Tønder Kommune har en 123 km lang kystlinje ud mod Vadehavet og rundt om Rømø. Kysten strækker sig fra Rejsby Klint på grænsen til Esbjerg Kommune i nord til den dansk‑tyske grænse i syd. Kommunens kystområde omfatter også tidevandsområderne Juvre Dyb samt Listerdyb, som er det største tidevandsområde i den danske del af Vadehavet. Hertil kommer Vadehavsøen Rømø, hvis vestkyst med brede sandstrande og klitter er eksponeret mod Vesterhavet, mens østkysten med marsk og tilgronings‑ kyster ligger ud til det fredeligere Vadehav.
Af alle landets kommuner kan Tønder Kommune bryste sig af at have den største tidevandspåvirkning med en middeltidevandsforskel på ca. 2 m mellem højvande og lavvande. For at beskytte landbrugsarealer og bebyggelser mod stormfloder med vandstande på op over 5 m er der opført værfter og siden diger langs det meste af kysten. De ældste inddigninger kan dateres tilbage til 1400‑1500‑tallet og ligger i dag øst for den nuværende kystlinje. Det viser, at kystlandskabet både er meget dynamisk og som følge af både naturens kræfter og menneskelig aktivitet har undergået store forandringer.
Marskforlandene har fået tilført fin‑ kornet sediment, der har fået dem til at vokse mod vest, mens tilførslen af sand fra nord samt fra den tyske Vadehavsø Sild i syd har skabt de vind‑ aflejrede klitlandskaber på Rømø. I nord beskytter Rejsby Diget ca. 3.600 ha marskland, hvoraf størstedelen ligger i Tønder Kommune. Diget blev oprindelig opført 1923‑25, men er forstærket flere gange siden. Under digebyggeriet blev digesjakket d. 30. august 1923 overrasket af en sjælden sommerstormflod. Her steg vandstanden op mod 4 m over normalen, og knap en snes arbejdere mistede livet. Der er anlagt sluser i diget ved udløbene af Rejsby Å og Brøns Å samt ved Råhede i Esbjerg Kommune, ligesom der er etableret en bred, drænet forlandsmarsk foran diget. Vest for Rejsby strækker vaden Rejsby Stjært sig flere kilometer ud i Juvre Dybs tidevandsområde. Rejsby Diget afsluttes syd for Brøns Ås udløb, hvor landskabet på en 1 km lang strækning ved Søndernæs ligger højere og derfor mangler dige. Syd herfor ligger bl.a. Husum og Ballum Enge bag en oversvømmelsesbeskyttelse, der fortsætter sydover i Ballum Dige, forbi Rømødæmningen til Vesterende Ballum. Nord for Rømødæmningen beskytter det 7,1 m høje, ca. 10 km lange Ballum Dige et areal på 10.000 ha. Det store bagland afvandes af Brede Å, som har sit udløb gennem Ballum Sluse. Foran hele diget, der blev opført 1914‑19, er der et kilometerbredt marskforland. Mod vest afsluttes marsken af en markant forlandskant, der giver kystlinjen et uregelmæssigt udseende. Gennem tiden er der foretaget landindvinding med slikgårde, der omkranses af faskiner og grøbling. Især anlægget af Rømødæmningen 1939‑48 har givet anledning til landindvindingsarbejder ud fra fastlandet mod nord. På sydsiden af dæmningen ses en smal bræmme af marskdannelse. Fra Vesterende Ballum til Emmerlev Klev ligger det kystnære land‑ skab højere, og der er derfor ikke behov for oversvømmelsesbeskyttelse. Bag det højereliggende landskab findes lavbundsarealer med bl.a. Skast og Kogsbøl Moser, Sejersbæk Kog og Gammelenge. Da der er forbindelse mellem Ballum Enge og Højer Kog mod syd, er der øst for Højer etableret et tværgående dige, Snur‑om Diget, der kan dateres tilbage til 1500‑tallet.
Arealerne fra Emmerlev Klev mod sydøst ind i land til Højer er beskyttet mod oversvømmelse af Emmerlev Dige. Et 380 ha stort, lavtliggende område ud mod kysten beskyttes dog af Ballum‑Koldby Diget, der er et såkaldt sommerdige, som med en højde på knap 4 m og en længde på 6 km kun beskytter arealerne mod oversvømmelse om sommeren og ikke mod vinterens stormfloder. Ud fra kysten strækker Jordsands Flak sig mange kilometer ud mod Listerdyb og deler området i to: Rømø Dyb mod nord og Højer Dyb mod syd. Langs kysten mellem Ballum, Hjerpsted og Emmerlev ses en lav kystklint med en smal, foranliggende strand. På visse strækninger er klinten aktiv, og især ud for de få enkeltejendomme er der ofte etableret stenkastninger for at begrænse kysterosionen.
Fra Emmerlev Klev til den dansk‑tyske grænse, videre langs den tyske Vadehavskyst til Hindenburgdæmningen, der fører over til øen Sild, beskyttes marskområderne af Det Fremskudte Dige. Diget blev etableret efter to stormfloder i januar 1976 som et fælles dansk‑tysk anlægsprojekt. Det stod færdigt kort før stormfloden i november 1981, men blev først officielt indviet i 1982. Diget beskytter 23.248 ha, hvoraf de ca. 1.245 ha udgøres af Margrethe Kog, der blev indvundet i forbindelse med digets anlæggelse. Med en kronehøjde på 7,34 m og en bredde på ca. 100 m er diget både Danmarks største og højeste. Foran diget er der etableret et ca. 150 m bredt forland, hvor forlandsdannelsen siden da er fortsat naturligt. Det betyder, at de lavt liggende områder i dag beskyttes af en dobbelt digelinje, der består af Det Fremskudte Dige ud mod havet og de ældre, bagvedliggende Emmerlev Dige og Højer Dige.
Marskområderne bag digerne afvandes af Vidå gennem Vidå Sluse vest for Højer
