Vidå

Ude foran Vidå Sluse strækker små vadesalturter deres sukkulente stængler op over den våde, sandede vade. Vadesalturt er forholdsvis sjælden i Danmark og har, tro mod sit navn, sine største bestande i Vadehavet. Den er blandt de første planter til at indtage vaderne, hvor den bidrager til marskdannelsen ved at fastholde de sedimenter, som højvandet bringer med sig.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Ved Sejersbæks udløb, kort før den når Højer Sluse, passerer Vidå Højer Pumpestation. Den lille pumpestation blev opført i 1929 og er en af fire pumpestationer, der afvander Tøndermarsken til Vidå. Højer Pumpestation er forsynet med to pumper med en samlet ydelse på 2 m3 vand pr. sekund. Om vinteren afvander de et marskareal på 1.500 ha, mens de om sommeren hovedsagelig udnyttes til bevanding.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den knap 30 km lange Vidå tager sin begyndelse ca. 4 km øst for Tønder, hvor vandløbene Arnå og Hvirlå løber sammen. Herfra løber åen vestpå syd om Tønder, hvor den får tilløb af Grønå og Sønderå. Den efterhånden ganske store å fortsætter mod vest gennem først Nørresø og siden Magisterkogen, hvorefter den løber gennem Rudbøl Sø for ved Rudbøl at dreje nordvestpå op gennem marsklandskabet mod Højer. Ved Højer Sluse sætter den atter retningen mod vest, og ad Højer Kanal løber den det sidste stykke til Vidå Sluse og udløbet i Vadehavet. På sin vej afvander Vidå et areal på 1.370 km2, hvoraf de 1.127 km2 ligger i Danmark.

Tidligere gik Vidå jævnligt over sine bredder og oversvømmede de store lavtliggende arealer i Tøndermarsken. I forbindelse med afvandingen af Tøndermarsken 1925‑32 blev åen inddiget, og via et netværk af kanaler og fem pumpestationer på både den danske og tyske side af grænsen sørger den for at holde marsken så tør, at den kan opdyrkes. På store dele af sit løb kantes åen af vidtstrakte rørskove med bl.a. tagrør, smalbladet dunhammer og søkogleaks. Ellers omfatter åens planteliv bl.a. gul åkande, hvid nøkke rose, gul iris, alm. pilblad og brudelys. Åens fiskebestand er varieret og omfatter vandrefisk som laks, havørred, snæbel, ål og flodlampret. I vest, hvor åen er dybere, findes des‑ uden aborre, sandart, suder, brasen, skalle og gedde, mens arter som bækørred, stalling, grundling, strømskalle og løje holder til længere opstrøms. Fuglelivet langs med åen er bemærkelsesværdigt, og alene i Magisterkogen er der iagttaget mere end 200 forskellige arter. Ynglefuglene omfatter bl.a. atlingand, vandrikse, plettet rørvagtel, sortterne, rørdrum, rørhøg, græshoppesanger, savisanger, sydlig blåhals og skægmejse. Derudover benytter en række vand‑ og rovfugle som sangsvane, pibesvane, stor og lille skallesluger, hvinand, vandrefalk og brushane åen som rasteplads i træktiden og om vinteren. På strækningen fra Rudbøl til Højer Sluse indgår Vidå i fredningen af Tøndermarsken fra 1988, mens Højer Kanal og udløbet i Vadehavet er en del af fredningen af Margrethe Kog fra 1986. Hele åens løb er desuden udpeget som habitatområde, mens strækningen fra Tønder til udløbet indgår i fuglebeskyttelses‑ og Ramsarområdet Vadehavet.

Snæblen – en langsnudet helt

Tidligere blev snæblen betragtet som en selvstændig art, men nyere undersøgelser har vist, at den blot er en langsnudet økotype af helten, som den bl.a. adskiller sig fra ved at have en salttolerance på helt op til 32 ‰. I forvaltningsmæssig sammenhæng behandles snæblen dog stadig som en egen art.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Snæblen er en blank, langsnudet laksefisk, som oprindelig fandtes i kystområderne og de store åer og floder fra omkring Varde Å i nord til Rhindeltaet i syd. Som flere af sine slægtninge er den en vandrefisk, der lever og vokser op i Vadehavet, mens den om efteråret trækker op i de store vandløb for at gyde. Den er derfor helt afhængig af fri passage op i vandløbene, og da den mangler ørredens springkraft, er den ikke i stand til at passere fisketrapper og lignende forhindringer. Fra 1910’erne begyndte man at inddige og udrette mange af vandløbene ud mod Vadehavet, og sammen med forurening samt etablering af sluser, dambrug og stemmeværker førte det til en gradvis, men katastrofal tilbagegang i snæbelbestanden.

I 1938 forsvandt den fra Holland, mens bestandene i både Tyskland og Danmark svandt ind til næsten ingenting. Ved en undersøgelse, som de daværende Ribe og Sønderjyllands Amter foretog 1978-79, kunne snæblen således kun påvises i Vidå og Ribe Å. For at redde den danske snæbelbestand blev der 1987-92 fanget moderfisk og opdrættet yngel, som hovedsagelig blev udsat i Vidå, Ribe Å og Brede Å samt i mindre omfang i Kongeå, Sneum Å og Varde Å. Derudover blev der 2005-13 gennemført et omfattende EU LIFE-projekt, hvor man ved at genskabe gydepladser, genslynge vandløbsstrækninger og fjerne spærringer i Varde Å, Sneum Å, Ribe Å og Vidå forsøgte at forbedre leve- og gydeforholdene for den sjældne fisk. Derudover blev bl.a. Nørresø etableret syd for Tønder, hvilket giver snæbelynglen mulighed for at fouragere på bl.a. dyreplankton på sin vej mod Vadehavet. Den samlede snæbelbestand blev i år 2000 anslået til ca. 6.000-7.000 gydefisk, hvoraf de ca. 4.000 kom fra Vidå. Selv om de mange tiltag formentlig har øget bestanden, er snæblen stadig truet af bl.a. forurening og hårdhændet vandløbspleje, ligesom den ofte tages som bifangst af erhvervs – og lystfiskere. Også skarven, som jager snæblerne i både vandløbene og havet, udgør formentlig en ganske betydelig trussel mod den blanke laksefisk.

I Danmark er snæblen fredet, ligesom den er opført på habitatdirektivets bilag II og IV.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Tønder Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande