1850-1920 i Tønder Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Efter nederlaget i 1864 og afståelsen af Slesvig blev området som resten af Slesvig 1864‑65 administreret af både Preussen og Østrig, 1865‑66 af Preussen alene, og fra Østrigs nederlag i 1866 annekteret af Preussen. Efter anneksionen blev området fordelt mellem Kreis Hadersleben i nord, Kreis Tondern i midt og syd og på Rømø, mens området omkring Løgum Kloster blev lagt i Kreis Apenrade. Hele området blev fordelt på 114 Gemeinden, to Flecken, Løgumkloster og Højer, og en Stadt, Tønder. I 1871 blev Forstgutsbezirk Dravit udskilt af Gemeinde Assith, i 1876 blev Gemeinde Kohlby indlemmet i Gemeinde Jerpstedt, i 1880 blev Gemeinde Ballum oprettet ved en sammenlægning af Ballum‑Osterende, Ballum‑Husum og Reisby, og i 1895 blev Alter og Neuer Friedrichenkoog lagt sammen til Gemeinde Friedrichenkoog.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der var i perioden en kraftig afvandring fra området, hvilket betød, at befolkningstallet stagnerede. Fraflytningen var i første omgang nationalt betinget, senere økonomisk, som følge af manglende muligheder i området. I 1871 var der 32.929 indbyggere i det område, der i dag udgør Tønder Kommune; i 1905 var der 32.278 og i 1919 34.357. Byen Tønder havde svag vækst og gik fra 3.370 indbyggere i 1871 til 4.836 i 1919. Den forholdsvis største fremgang var der dog i sognene Skærbæk og Toftlund, hvor etableringen af stationsbyer fik befolkningstallet til at stige fra hhv. 867 og 507 indbyggere i 1871 til 1.492 og 1.194 i 1919. I landsognene faldt befolkningstallet gennem perioden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Igennem perioden blev infrastrukturen væsentlig udbygget. Den gamle vejforbindelse fra Ribe til Tønder og videre sydpå til Husum blev til chaussé i årene 1860‑64. I 1867 åbnede jernbanen fra Tinglev, og 1887‑88 kom Vestbanen, der fra Husum over Niebüll gik gennem Tønder, op over Bredebro og Skærbæk til grænsen ved Hviding. I Bredebro var der fra 1888 en stiklinje til Løgumkloster. Og i 1892 blev der anlagt en bane fra Tønder ud til Højer, hvor der var færgefart til øen Sild, der var et attraktivt feriemål.

I modsætning til de øvrige sønderjyske kredse blev der omkring Tønder ikke anlagt lokale smalsporede jernbaner, de såkaldte Kleinbahnen, omend både Løgumkloster, Toftlund og Skærbæk i hhv. 1901, 1910 og 1911 blev forbundet med de smalsporede lokalbaner fra Haderslev og Aabenraa. I 1865 blev der anlagt et gasværk i Tønder, og omkring år 1900 blev der oprettet lokale elværker i bl.a. Tønder, Højer, Møgeltønder, Løgumkloster, Skærbæk og Toftlund.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Det dominerende erhverv var landbruget. Marsken henlå som varige græsningsarealer. I de nordlige og østlige egne, på den sandede geest, hvor foldudbyttet var ganske ringe, havde kvægopdræt til salg på forårets kvægmarkeder stor betydning. Denne form for landbrug krævede dog ikke meget arbejdskraft, hvilket bl.a. også var grund til den store udvandring. En anden grund til afvandringen var manglen på arbejdspladser i industrien. Selv om forudsætninger som jernbane og forsyningsværker var til stede, var byernes placering i Preussens udkantområde en hindring for vækst. Tønder manglede opland og en sejlbar havn, og de to gamle flækker, Højer og Løgumkloster, lå heller ikke gunstigt og havde i perioden kun beskeden udvikling.

Der blev forsøgt med jernstøberier og maskinproduktion i Tønder og Højer, men oplandet var for ringe. Omkring århundredskiftet var der teglfremstilling flere steder, bl.a. ved Nørre Løgum og Møgeltønder, samt tørvegravning i Gåns ager nordøst for Skærbæk. Den eneste mindre undtagelse var nærings‑ og nydelsesmiddelindustrien i form af bryggerierne Viktoria og Aktiebryggeriet i Tønder, der begge blev stiftet i 1888, og som hver beskæftigede omkring 15 mand.

