Landskabet i Tønder Kommune er overvejende fladt og vender i vest ud mod Vadehavet, hvis tidevandsdominerede kystlandskab brydes af Rømø med sine strandenge, klitheder, klitplantager og brede strande. Det meste af kysten er inddiget med frugtbare landbrugsarealer på de bagvedliggende marskjorder, som østpå går over i en overvejende sandet hedeslette og siden i Toftlund Bakkeøs mere kuperede terræn mod nord og vest omkring Agerskov. Skovarealet er ret beskedent, men omfatter bl.a. enkelte større plantager samt den gamle Draved Skov. I dag hører Tønder til blandt landets mest opdyrkede kommuner, og tilsammen dækker landbrug og gartneri ca. 73 % af kommunens areal. Det opdyrkede areal præges i høj grad af græsmarksbrug og anden foderproduktion, hvilket afspejler en omfattende husdyrproduktion, som domineres af kvæg, men også omfatter en del svin og fjerkræ.
Kulturlandskabet i Tønder Kommune
Kulturlandskabets udvikling
Der er gjort fund fra alle oldtidens perioder i kommunen. Fundene fra jernalderen koncentrerer sig især på kanten mellem marsken og den højereliggende såkaldte geest. I det område, som strækker sig fra den nordlige del af kommunen ned mod Daler og Møgeltønder, er der derfor også en tydelig overvægt af bebyggelsesnavnene med endelser, der har rod i jernalderen. Ved middelalderens begyndelse blev der etableret ca. 33 sogne i området. Sognene var store med arealer, der i gennemsnit lå ca. 50 % over landsgennemsnittet. Senest i 1436, efter flere stormfloder, forsvandt Anflod Kirke og det meste af sognet. Ved etablering af diger og inddæmning af koge blev marsklandskabet i vest og syd kraftig udvidet efter 1556. På geesten, såvel som på Rømø, var der store hedearealer, og området hørte derfor til hedebygden. Kun omkring Brede og Sønder Skast var agerudnyttelsen en smule mere intensiv. Til gengæld gav marskens frugtbare græsarealer rig mulighed for udnyttelse, og bebyggelserne placerede sig derfor enten på kanten mellem marsk og geest eller på kunstige værfter ude i fx Tøndermarsken, før den blev inddiget.
Cistercienserklosteret Løgum Kloster havde store godsbesiddelser i nærområdet, og de tilfaldt efter Reformationen den gottorpske hertug. Fra 1300‑tallet var Trøjborg en herregård, der ligesom Møgeltønderhus (det senere Schackenborg) hørte under bispestolen i Ribe. Ved Reformationen tilfaldt begge godser kronen og kom efterfølgende til at udgøre de centrale dele af de statsretsligt kongerigske enklaver, som lå omgivet af hertugelige sønderjyske distrikter på vestkysten op mod Ribe. Enklavernes særstatus ophørte med Preussens overtagelse af området i 1867, men satte sig spor i høje danske stemmetal i 1920. Omkring år 1800 udgjorde vådbund og hede hver ca. en tredjedel af områdets areal. Allerede i begyndelsen af 1900‑tallet var vådområderne dog reduceret til en femtedel, mens andelen af landbrugs‑ og græsningsområder nu udgjorde omkring tre fjerdedele af arealet. Landbrugsandelen forblev den samme frem til omkring 1950, hvor store græsnings‑ og engarealer var blevet opdyrket. I midten af 1900‑tallet blev der etableret en række statshusmandsbrug. Det skete bl.a. på tidligere hedejord som i Bjerndrup, der fik 24 brug. Derudover blev tidligere domænegårdes jorder udstykket som ved Roost, der fik 40 brug, og ved Mandbjerg, som fik 10 brug.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Landbrug og gartneri dækker i dag ca. 73 % af Tønder Kommunes areal, hvilket gør den til en af landets mest landbrugsintensive kommuner. I Jylland er den kun overgået af Struer og Morsø Kommuner, hvor hhv. 76 % og 74 % af arealet er dækket af landbrug, mens det på Øerne kun er Lolland, Stevns og Nordfyns Kommuner, der med hhv. ca. 76 %, 75 % og 74 % har en højere andel af landbrug. Andelen af landbrug er særlig stor både på de mere lerede jorder i fx Randerup Sogn ved Højer, hvor mere end 90 % af arealet udgøres af landbrug, på de mere varierede jorder i Tirslund og Agerskov Sogne med hhv. 90 % og 86 % landbrug, på de sandede jorder i Højst med 85 % landbrug og på marskjorderne omkring Møgeltønder. På Rømø er landbruget derimod yderst beskedent og dækker under 10 % af øen, der til gengæld har en høj andel af våde‑ og tørre naturtyper på hhv. ca. 55 % og 23 % af arealet. De vidtstrakte marskområder, koge og strandenge samt de mange moser og enge betyder, at Tønder Kommune i gennemsnit har lidt flere våde naturområder end landsgennemsnittet, hvorimod andelen af tør natur er forholdsvis lav. Med ca. 7 % er også forholdsvis lille og når sin største udbredelse i Arrild, Løgumkloster og Skærbæk Sogne, hvor hhv. 20 %, 18 % og 13 % af arealerne er dækket af skov. Også andelen af bebyggelse og infrastruktur er beskeden og udgør blot 7,7 % af arealet mod 13,3 % på landsplan. De største bebyggede arealer er koncentreret omkring Tønder, Løgumkloster, Toftlund, Skærbæk, Bredebro, Agerskov og Højer samt i de større sommerhusområder fx på Rømø.
I dag præges landbruget af veldrevne bedrifter, som i gennemsnit er noget større end landsgennemsnittet. Antallet af husdyrbrug er betydeligt med en særlig høj andel af kvægbrug. Økologisk jordbrug udgjorde 19,5 % af arealet i 2018, hvilket især skyldes det store kvægbrug, da halvdelen af det økologiske areal består af malkekvægbrug. Andelen af økologisk landbrug i Tønder Kommune er således en af de højeste i landet og overgås kun af Mariagerfjord Kommune med 20,0 % og Fanø Kommune med hele 27,2 %. De mange kvæg afspejles i høj grad i valget af afgrøder, som præges af grovfoderafgrøder, især græs og majs. Dyrkningen af disse afgrøder er særlig fordelagtig i Syddanmark, hvor de højere sommertemperaturer samt de sandede jorder, som hurtigt varmes op, øger udbyttet af især fodermajs.
Desuden er der et marked for majs både syd og nord for grænsen, herunder til biogas. Også græsset gror godt i kommunen, hvor det bl.a. kan dyrkes som vedvarende græs på vådbundsjorderne og til afgræsning på diger og marskland. På kommunens meget lerede og frugtbare marsk‑ jorder produceres der også en del korn, især i form af vinterhvede, der bl.a. udnyttes som foder i fjerkræ‑ og svineproduktionen.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Tønder Kommune
Læs også om
- Tønder Kommunes geologi
- Tønders Kommunes landskaber
- Tønder Kommunes klima
- Skove i Tønder Kommune
- Det åbne land i Tønder Kommune
- Ferske vande i Tønder Kommune
- Kyster i Tønder Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning
Se alle artikler om Kulturlandskaber
