Størstedelen af Tønder Kommune ligger i et typisk vestjysk bakkeø‑ og hedeslettelandskab, som fortsætter videre sydpå over den dansk‑tyske grænse. De jævne bakkeøer udgør resterne af gamle landskabspartier fra næstsidste istid, der rager op som øer omgivet af sidste istids flodsletter. Mod nord i kommunen hæver Sønderjyllands største bakkeø, Toftlund Bakkeø, sig op over landskabet og kulminerer øst for Agerskov i kommunens højeste punkt 83 m.o.h. Fra Lindet Skov i Haderslev Kommune strækker et bakkestrøg sig mod syd til et par kilometer nordvest for Løgumkloster, hvor det på Vongshøj når en højde på 61 m.o.h. Længere mod syd ligger Abild, Jejsing og Hjerpsted Bakkeøer.
Jejsing Bjerg. Af Palle Peter Skov/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Tønders Kommunes landskaber
Klinten Emmerlev Klev er det eneste sted i Danmark, hvor moselag fra mellemistiden Eem er blottede. I mosetørven er der bl.a. fundet rester af træer fra den skov, som i mellemistidens lune klima dækkede store dele af landskabet. Over moselagene findes dæklag fra sidste istid, som indeholder vigtige oplysninger om de særlige klimatiske forhold, der herskede ude foran de store ismasser.
Bag det lavtliggende marsklandskab ved Rømødæmningen og Brede Ås udløb i Vadehavet hæver højereliggende bakkeøer sig op over de flade hedesletter. Bakkeøerne er rester af det morænelandskab, som blev skabt i næstsidste istid, Saale, hvor isen nåede helt ud til det område, hvor den jyske vestkyst ligger i dag. De omkringliggende, flade hedesletter er derimod skabt af smeltevandet, som under sidste istid, Weichsel, strømmede ud fra isen længere mod øst.
Dagen går på hæld over Tøndermarsken, hvor aftenhimlen spejler sin rødmen i Saltvandssøens blanke overflade. Som navnet antyder, består søens vand af saltvand, der hentes gennem en nedgravet rørledning 800 m ude i Vadehavet. I løbet af et år udskiftes vandet i søen 6-10 gange. Ved højvande pumpes vandet ind i søens sydlige del for siden at forlade Saltvandssøen i nord, hvor vandet først løber til et reservoir og derefter ud i Vidå.
Et forenklet tværsnit af Sønderjylland viser, hvordan dele af landskabet fra næstsidste istid, Saale, strækker sig op som bakkeøer gennem de yngre aflejringer mod vest. Modsat rejser det yngre morænelandskab fra sidste istid, Weichsel, sig op over den flade, svagt stigende hedeslette i øst. Mens isen i øst formåede at forstyrre og folde aflejringerne fra mellemistiden Eem, har de ligget uforstyrret hen i vest, hvor sidste istids ismasser aldrig nåede ud.
Landskabets dannelse
I næstsidste istid, Saale, blev Danmark flere gange helt eller delvis dækket af is. Sidste gang, det skete, var for ca. 140.000 år siden, hvor isen bevægede sig ind over området fra en østlig retning og nåede frem til omkring det sted, hvor Jyllands vestkyst ligger i dag. Det er aflejringer fra disse nedisninger, som danner kernen i bakkeøerne i det vidtstrakte hedeslette‑ og bakkeølandskab, som præger det meste af kommunen. Derimod menes bakkestrøget med Vongshøj og Løgum Bjerge at være en randmoræne fra samme tid. Næstsidste istid blev afløst af mellemistiden Eem, hvor klimaet var varmt tempereret. Skove dækkede landskabet, og jordbunden begyndte at udvikle sig. I det bakkede morænelandskab var der talrige lavninger, hvori der opstod søer og moser med tørvelag. Med begyndelsen af sidste istid, Weichsel, for ca. 115.000 år siden vendte kulden dog tilbage, og isen bevægede sig igen ind over Danmark. Denne gang nåede den kun frem til Hovedstilstandslinjen. I løbet af de godt 100.000 år, som sidste istid varede, blev bakkeølandskabet forvandlet til et forblæst tundralandskab. Ude foran isen kunne kulden trænge dybt ned i jorden, som var frosset året rundt. Kun om sommeren tøede de øverste jordlag op og blev mættet med vand. Jorden blev flydende og gled langsomt ned ad bakkeøernes skråninger og opfyldte terrænets lavninger. Jordflydningen begravede mellemistidens tørvelag, samtidig med at den udjævnede bakkeølandskabet, så det mistede de istidstræk, som ellers kendetegner et ungt morænelandskab. Spor fra denne landskabsudvikling kan bl.a. ses i Emmerlev Klev.
For 22.000 år siden stod Nordøstisen ved Hovedstilstandslinjen, og fra isens rand fossede smeltevand ud i det isfri landskab mod vest. Smeltevandsstrømmene fordelte og aflejrede det medslæbte sand og grus ud over det gamle morænelandskab fra næstsidste istid, hvilket skabte Tinglev Hedeslette syd for Toftlund Bakkeø. Herfra fortsatte smeltevandet vestpå mod egnene ved Løgumkloster og Tønder, hvor det fulgte snævringerne mellem bakkeøerne for til sidst at løbe ud i datidens Nordsø‑lavning. Flere steder skar smeltevandet klinter i bakkeøernes sider, hvilket i dag kan ses ved bl.a. Bovlund syd for Branderup, Løgum Bjerge og Jejsing Bjerg, hvor stejle skrænter ligger ud mod den flade hedeslette. Andre steder har jordflydningen til gengæld medført, at overgangen fra bakkeø til hedeslette er næsten umærkelig.
Ude på de nøgne flodsletter satte istidens storme sandet i bevægelse og blæste det op på bakkeøerne. Flere steder er landskabet derfor præget af sandflugt i form af indsander, som bl.a. kan ses nord for Skærbæk, ved Løgumkloster og mellem Sønderå og Grønå syd for Jejsing Bakkeø. Sandflugten genopstod i 1600‑1800‑tallet. De steder, hvorfra sandet blæste væk, blev til stensletter med sandblæste sten, der kan kendes på deres skarpe kanter mellem vindpolerede flader. Oprindelig var Jyllands vestkyst meget uregelmæssig med store, åbne bugter mellem de fremspring, som blev skabt af Toftlund Bakkeø og Hjerpsted Bakkeø. Over store strækninger skyllede havet ind over istidens svagt hældende hedesletter, og for 7.000‑8.000 år siden nåede vandet den nuværende kystlinje. Siden da har et tæt samspil mellem stormfloder og tidevandets vekslen mellem flod og ebbe skabt Danmarks største barrierekyst med en række af Vadehavsøer som Rømø og Mandø. Øerne beskytter Vadehavet, der ligger som en bagvedliggende lagune med milevide tidevandsflader og marskområder. Størstedelen af marskengene er beskyttet af havdiger, men marskdannelsen fortsætter stadig uden for digerne.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Tønder Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Tønder Kommunes geologi
- Tønder Kommunes klima
- Kulturlandskabet i Tønder Kommune
- Skove i Tønder Kommune
- Det åbne land i Tønder Kommune
- Ferske vande i Tønder Kommune
- Kyster i Tønder Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning
Se alle artikler om Landskaber
