Den ca. 250 ha store Draved Skov ligger på en udløber af Abild Bakkeø i det flyvesandsprægede landskab mellem Løgumkloster og Tønder. I middelalderen hørte skoven under klosteret i Løgum, men overgik ved Reformationen til kongen. De omkringliggende moseområder besværliggjorde transporten af træ ud af skoven, og da brændselsbehovet rigeligt kunne dækkes af tørv, blev Draved Skov drevet meget ekstensivt i århundreder. I 1784 blev skovene i Slesvig indfredet i henhold til Skovforordningen for Hertugdømmerne. Draved Skov blev dog først indfredet i 1785, og bøndernes ret til skovgræsning ophævet. I den forbindelse blev der opført skovgærder og etableret diger, som stadig kan ses i skoven. Med Skovforordningen blev der lagt de første planer for en egentlig skovdrift, som i første halvdel af 1800‑tallet bestod af stævningsdrift af bl.a. lind, el og hassel med overstandere af eg, birk og bøg. Da Draved Skov kom tilbage på den danske stats hænder ved Genforeningen i 1920, blev resterne af den gamle naturskov bemærket, og i den første danske driftsplan fra 1922 blev enkelte områder omfattet af en administrativ fredning. Af videnskabelige hensyn blev 10 ha desuden udlagt som urørt skov i 1948.
I årene efter 1994 blev naturskovsstrategien implementeret i Draved Skov, hvilket bl.a. førte til en afvikling af nåletræsbeplantningerne til fordel for selvsået løvskov. Hele skovarealet blev udlagt som urørt skov i år 2000. I dag fremstår Draved Skov som en meget varieret løvskov med eg, lind, bøg og birk som de dominerende træarter. Også bævreasp, rødel, ask og kristtorn findes spredt i skoven. Ud fra pollenanalyser ved man, at småbladet lind stedvis har været dominerende i flere tusinde år, og i dag har det 25‑26 m høje skovtræ med sine skævt hjerteformede blade en af sine største danske forekomster her. Jordbunden veksler mellem skovmosernes tørvebund og de højereliggende muld‑ og morbunde. Det kommer til udtryk i et meget varieret planteliv, der omfatter flere sjældne arter som skavgræs, kongebregne, tyndakset star, skovgøgelilje og kranskonval.
De meget gamle træer og store mængder dødt ved på skovbunden giver også Draved Skov et usædvanlig artsrigt svampe‑ og dyreliv. Eksempelvis er der registreret mere end 1.000 forskellige insekter og edderkopper, heriblandt sjældenheder som lille træsvirreflue og skinnende træsvirreflue samt billerne Hypulus quercinus og Xylophilus corticalis, der alle netop er knyttet til dødt ved. Der er iagttaget mere end 160 forskellige fuglearter i Draved Skov, hvoraf mere end 100 arter yngler regelmæssigt. Til de mere bemærkelsesværdige ynglefugle hører bl.a. huldue, hvepsevåge og ravn samt både grønspætte, sortspætte, lille flagspætte og stor flag‑ spætte. Siden 2015 har også den meget sjældne mellemflagspætte været en regelmæssig gæst i skoven, hvilket giver håb om, at den med tiden også vil slå sig ned som ynglefugl. I 1963 blev ca. 50 ha af Draved Skov fredet ved en bekendtgørelse. Sammen med Kongens Mose er skoven desuden udpeget som både habitat‑ og fuglebeskyttelsesområde.
Draved Skov er en af Danmarks mest velbevarede naturskove og har ligget helt urørt siden år 2000. Det betyder bl.a., at døde træer får lov at blive stående og forfalde som krogede træruiner, mens stammer og grene bliver liggende på skovbunden. Skovens urskovsagtige tilstand og de store mængder dødt ved på skovbunden danner grundlag for en imponerende biologisk mangfoldighed, der bl.a. omfatter et stort antal sjældne svampe og insekter.
