Befolkningsudviklingen i Tønder 1801-2020.
.
Det sydlige Tønder, 2020. Delvis indrammet af Kongevej ses i gademønsteret den ovalformede middelalderby med det langsgående gadeforløb VestergadeStoregade-Østergade. I dag er det byens vigtigste forretningsstrøg og fortrinsvis udlagt til gågade. Sydøst herfor ligger Tønder Sport & FritidsCenter, og mod sydvest ved Kongevej ligger bl.a. Kunstmuseet i Tønder og Tønder Rådhus. I kortets nordvestlige hjørne ses et større område med uddannelsesinstitutioner, og i dets nordøstlige hjørne ligger Sygehus Sønderjylland i Tønder. Nederst, i det sydøstlige hjørne, strækker det lave marskland sig ind mod den gamle bymidte, synliggjort med afvandingskanalerne med udløb i Vidå.
.
Det prægtige gavlhus Digegrevens Hus ligger i Vestergade 9. Den rigt ornamenterede facade er et af de bedste eksempler i landet på en senbarok bygning med træk fra både rokoko og Louis Seize. Bygningen er opført i 1777 og var i mange år borgmester og købmand Carsten Richtsens privatbolig. Siden har der også boet flere digegrever, hvorfra huset har sit navn. Bygningen blev fredet i 1921.
.
Vestergade i Tønder er en del af et ca. 600 m langt gadeforløb, hvis østligste del udgør byens handelskvarter. Cirka 400 m mod sydvest ligger Tønder Station, og ca. 250 m sydøst for Vestergade løber Vidå, der fra Tønder fortsætter gennem Tøndermarsken for endelig at løbe ud i Vadehavet.
.

Tønder har en befolkning på 7.581 og et areal på 6,8 km2. Byens middelalderlige bykerne når enkelte steder op i 5 m.o.h., og nord herfor ligger de nyere bydele i 1‑3 m.o.h. fra Tinglev Hedeslette til Abild Bakkeø. Fra byen er der ca. 45 km til Ribe, 50 km til Haderslev, 37 km til Aabenraa og 40 km til Flensborg syd for grænsen. Tønder er kommunens administrative center, skønt den ligger i periferien af kommunen, fordi byen ved Genforeningen i 1920 mistede den del af sit opland, der lå syd for den nye grænse. Også Tønders bymidte, middelalderbyen med butikker og servicevirksomheder langs Vestergade‑Storegade‑Østergade, ligger nu i den moderne bys udkant, idet byen ikke har kunnet udvikle sig mod syd i det lavtliggende, oversvømmelsestruede marskland.

Byens første vej nordover fulgte forløbet af den nuværende Carstensgade; den blev i begyndelsen af 1860’erne afløst af den mere direkte rute, chausséen Ribelandevej. Tønders trafikale midtpunkt lå dengang ved Store Torv, hvor Storegade‑Østergade mødtes med Søndergade. Den øgede biltrafik affødte et ønske om at anlægge en vej uden om bycenteret; en sådan blev i årene 1938‑55 etableret i form af Kongevej. Men allerede i midten af 1930’erne havde man af beskæftigelsesmæssige grunde anlagt Nordre Landevej, og i 1975 og i 1985 fulgte hhv. Vestre Omfartsvej og Østre Omfartsvej. I de senere år har kommunen stræbt efter at etablere bynær skov, således at man i fremtiden vil kunne bevæge sig direkte fra parcelhuskvarterer ind i en artsrig plantage. Byen har derudover en række andre åndehuller.

Stednavnets betydning

Som navn på denne by kendes det fra 1313, hvor det optræder i formen Lytlætunder. I senere kilder findes det som Litlætundær (1330-48), Lütken Tundern (*1354), Lille Tunder (*1482), Tunder (1649) og Tønder (1807). Frem til omkring år 1600 hed byen således Lille Tønder for at adskille den fra Møgeltønder (»Store Tønder«). Der findes mange middelalderlige former af navnet Tønder (1150 Tundira, 1215 Tundær), men disse synes at gælde Møgeltønder indtil 1600-tallet, hvorefter købstaden overtog navnet. Grunddelen i begge bynavne er formentlig det gammeldanske substantiv tundær »fyrsvamp, let antændeligt stof«, beslægtet med det nutidige ord tænde. Navnet, der kan være meget gammelt, kan eventuelt have sigtet til, at der har været mange brande på stedet eller let adgang til brændsel.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Tønder Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer