brugt til at springe over grøfter og mindre kanaler i marsken. Især i de tyske daginstitutioner er skikken med lanternegang udbredt, hvor man i efterårsaftner, når mørket er faldet på, går med papirlygter og synger sange. Ringridning foregår flere steder i kommunen, bl.a. i Abild og Tønder.
Siden 1974 er der afholdt folkemusikfestival i Tønder. I Løgumkloster afholdes Kloster Mærken (Sankt Bartholomæusmarkedet), der er et årligt tilbagevendende gøgler‑, smådyrs‑ og hestemarked. Der er afstemningsfester for Genforeningen i 1920 hvert år d. 10. februar. Desuden er der bl.a. kransenedlæggelse i Løgumkloster i forbindelse med afslutningen af 1. Verdenskrig d. 11. november 1918.