For byerne, inklusive de nye stationsbyer, var det håndværk, oplandshandel og for Tønder kvægmarkedet, der styrede økonomien. Den tidligere så store kniplingsindustri havde efterhånden helt mistet sin betydning som følge af skift i moden og konkurrence fra de maskinfremstillede engelske blonder. Dette meget statiske billede af erhvervsstrukturen afspejlede sig naturligt i områdets bebyggelser og arealernes udnyttelse, der nærmest ikke ændrede sig i denne periode. Undtagelsen var dog inddæmningen af Ny Frederikskog i årene 1859‑61, et areal syd for Højer på godt 1.000 ha, som primært blev benyttet til græsning. I forbindelse med dette blev havdiget med den gamle Højer Sluse bygget. Et andet havdige, der blev bygget i denne periode, var det næsten 10 km lange Ballumdige mellem bakkeøen ved Ballum og bakkeøen ved Astrup nordvest for Skærbæk, der var færdigt i 1919.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Det overordnede politiske spørgsmål i denne periode var, som i det øvrige Sønderjylland, det nationale. Der var store variationer i tilhørsforholdet i det, der nu udgør Tønder Kommune. Nordpå og i enklavesognene nordvest for Tønder var der udpræget dansk tilslutning. I de sydvestlige sogne, Ubjerg, Tønder og Højer, var der tysk flertal, og også i den sydøstlige del af kommunen var der høje tyske stemmetal. Ved folkeafstemningen i 1920 blev der i alt afgivet 12.250 stemmer for Danmark og 4.346 for Tyskland.

Mere om politik i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Tønder havde længe haft hospitaler, dvs. fattiggårde, bl.a. Helligåndshospitalet. I tilknytning hertil fik byen i 1855 et fattigsygehus. Udviklingen inden for den medicinske behandling gjorde imidlertid, at der op mod århundredskiftet med kredsen (amtet) som initiativtager kom nye lokale sygehuse til, der skulle behandle folk fra nærområdet. Således kom der sygehus i Højer i 1893, i Løgumkloster i 1894 og endelig i Tønder i 1898.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Skole og uddannelse

Tønders stolthed, Tønder Seminarium, blev oprettet i 1788, efter at provst Balthasar Petersen havde undervist kommende lærere i sit hjem fra 1753, og som sådan var Tønder Seminarium Nordens første lærerseminarium. Provsten havde en tysk uddannelse og uddannede derfor også tysktalende lærere, og efter grundlæggelsen af seminariet blev den tradition fastholdt. Efter Treårskrigen 1848-51 blev dansk skolesprog indført, og Tønder Seminarium fik til opgave at uddanne lærere til den lokale egn. Rektor Christian August Bahnsen var dog modstander af sprogpolitikken, og seminariet flyttede derfor til Eckernförde, og d. 7. januar 1858 åbnedes det dansk–slesvigske seminarium i Tønder. Siden den tid har skolen både været dansksproget, tosproget og fra 1884 til 1920 rent tysksproget. I 1989 blev Tønder Seminarium nedlagt.

I Tønder havde der siden midten af 1500‑tallet været en rektorskole, en latinskole, der gav real‑ og gymnasieuddannelse. Først i 1905 kom der en kommunal realskole, der i 1910 kunne flytte ind i nye bygninger på Popsensgade. Byens pigeskoler var i lang tid private, men i årene 1914‑15 blev den kommunale Alexandrineskolen indviet. I de større byer som bl.a. Tønder, Højer, Løgumkloster og Skærbæk blev der i anden halvdel af 1800‑tallet oprettet tekniske skoler, de såkaldte Gewerb liche Fortbildungsschulen, til uddannelse af lærlinge, medhjælpere, svende og fabriksarbejdere under 18 år. Tønder fik i 1913 desuden en landbrugsskole.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Tønder Kommune

Læs videre om

Sønderjylland under 1. verdenskrig

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920